Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gissurr Þorvaldsson - Gissursson, Jon - Gistain - Gisund - Gitagovinda - Gitano - gitre - Gitschin - Gitter - Gitterdragere - Gittermast - Gitterrust - Gittersav - Gitterslange - Giubiasco - Gíudecca - Giudice, Antonio del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og stridbar end fl. af hans Samtidige, var han
dog meget uforsonlig over for sine mest
udprægede Modstandere. Ligesom saa mange af
hans Samtidige var han i høj Grad ligegyldig
over for Tro og Love; derfor kan man ikke
rigtig sympatisere med ham, naar Ulykken
ramte ham. (Litt.: »Sturlunga saga«; Jón
Þorkelsson, »Æfisaga Gissurar
Þorvaldssonar« [Reykjavik 1868]; K. Maurer,
»Island« [München 1874]; B. Th. Melsted,
»Þættir úr Íslendinga sögu«; P. A. Munch,
»Det norske Folks Hist.«, III og IV).
B. Th. M.
Gissursson [’gjisørsån], Jon, en isl. Bonde
paa Gaarden Núpur i Dyrafjorden, (c.
1590—1648). Han tilhørte en god Slægt og var selv en
Halvbroder til den berømte Brynjolfur
Sveinsson (s. d.). G. var, foruden at være en af sin
Tids dygtigste Bønder, ogsaa stærkt besjælet
af litterære Interesser, hvorom hans talrige
Afskrifter af Sagaer o. a.
Oldtidsmindesmærker, der er bevarede i den Arna-Magnæanske
Samling, vidner, men nogen nøjagtig Afskriver
var han ikke. Af selvstændige Skr kan særlig
fremhæves en Afh. om de skalholtske
Biskopper Stefán Jónsson (1491—1518) og Marteinn
Einarsson (1549—70), trykt i »Safn«, I. (Litt.:
»Safn til sögu Islands«, I).
F. J.
Gistain [kista’in], smuk Bjergdal i Pyrenæerne,
den sp. Prov. Huesca, der gennemstrømmes
af Cincas Biflod Cinquetta. Midt i Dalen ligger
Landsbyen G.
G. Ht.
Gisund, et c. 30 km langt, smalt Sund i
den indre Led mellem Solbergfjord og
Malangen i Troms Fylke, er bekendt for
sine veldyrkede, naturskønne Bredder, men
samtidig for sine mange Grunde og undervands
Skær og for sin stærke, vekslende
Strømsætning. Omtr. midt i Sundet ligger den lille Giø
og straks nordenfor Gaarden og Handelsstedet
Gibostad paa en Odde i Sundets smalleste
Del.
(J. F. W. H.). M. H.
Gitagovinda (»Sangen om Govinda d. s. s.
Krishṇa«), en Mellemting mellem et lyrisk Digt
og et Drama, skrevet paa Sanskrit i 12. Aarh.
e. Kr. af den bengalske Digter Jayadeva,
mest bestaaende af Dialoger (Monologer)
mellem Kṛishṇa, Rādhā og hendes Veninde.
Indholdet behandler den Periode af Kṛishṇa’s Liv,
hvor han levede som Hyrde paa Bredderne af
Yamunā sammen med Hyrdinderne. I sirlige,
kunstfuldendte Vers udmales de Elskendes
Uenighed og Skilsmisse, Længsel og Smerte,
og deres Genforening skildres med de mest
glødende Farver. Imellem Dialogerne
indskydes Bemærkninger af Digteren, som heller ikke
forsømmer at omtale sig selv. Digtet er ofte
blevet sammenlignet med Højsangen og
minder ogsaa om visse af Sufismens
Frembringelser: »dets sanselige Delirium trodser enhver
Overs.; man ved ikke, hvad man mest skal
forbavses over, den liderlige Fantasi ell. det
fromme Raseri, som har inspireret disse
glødende Strofer«. Det er blevet forklaret
mystisk som en Allegori om Kærlighedsforholdet
mellem Guddommen og hans Dyrkere (jfr
Bhakti), og enkelte Steder synes Forf. at
antyde noget saadant. Udg. og overs. paa
Latin af Chr. Lassen (Bonn 1836). Poetisk
Overs. paa Tysk af Rückert (i
»Abhandlungen für die Kunde des Morgenlandes«, 1.
Bd). Nyere Udg. af Teksten udkomne i
Kalkutta 1882 og Bombay 1899. Smlg. Gopī og
Govinda.
(S. S.). D. A.
Gitano [ki’tanå] (sp.), Zigeuner. Gitāna
Zigeunerske; Zigeunerdans.
gitre (Søv.), at vaske Skibet udenbords, naar
dette ligger til Ankers. Gitringen foregaar
ofte fra en G.-Flaade, paa hvilken
G.-Gasterne med forskellige G.-Redskaber
vasker Skibssiden. I ældre Tid anvendtes hertil
et Gitter, der var en lang, tynd, krum
Hulskuffe, med hvilken Vandet slyngedes op langs
Siden.
H. E.
Gitschin [’jit∫in] (bøhm. Jičin), By i Böhmen,
ved Cidlina, Station paa den østerr.
Nordvestbane, 276 m o. H., har nogen Industri
(Sukker, Maskiner), et Overgymnasium, et
Lærerseminarium og (1910) 9800 tschekkiske Indb.
Der findes i G. et Slot, bygget af Wallenstein
(1623—30), nu ejet af Fyrsten af
Trauttmannsdorff. G. var i sin Tid Hoved- og Residensstad
i Hertugdømmet Friedland. NV. f. G. findes
en storartet Klippelabyrint, Prachower
Klipper. I Træfningen ved G. 29. Juni 1866 sejrede
Preusserne over Østerrigerne.
G. Ht.
Gitter, se Bøjning, Lysets. S. 420.
Gitterdragere, se Broer, S. 52.
Gittermast (Søv.), en af Gitterdragere
udført taarnlignende Mast, der anvendes i
moderne Kampskibe. G. benyttes særlig i den
amer. Marine, hvor den findes i alle større
Krydsere og Panserskibe, og de amer.
Krigsskibe er gennem deres G. let kendelige fra
andre Nationers Krigsskibe. Fordelene ved G.
fremfor alm. Master er, at den har en saa stor
Egenstivhed, at den ikke behøver Afstivning
ved Vant ell. Stag, og at et enkelt Skud ikke
vil være i Stand til fuldstændig at ødelægge
Masten.
H. P. C.
Gitterrust, se Bævrerust.
Gittersav, se Savemaskiner.
Gitterslange (Pýthon reticulatus), se
Kvælerslanger.
Giubiasco [dзu’biasko] i Schweiz, Kanton
Tessin, kendt som Findested for en udstrakt
og rig Gravplads med Brandgrave og
Skeletgrave fra den førromerske La Tène-Tid og fra
tidlig rom. Tid.
H. A. K.
Gíudecca [dзu’dek.a], en af Venedigs Øer,
ligger S. f. den egl. By og er adskilt fra denne
ved Canale della G. Tidligere et af
Adelen yndet Kvarter, nu derimod en
afsidesliggende Bydel med nogle Fabrikker, ellers
mest beboet af Haandværkere og Fiskere. Den
berømte Kirke, Il Redentore, Palladio’s bedste
Kirkebygning, blev opført 1577 af Senatet til
Tak for Pestens Ophør.
C. A.
Giudice [dзu’dit∫e], Antonio del, Fyrste
af Cellamare, f. 1657, d. 16. Maj 1733,
tilhørte en fornem sp. Adelsslægt. Han blev 1715
Gesandt i Paris og optraadte som en af de
virksomste Agenter for Alberoni’s Politik.
Denne vendtes snart mod Regenten i Frankrig.
Hertug Filip af Orléans, og fik det Formaal at
skalle Spaniens Konge, Filip V,
Regentværdigheden og eventuelt Kongemagten i Frankrig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
