Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gislason, Konrad - Gíslason, Magnús - Gislesen, Henriette Jakobine - Gislesen, Knud - Gislev - Gísl Illugason
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Forvanskninger, som de har lidt under
ukyndige Afskriveres Hænder. Ved sin Behandling
af denne Gren af Litteraturen har G. indlagt
sig de varigste Fortjenester. Af hans
Afhandlinger her er særlig 2. Bd af Njála (1879—89)
at fremhæve. — Fremdeles foreligger der fra
G.’s Haand en Rk. mindre Afhandlinger af
sproglig Art, dels vedr. grammatisk-formelle,
dels leksikalsk-semasiologiske Spørgsmaal. De
findes opregnede i »Register til Njála II og K.
Gislason’s andre Afhandlinger« (1896). Alle
udmærker de sig ved Skarpsindighed, Metode, dyb
Lærdom og sund Sprogsans i det hele og
udtømmende Behandling af hvert Emne. G. blev
udnævnt til Lektor ved Kbhvn’s Universitet
1848 og til virkelig Prof. 1862; sin Afsked tog
han 1886. Som Universitetslærer var han meget
nidkær og samvittighedsfuld; hans
Forelæsninger var prægede af samme Grundighed som
hans Skrifter, og han fulgte udmærket godt
med sin Videnskabs Udvikling. En Del af hans
Forelæsninger m. m. udgaves efter hans Død
som »Efterladte Skrifter«, I—II; ligeledes
forelaa der ved hans Død Begyndelsen til et
Udvalg af Skjaldedigte med Anmærkninger til
Brug ved Undervisningen, der blev udgivet
1892. Sin Formue testamenterede han til det
Arne-Magnæanske Legat; Renterne skal først
og fremmest anvendes til »strengt nøjagtig og
paalidelig« at udgive alle de gamle
Skjaldekvad. (Litt.: »Arkiv i nord. Filol.«, VII—VIII;
»Timarit hins isl. Bókmentafjelags«, XII).
F. J.
Gíslason [’gji.slasån], Magnús, islandsk
Amtmand (1704—66), blev 1732 Lovmand, 1757
Amtmand. Han var den første indfødte, der
opnaaede denne Stilling, hvilken han beklædte
indtil sin Død. Han var baade en dygtig og
afholdt Embedsmand og gjorde sig fortjent ved
sin Deltagelse i at ophjælpe Islands
Næringsveje.
B. Th. M.
Gislesen, Henriette Jakobine, norsk
Forfatterinde (1809—59), gift med nedenn. K.
G. Personlige Sorger førte hende ind i en
religiøs Krise, som var af afgørende Bet. for
hendes Forfattervirksomhed, der blev af
religiøs opbyggelig Art med praktisk Sigte paa
Missionen og kirkelig Diakoni. Hun øvede stor
Indflydelse paa de Kredse, hun henvendte sig
til. Bl. hendes Arbejder kan nævnes hendes
første Bog: »En Moders vejledende Ord til sin
Datter« (1843, senere udkommen i mange
Oplag og oversat til fl. Sprog). Hendes litterære
Evner viser sig tydeligst i de selvbiografiske
Arbejder, udgivne efter hendes Død:
»Erindringer fra det betydningsfuldeste Aar i mit Liv«
(1861) og »Breve i Udvalg« (1885).
Gislesen, Knud, norsk Skolemand og
Biskop, f. 29. December 1801 i Hjartdal i øvre
Telemarken, d. paa Tromsø 20. Maj 1860, var
en Bondesøn, som ved Flid arbejdede sig frem fra
smaa og trange Forhold til Universitetets
Studier og derpaa til Kirkens højeste Stilling.
Efter sin Konfirmation var han i 5 Vintre
Omgangsskoleholder i Hjembygden, medens han
om Sommeren hjalp Faderen ved Gaardbruget.
Som Huslærer hos en af Præsterne deroppe
begyndte han paa egen Haand at lære sig
Begyndelsesgrundene i de gamle Sprog, fik siden
Vejledning hos et Par af Nabopræsterne, kom
saa 1825 ind til Kria, hvor han fik fri
Undervisning hos flere af Universitetslærerne, og blev
1826 Student, 1830 cand. theol. 1833 blev han
udnævnt til residerende Kapellan i Asker, med
hvilket Embede var forenet Bestyrelsen af det
s. A. oprettede Skolelærerseminarium dersteds.
Hans Virksomhed i denne Stilling blev af stor
Bet. for Udviklingen af den norske Folkeskole,
baade derved, at der under hans usædvanlig
klare og befrugtende Vejledning uddannedes en
stor Mængde dygtige Lærere — blandt hans
mest kendte Elever var Digteren A. O. Vinje —
og derved, at Asker Seminarium blev Mønster
for de senere oprettede Stiftsseminarier i
Riget. 1836 foretog han med offentlig
Understøttelse en Rejse i Danmark og Hertugdømmerne
for at gøre sig kendt med Seminarier og lgn.
Indretninger i disse Lande, og 1849—50 besøgte
han delvis i Seminariets Interesse for egen
Regning en stor Del af Europas Lande. Hvad
han som gammel Skolemand med et udpræget
praktisk Blik lærte paa disse Rejser, søgte han
efter Hjemkomsten paa en forstandig Maade at
overføre paa Administration og Undervisning
ved Asker Seminarium. Det dobbelte Embede
som Præst og Skolebestyrer fandt han efter
22 Aars Virksomhed for svært for sin tiltagende
Alder, og han søgte og fik derfor 1855 det store
Gjerpen Sognekald ved Skien. Her blev han
dog blot nogle faa Maaneder, idet han nemlig
allerede s. A. i Henhold til Gejstlighedens Valg
blev udnævnt til Biskop over Tromsø Stift. I
Juli 1856 tiltraadte han dette Embede, maaske
det vanskeligste i den norske Kirke paa den
Tid. Der herskede i Stiftsstaden og Stiftet en
højt gaaende religiøs Gæring, fremkaldt ved
den Lammers’ske frireligiøse Bevægelse og den
dermed sammenhængende Lærestrid om
Barnedaabens Gyldighed. Bevægelsen havde en
sværmerisk og voldsom Karakter, i den Grad endog,
at Bispinden i Aug. 1856 i et Brev til Professor
Johnson betror ham sin Frygt for, at de
vildeste og lidenskabeligste, blandt de af Statskirken
udtraadte Sværmere havde planlagt et
morderisk Overfald paa Bispefolkene, i Lighed med
de nogle Aar tidligere i Kautokeino af
læstadianske Kvæner udførte Voldshandlinger.
Efterhaanden lagde dog Sværmeriet sig, og Sekterne
tabte meget af deres Indflydelse, medens den
ny Biskops utrættelige Virksomhed bar sin
Frugt baade for Kirken og Skolen i de faa Aar,
han stod i Spidsen for Stiftet. Uden for Tromsø
Kirke blev der 1863 opført et Mindesmærke paa
hans og Hustrus Grave.
(J. B. H.). Edv. B.
Gislev (1231: Gysæl), Sogneby i det
sydøstlige Fyn, Gudme Herred, Svendborg Amt, ved
Landevejen mellem Nyborg og Kværndrup, c.
15 km SV. f. Nyborg og 17 km N. f. Svendborg,
havde 1. Februar 1916 85 Gaarde og Huse og
385 Indb. (1906: 295); i Byen findes Kirke,
Præstegaard, Skole, Hjælpeapotek, Andelsmejeri,
Købmandsforretninger, Kro m. v.
H. W.
Gísl Illugason [’gi.sl-’il-], isl. Skjald fra
Tiden ved 1100; for at hævne sin Fader drog
G. I. til Norge, hvor han efter at have dræbt
sin Faders Banemand fik Kong Magnus
Barfod’s Tilgivelse. Han blev Kongens Skjald og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
