Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giséh - Giseke, Nikolaus Dietrich - Giseke, Robert - Gisel - Giselbert - Gishiga - Gisis - Giske eller Giskø (Ø) - Giske (Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
benævnes efter de smaa Landsbyer, som ligger
i Nærheden af dem. Alle andre Grupper af
Pyramider benævnes derimod efter de
nærmeste Landsbyer (Abusir, Sakkarah, Dashur,
Rigga, Lish o. s. v.). Pyramiderne ved G.,
ligesom de mange interessante Privatgrave omkr.
dem, stammer alle fra den ældste hist. Tid i
Ægypten (4. Dynasti), omtr. 3000 f. Kr. Ved
Pyramiderne ved G. er der paa Ørkenens Rand
i de senere Aar opført et stort Hotel,
»Mena-House«. — G. er Hovedstad i Prov. G., der
indbefatter Landskaber paa begge Sider af
Nilen og er delt i 4 Distrikter. Fladeindholdet
anslaas til 25000 km2 (hvoraf 956 km2 dyrket
Land); Indb.’s Antal er (1882) c. 285000.
V. S.
Giseke [’gi.səkə], Nikolaus Dietrich,
tysk Digter (1724—65), var opr. Teolog og
studerede i Leipzig, hvor han kom til at staa de
Mænd, der samlede sig om »Bremische
Beiträge«, nær. Senere blev han Præst og endte
sine Dage som Superintendent i
Sondershausen. Klopstock har sat ham et poetisk
Mindesmærke i to af sine Oder. G.’s poetiske
Værker, der 1767 blev udgivne af Gärtner, viser
ham som en Digter i Tidens følsomme Aand.
(Litt.: G. Giseke, »Nachrichten von der
Familie G.« [1843]).
C. B-s.
Giseke [’gi.səkə], Robert, tysk Forfatter,
Sønnesøns Søn af ovenn. N. D. G., f. i
Marienburg (Marienwerder) 15. Jan. 1827, d. i Kloster
Leubus 12. Decbr 1890. Han dyrkede i Breslau,
Halle og Berlin teol., hist. og filos. Studier,
men da han 1849 havde underskrevet en
Adresse, der protesterede mod Opløsningen af
den preuss. konstituerende Forsamling, maatte
han give Afkald paa at faa Statsansættelse.
Han besluttede nu at leve af sin Pen,
redigerede først (fra 1852) »Novellenzeitung« i
Leipzig, bosatte sig 1859 i Dresden, hvor han
ledede Feuilletonen i »Die Konstitutionelle
Zeitung«, og slog sig 1863 ned i Berlin. Hans
sidste Aar formørkedes af en snigende
Sindslidelse. Hans Navn er især blevet kendt
gennem Romaner som »Moderne Titanen«
(Leipzig 1850, 3 Bd), et Opgør med den Hegel’ske
Filosofi og de radikale Filosoffer, der som Max
Stirner sluttede sig til den. — Helten Horn
er et Portræt af Stirner. Fremdeles
»Pfarr-Röschen«, »Otto Ludwig Brook«, og
»Käthchen«, hvor han synes paavirket af Tidens
moderne fr. Romaner. G. har endvidere
skrevet patriotiske, tysk-preussiske Dramaer, af
hvilke en Række er samlede i »Dramatische
Bilder aus deutscher Geschichte« (1865), bl. a.
»Johannes Rathenow, ein Bürgermeister von
Berlin«, »Der Hochmeister von Marienburg« og
»Der Burggraf von Nürnberg«. Han er her en
Art Forløber for Ernst v. Wildenbruch. Af
hans øvrige dram. Arbejder kan nævnes »Va
banque« (1855), »Die beiden Cagliostro« (1858),
»Kurfürst Moritz von Sachsen« (1860) og
»Lucifer oder die Demagogen« (1861).
C. B-s.
Gisel (Straale; i Gammeldansk ogsaa
Helgenglorie) bruges til Dannelse af forsk.
nordiske og tyske Mandsnavne; Gisle, Adisl (for
Adgisl), tysk Ehrengisel o. s. v.
(A. O.). H. El.
Giselbert, Hertug af Lothringen, fulgte
sandsynligvis 915 sin Fader Reginar i Regeringen.
Ligesom denne søgte han at skabe sig en
selvstændig Stilling mellem det øst- og
vestfrankiske Rige. Med sin Lensherre Karl den
Enfoldige af Frankrig laa han idelig i Krig og
søgte Støtte hos Henrik Fuglefænger; men
denne erobrede Lothringen (925), saa at dette
Landskab atter forenedes med det tyske Rige.
G. ægtede Henrik’s Datter Gerberge, men da
Kongen døde 936, kom han hurtig i Opposition
til sin Svoger Otto I. Han sluttede Forbund
med dennes misfornøjede Broder Henrik og
gjorde, i Haabet om at gøre sig til uafhængig
Konge af Lothringen, aabenlyst Oprør 939.
Krigslykken var ham dog ikke god, han blev
overvundet ved Birten i Nærheden af Zanten,
og da han senere paa Aaret gjorde Indfald i
Tyskland, blev han paa Hjemvejen overfaldet
af en frankisk Greve og druknede paa Flugten
i Rhinen ved Andernach (939). Hans Enke
ægtede den vestfrankiske Konge Ludvig,
medens Lothringen derimod knyttedes nærmere
til Tyskland.
(M. M.). L. K.
Gishiga, By i det østlige Sibirien, ved
Floden G.’s Munding i G.-Bugten, en Del af det
ochotskiske Hav. Den har kun faa Hundrede
Indb.
M. V.
Gisis, i det musikalske Alfabet det ved et
Dobbeltkryds (X) to halve Toner forhøjede G,
enharmonisk lig med A.
S. L.
Giske eller Giskø er en ganske lav Ø
i G. Herred, Møre Fylke, V. f. Valderø og
N. f. Godø, 2 2/3 km2 stor, særdeles frugtbar
og tæt bebygget. Øen er mest kendt fra den
her i Middelalderen liggende Hovedgaard for
det store saakaldte G.-Gods, tilhørende
Arnmødling-Ætten. Af Gaarden, der laa paa Øens
Sydside, findes nu (1919) intet Spor tilbage,
hvis ikke hertil skal regnes en brolagt mindre
Plads, c. 70 m i Firkant, antaget for en
Gaardsplads, samt de Levninger af en Grundmur og
en længere stenklædt underjordisk Gang, som
under Navn af Klostret ligger straks V. f.
denne Plads. Derimod staar endnu — straks Ø. f.
de oven omhandlede Levninger — det af Erling
Vidkunssøn’s Forfædre før 1200 opførte Kapel.
Adskillige Gravfund, de fleste nu i Bergens
Mus. (Litt.: H. Strøm, »Beskrivelse over
Søndmøre«, I; L. D. Klüwer, »Norske
Mindesmærker«; N. Nicolaysen, »Norske
Fornlevninger«, S. 529 ff.; P. Fylling, »Bidrag
til Borgunds ældre Historie«; Samme,
»G.-Ætten paa Søndmør« (begge Aalesund 1883];
Chr. Lange, »Hist. Efterretn. om G. Gaard«
i »Norsk Tidsskr. f. Vid.«, IV).
(J. F. W. H.). M. H.
Giske, Herred, Søndmør Fogderi i Møre
Fylke, (1910) 1708 Indbyggere, ligger straks V.
f. Aalesund og svarer til G. Sogn af Borgund
Præstegæld, bestaar udelukkende af Øer,
hvoriblandt Godø, Valderø og G. De to førstnævnte
er i det Indre opfyldt af skogbare Fjelde,
Bebyggelsen ligger langs Kysten.
Hovednæringsvejen er Fiskeri; Skreifisket gav 1907 et
Udbytte af c. 250000 Kr for G. og Borgund
tilsammen, men ogsaa Sildefisket er betydelig;
Udbyttet af dette var for de to nævnte
Herreder og Aalesund 1907 noget over 1 Mill. Kr.
Antagen Fcrmue 1910 988400 Kr og Indtægt
216400 Kr. Herredets Areal er 20,89 km2.
M. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
