Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Girodet, Anne Louis de Roucy - Girokonto - Girolamo dai Libri - Giromagny - Girometti, Giuseppe - Giron, Charles - Gironde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stærkere endnu i det for Bonaparte malede »De fr.
Generalers Skygger modtages i de elysæiske
Marker af Ossian« (1801, Petrograd), og i hans
af Datiden saa stærkt roste Syndflodsbillede
(1806, Louvre, som 1810 fik Præmie fremfor
David’s »Sabinerinder« og indledede
Romantikkens Skildringer af grufulde Katastrofer), men
lødigst og dybest i hans bedste Værk, »Atalas
Begravelse« (efter Chateaubriand, 1808; Louvre),
Billedernes glatte Udførelse, den akademisk
korrekte Tegning og Figurernes skarpe Plastik
og Attitudeholdning viser imidlertid hen til
det David’ske Udspring. Andre Arbejder:
Ungdomsværket »Danaë« (Mus. i Leipzig),
»Napoleon modtager Nøglerne til Wien« (1808),
»Oprøret i Kairo« (1810, begge i Versailles) og
»Pygmalion og Statuen« (1819). Hans litterære
Sans giver sig Udslag i hans talrige
Illustrationer, saaledes til Vergil, Anakreon,
Racine m. fl. samt i det 1830 udkomne Œuvres
posthumes, poétiques et didactiques (2 Bd)
med hans Korrespondance og med et Digt Le
peintre. (Litt.: P. A. Leroy, G. T., peintre
d’histoire [Paris 1892]).
A. Hk.
Girokonto [ital. ’dзiro-], en Konto i en Bank,
paa hvilken Kunden indsætter Penge, over
hvilke han disponerer ved at udstede
Anvisninger, Udbetalingsordrer ell. Ordrer til at
overføre Beløbet til en anden Kundes G.
(E. M.). C. Th.
Girolamo dai Libri [dзiro’lamo-dai-’libri],
ital. Maler, f. 1474 i Verona, d. 1556 smst. Han
var Søn og Elev af Francesco di Stefano (med
Tilnavnet dai Libri, fordi han illuminerede
Bøger). Ogsaa Sønnen virkede først som
Miniator, malede derefter under Paavirkning af
Liberale da Verona og i Mantegna’sk Retning,
senere sammen med og under stærk Indflydelse
af Fr. Morone. Han var knyttet til Verona,
hvor ogsaa hans fleste Arbejder er bevarede.
Midt i Højrenaissancen har hans provinsielle
Kunst med dens mange fine Enkeltheder (hans
Baggrunde er ofte Prospekter af Verona) og
dens Glæde ved Farverigdom bevaret
Quattrocento-Karakteren. Et Ungdomsarbejde fra S.
Maria in Organo i Verona ses nu i Kirken i
Malcesine ved Garda-Søen. I samme
Verona-Kirke et af hans skønneste Værker »Madonna
med Hellige«. I Veronas Kirker ses endvidere
bl. a. Hovedværket »Maria og Barnet mellem
S. Zeno og S. Giustiniani« (1526, i S. Giorgio),
»Madonna« (1512 i S. Anastacia), et Alterbillede
i S. Tomasso, »Madonna med Barnet« og
»Anna og Joachim« (i S. Paolo). Andre i Mus. i
Verona. Uden for Verona er hans Værker
sjældne; gode Billeder af G. i Londons
Nat.-Gall., Louvre og Kaiser-Friedr.-Mus. i Berlin
(»Tronende Madonna«).
A. Hk.
Giromagny [зiråma’nji]. By i det østlige
Frankrig, Territoriet Belfort (Alsace), ligger
470 m o. H. paa Vogesernes sydlige Skraaning,
12 km N. f. Belfort, ved Østbanen og nær ved
Fortet G., har Bomuldsindustri og
Metalstøberier og c. 3500 Indb.
G. Ht.
Girometti [dзiro’met.i], Giuseppe, ital.
Gemmeskærer og Medaillør, f. 1780 i Rom, d.
17. Novbr 1851 smst. Fra Skulpturen (under
Pacetti) vendte han sig mod
Stenskærerkunsten og opnaaede i dette Fag, særlig i
Udnyttelsen af de kostbare Stenes Farvelag,
enestaaende Dygtighed. Til de bedste af hans talrige
Arbejder regnes to store Kameer med Hoveder
af Canova’s Perseus og af en Genius paa
samme Kunstners Gravmæle over Clemens XIII,
Kameer med Canova’s Terpsichore og
Magdalena, Tenerani’s Psyche; Portrætter af
Napoleon, Kejser Alexander af Rusland etc.; det
vatikanske Biblioteks Gemmer med Medusa,
Jupiter, Hercules, Paris m. m.; endelig en Del
Mønter og Medailler — han blev af Paven sat
i Spidsen for Mønten —, saaledes Canova- og
Consalvi-Medaillerne.
A. Hk.
Giron [зi’rå], Charles, schweizisk Maler,
f. 7. Apr. 1850 i Genève. G., der kom paa
École des beaux-arts i Paris, blev Elev af
Cabanel, levede længe her, men slog sig 1896
ned i Schweiz. Hans store Pariserbillede »De to
Søstre« vakte Sensation, hans Model kom til
Mus. i Bern; mange andre Værker i
schweiziske Saml. Han har især vundet Navn som
Alpernes Maler ved sine Skildringer af
schweizisk Natur og Folkeliv oppe i Bjergene. Ogsaa
Portrætter, bl. a. Familiegruppen, fra Basel
(1904), malet i 17. Aarh.’s Stil. For Conseil
nationals Sal i Palais fédéral i Bern udførte han
det store »Le berceau des libertés helvétiques«.
A. Hk.
Gironde [зi’rå.d], i det sydvestlige Frankrig,
Navnet paa Garonnes Mundingsarm,
efter at den har optaget Dordogne. Dens Længde
er over 72 km; Bredden er 3 km ved
Dordognes Indløb, og tiltager stærkt under Flodens
Løb mod NNV.; ved Mortagne er G. saaledes
over 10 km bred, men indsnævres derpaa atter,
og ved Mundingen er der kun 4 1/2 km fra
Pointe de Grave til Pointe de Vallières.
Sejladsen hindres af talrige Øer og Sandbanker,
men Dybden er for øvrigt ret betydelig, ved
Udløbet 32 m. G.’s venstre Bred danner
Grænsen for Halvøen Médoc, hvis Kyst paa en
Strækning af c. 20 km beskyttes af Digerne
ved St Vivien.
Det efter G. opkaldte Dept er dannet af
fl. Landskaber af det gl. Guv. Guienne, nemlig
Bordelais og Dele af Bazadais, Périgord og
Agenais. Det omgives mod S. af Dept Landes,
mod Ø. af Lot-et-Garonne og Dordogne, mod
N. af Charente Inférieure, mod V. af den
biscayiske Havbugt. G., Frankrigs største Dept,
er 10726 km2 med (1911) 829095 Indb. (77,3 pr
km2); Befolkningen er tiltagende (1891: 793500
Indb.). Det omfatter 6 Arrond. (Bazas, Blaye,
Bordeaux, Lesparre, Libourne, la Réole), 50
Kantoner og 554 Kommuner; Hovedstaden er
Bordeaux. I gejstlig Henseende udgør det
Ærkebispedømmet Bordeaux og hører i milit.
Henseende til 18. Armékorps. Den vestlige
Trediedel af Dept hører til les Landes og
bestaar af Moser og sandede Sletter, delvis
bevoksede med Fyrreskov og skilte fra Havet ved
et Bælte af Klitter, der er beplantet med
Fyrretræer, som binder Sandet og hindrer det i at
fyge ind i Landet. Klitterne begrænses mod
Ø. af en Række Søer (Étang de Carcans,
Lacanau o. fl. mindre), der staar i Forbindelse
indbyrdes og med Bugten Arcachon, en stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
