Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gibson, John - Gibson, Thomas Milner - gibus - Gicht - Gichtel, Johann Georg - Gichtgas - Giddings, Franklin Henry - Gide, André - Gide, Charles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved denne Mesters Død over i Thorvaldsen’s,
levede i Rom til 1844 og atter de sidste
Leveaar. G.’s Arbejder følger en streng, klassisk,
noget upersonlig Retning med nær Tilslutning
til Forbilleder i antik Kunst. Medens »Sovende
Hyrde« og »Mars og Amor« (1819, i
Chatsworth) endnu viser ham som den famlende
Kunstner, har han med »Psyche bortført af
Zefyrer« (1821, Pal. Corsini, Rom) og »Hylas
overrasket af Nymfer« (1826, Londons
Nationalgaleri) skabt modne Værker, der viser hans
høje Teknik og Evne til at gengive den
ungdommelige sarte og fine Skønhed, som man
hyppig møder i hans lidt føleriske Idealfigurer;
et af hans kendteste Værker er »Venus«,
meget omstridt p. Gr. a. dets Polykromi; han
modelerede endvidere »Amor forklædt som
Hyrde« og »Amor og Psyche«. Ogsaa hans
Portrætskulptur viser hans idealiserende Stræben:
Huskisson’s Statue i Liverpool, Statuer af
Dronning Victoria i Buckingham og i Westminster
(her fremstillet som den tronende Dronning med
Visdommens og Retfærdighedens Skikkelser ved
Siden); i fl. af sine Portrætskulpturer forsøgte
han sig ligeledes i Polykromi (Statue af
Stephensen etc.). G.’s populæreste Arbejde er vel
nok Gravmælet over Hertuginden af Leicester
i Longford. I Krystalpal. i Sydenham en stor
Samling af Afstøbninger efter G. (Litt.: Lady
Eastlake, Life of J. G. [Lond. 1869]).
A. Hk.
Gibson [’gibsən], Thomas Milner, eng.
Statsmand, f. 3. Septbr 1806 paa Øen Trinidad,
d. 25. Febr 1884, valgtes 1837 til Underhuset
som konservativt Medlem, men opgav 1839 sit
Sæde, fordi han ikke vilde stemme for
Kornlovenes Vedligeholdelse, og faldt igennem ved
Omvalget. Han kastede sig ind i
Frihandelsbevægelsen, blev en af Ordførerne for
Anti-Cornlaw-League og valgtes 1841 i Manchester
til Underhuset. 1846, da Kornlovene var blevne
afskaffede, blev han Vicepræsident i
Handelsministeriet, men afgik Apr. 1848, fordi han
vilde gaa videre end de andre Ministre i
Fremskridtsretning. Han sluttede sig afgjort til
Fredsvennerne, baade 1853 i den orientalske
Krig og 1857 i Striden med Kina. Han blev
derfor vraget af sine Vælgere i Manchester,
men valgtes kort efter i Ashton og var Febr
1858 den, der foreslog Dadelserklæringen imod
Palmerston og derved fremkaldte hans Fald.
Juni 1859 blev han Handelsminister i den ny
liberale Regering indtil Juli 1866 og havde
væsentlig Del i Handelspagten med Frankrig og
Frihandelens endelige Sejr. Under Borgerkrigen
i Nordamerika holdt han bestemt paa Englands
Neutralitet. 1868 blev han ikke genvalgt og
holdt sig siden uden for det politiske Liv. Han
har især gjort sig fortjent ved sin Iver for at
afskaffe »Skatterne paa Oplysning« ɔ:
Papirskatten og Bladenes Stempelafgift; allerede 1850
foreslog han folkevalgte Grevskabsraad. Han
døde paa en Lystsejlads i Middelhavet.
E. E.
gibus [зi’bys], se chapeau.
Gicht (tekn.), se Gigt.
Gichtel [giktəl], Johann Georg, tysk
Sværmer og Mystiker, f. 1638 i Regensburg, d.
1710 i Amsterdam. G. var en anset Advokat i
sin Fødeby, da han blev religiøst vakt,
hvorefter han rejste til Zwolle i Holland til den
sønderjyske Mystiker Frederik Brekling,
under hvis betagende Indflydelse han kom. For
at kunne udføre det ringeste Arbejde i
Brekling’s klosterlige Samfund afslog han de mest
glimrende Tilbud fra Kejserhoffet. Han skrev
et Forsvarsskrift for Brekling, det blev brændt
og han selv udjaget fra Zwolle (1668). Fra nu af
levede han i Amsterdam, og da han var
kommet bort fra Brekling’s personlige Indflydelse,
vendte han sig fjendtligt imod ham. Han
fordybede sig nu i Jakob Böhme’s Skr, af hvilke
han 1682 udgav den første fuldstændige Udg.
I Amsterdam samlede han en Menighed af
Böhme-Begejstrede om sig, og han stod i
Brevveksling med Mennesker over hele Europa,
men efterhaanden kom han i et fjendtligt
Forhold til næsten alle, og han døde ensom. G.
havde glimrende intellektuelle Evner, men hans
lidenskabelige Natur tog Magten fra ham. I
lange Tider kunde han leve i ekstatiske
Visioner, han og Jesus var eet, Jesu Gerning var
hans Gerning, og hans Brud var den
himmelske Sofia (Visdom), for hvis Skyld han afslog
de mange Ægteskabstilbud, han fik fra alle
mulige Kvinder. Han vilde, at Menneskene
skude føre et »Engleliv« uden Ægteskab og
uden legemligt Arbejde. Efter hans Død søgte
et Parti, som kaldte sig »Englebrødre«, at leve
et saadant Engleliv. G.’s samlede Skr,
Theosophia practica, i 7 Bd (i sidste Bd hans
Biografi) udgav Gottfr. Arnold (1701—08) og
Ueberfeld (1722). (Litt.: Harlesz, »Jakob Böhme
und die Alchymisten« [Berlin 1870]).
L. M.
Gichtgas, d. s. s. Højovnsgas (s. d. og
tillige under Gas).
Giddings [’gidiŋz], Franklin Henry,
nordamerikansk Nationaløkonom og Sociolog, f.
23. Marts 1855, opr. Journalist, foretog 1885 en
Undersøgelse af den produktive Kooperations
og Udbytteandelssystemets Anvendelse i U. S. A.
og udgav 1888 sammen med J. B. Clark The
modern distributive process. 1891 blev han Prof.
i Nationaløkonomi ved Bryn Mawr College,
1894 Prof. i Sociologi ved Columbia College i
New York. 1894 udgav han Theory of Sociology,
1896 The Principles of Sociology (fr. Udg. 1897),
1901 Inductive Sociology, 1906 Descriptive and
historical Sociology.
Gide [зid], André, fr. Forfatter, f. i Paris
1869, har forfattet fine, ironiske og psykologisk
dybsindige Romaner og Noveller: Le voyage
d’Urien (1893), Paludes (1895), Les nourritures
terrestres (1897), Le traité du Narcisse (1899),
Le Prométhée mal enchaîné (1899), Lettres à
Angèle (1900), L’immoraliste (1902), La porte
étroite (1909), Isabelle (1912) o. s. fr. Desuden
har han skrevet Dramaer: Philoctète (1890),
Saül og Le roi Candaule (1898), opførte af
L’Œuvre, samt Kritik og Monografierne Oscar
Wilde. In memoriam (souvenirs, 1910) og
Dostoïevsky d’après sa correspondance (1911).
S. Ms.
Gide [зid], Charles, fr. Socialøkonom, f.
29. Juni 1847, fra 1898 Prof. ved Sorbonnen i
Paris. G. indtager en ledende Stilling i
Samtidens fr. nationaløkonomiske Videnskab, inden
for hvilken hans Skr betegner et Brud med
den herskende, i Doktrinarisme stivnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
