Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 671 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giannone, Pietro (Patriot og Digter) - Giannutri - Giant's Causeway - Giard, Aldred - Giarre - Giarretta - Giaveno - gibbe - Gibbon - Gibbon, Edward - Gibbon, Perceval

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1833); de aander varm Fædrelandskærlighed
ligesom G.’s Digtning overhovedet. En Del af
hans poetiske Frembringelser saa Lyset,
medens han var Medarbejder ved Tidsskriftet
L’Esule, som de ital. Flygtninge udgav i Paris.
(E. G.). E. M-r.

Giannutri [dзa’n.utri], lille, ubeboet Klippeø i
det Toskanske Hav, 15 km S. f. Monte
Argentario, hører til det Toskanske Archipelag og den
ital. Provins Grosseto.
C. A.

Giant’s Causeway [’dзa^i_ənts-’kå.zwe_i],
»Jætte-Chausséen«, en malerisk Basaltklippe paa
Irlands Nordkyst, 4
km NØ. f.
Bushmills, bestaar af
henimod 50000
tætstillede, lodrette
Basaltprismer, der
som en
kæmpemæssig Mole strækker
sig omtr. 200 m ud i
Havet. Prismerne
er oftest 5- ell. 6-kantede, c. 1/2 m i Tværmaal;
ved Tværsprækker er de paa den i Fig. viste
Maade delte i 20—60 cm høje Stykker, hvad
der giver Klippemassen en slaaende Lighed
med en kunstig Bygning. G. C. er ved en
elektrisk Bane forbundet med Jernbanestationen
Portrush.
(N. V. U.). O. B. B.



Giard [зi’a.r], Alfred, fr. Biolog, f. 1846,
d. 1908, 1873 Prof. i Lille, 1887 ved École
normale i Paris og fra 1888 ved Faculté des
Sciences. G. har publiceret et overordentlig stort
Antal dygtige, mest smaa Afhandlinger, der for
største Delen handler om hvirvelløse Dyrs
almene Biologi og Systematik, og er spredt i
talrige Tidsskrifter. Han oprettede 1874 det
zoologiske Strand-Laboratorium ved Wimereux
(Pas de Calais), der blev Sædet for hans og
hans talrige Elevers Undersøgelser. Han har
udøvet en overordentlig vækkende Indflydelse
paa det biologiske Studium i Frankrig og har
ogsaa været raadgivende m. H. t.
Fiskerispørgsmaal o. a. Han var nærmest en
Tilhænger af Lamarck’s Opfattelser, men var dog
ingenlunde hildet i Ensidighed, som det ses af
hans Controverses transformistes (1904), der
bestaar af en Samling af mindre Arbejder. Hans
Elever har efter hans Død samlet en Række
andre af hans spredte Arbejder i Oeuvres
diverses, I: Biologie générale og II: Faune et Flore
de Wimereux. Notes diverses de Zoologie (1911).
G., der var meget alsidig, har bl. a. ogsaa
publiceret nogle smaa botaniske Arbejder. Han var
polemisk anlagt, noget urolig, men en sjælden
fin og sympatetisk Natur.
W. J.

Giarre [’dзar.e], By paa Sicilien, Provins
Catania, ligger 15 km N. f. Aci reale ved den
nordøstlige Fod af Ætna og er helt opført af
Lava. (1911) 21600 Indb. V. f. G., i Skoven del
Carpineto paa Ætnas Skraaning, findes en
Gruppe berømte tusindaarige Kastanjetræer af
kæmpemæssigt Omfang.
C. A.

Giarretta [dзa’r.et.a], se Simeto.

Giaveno [dзa’veno], Flække i det
nordvestlige Italien, Provins Torino ved Po’s Biflod
Sangone, 25 km V. f. Torino. (1911) 11700 Indb.
Den har et gl. Kastel, vigtige Silkespinderier,
Fabrik af Fajance og Vinavl.
C. A.

gibbe (Søv.), en Manøvre med et mindre
Sejlfartøj, med hvilket der f. Eks. foretages en
Kovending, og, og som bestaar i, at man lader
Storsejlet gaar over fra den ene Læside til
den anden, naar Vinden passerer agter ind. G.
kaldes ogsaa at bomme (s. d.). Hvis
Storsejlet har en Bom, styres denne i en
Gibskinkel.
H. E.

Gibbon [’gib_ən], se Menneskeaber.

Gibbon [’gib_ən], Edward, eng. Historiker,
f. i Putney 27. Apr. 1737, d. i London 16. Jan.
1794. Som Student i Oxford gik han 1753 over
til Katolicismen, hvorefter han relegeredes fra
Universitetet og af Faderen sendtes til
Lausanne i Pension hos en kalvinsk Præst
Pavillard. Denne øvede en heldig Indflydelse paa
G., hvis Liv og Studier hidtil havde været
meget uregelmæssige. 1754 gik han atter over til
den biskoppelige Kirke, men var i
Virkeligheden blevet religiøst indifferent og blev snart
positiv Modstander af Kristendommen. Efter
Hjemkomsten til England (1758) skrev han paa
Fransk sin første Bog Essai sur l’étude de la
littérature (1761) og levede mest paa sin Faders
Gods, optaget af Studier, der kun delvis
afbrødes, da han 1759—62 gjorde Tjeneste som
Kaptajn i Hampshire-Militsen under Krigen med
Frankrig. Aarene 1763—65 tilbragte han paa
Rejse paa Kontinentet, og medens han tidligere
havde vaklet mellem forsk. Emner for en
historisk Forfattervirksomhed, som han mere og
mere droges imod, fattede han i Oktbr 1764
mellem Capitoliums Ruiner Planen om at skildre
Romerrigets Undergang. Efter sin Hjemkomst
fortsatte han sine Studier; 1770 blev han ved
sin Faders Død uafhængig og bosatte sig i
London, hvor han 1776 udgav første Bind af det
Værk, der skabte hans Berømmelse, History
of the decline and fall of the Roman empire
(2.—3. Bind kom 1781; 4.—6. Bind 1788.
Af de mange senere Udgaver er de bedste
Millman’s i 12 Bind, 1838—39, og W. Smith’s
i 8 Bind, 1854—55; Oversættelser findes
blandt andet paa Tysk og Svensk). G.’s
Fremstilling er ypperlig, livlig og vittig og Stoffets
Valg og Gruppering i høj Grad kunstnerisk.
Skildringen bygger paa stor Viden og er baaret
af 18. Aarh.’s Humanitetsfølelse og
Rationalisme. Den vender sig skarpt polemisk imod
Kristendommens Indflydelse i Kejsertiden, medens
Antoninernes Regering skildres som den ideelle.
— 1774—82 sad G. i Underhuset, men deltog
aldrig i nogen Debat; han sluttede sig til
Regeringen og var 1779—82 Medlem af Lord North’s
Ministerium som Handelsminister. 1783 tog han
fast Ophold i Lausanne, hvor han fuldførte sit
store Værk. Opskræmt af den franske
Revolution drog han 1793 tilbage til England, hvor
han blev til sin Død. 1796 udgav hans Ven Lord
Sheffield Gibbons miscellaneous with memoirs
of his life and writings, o. s. v. (2. Udg. i 5 Bd,
1814). (Litt.: Milman, Life of G. [London
1839]; Morison, G. [smst. 1878]).
Kr. E.

Gibbon [’gib_ən], Perceval, eng. Forf., f.
1876 i Wales, opdraget i Baden, for først til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>