Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gezelius, Johannes Georgii og Johannes og Johannes og Georg - Gezelle, Guido - Gezer - Gfrörer, August Friedrich - Ghadames
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Commonitiones (trykt 1. Gang 1673)
indeholdt en Rk. Forskrifter om, hvorledes
Præsteskabet skulde varetage sin Embedsgerning. For
Skolen forfattede han en Mængde forsk.
Lærebøger, hvoriblandt særlig hans gr. Grammatik
længe nød stor Anseelse; rent pædagogisk
Vejledning ydede hans Værk Methodus informandi
(1683). For at faa sine mange Bøger udgivne
havde han allerede 1668 anlagt sit eget
Trykkeri. Hans mest kendte Arbejde er det
saakaldte »Bibelværk«, som paabegyndtes 1674,
men først blev fuldendt længe efter hans Død;
det indeholdt den sv. Bibeltekst med
Parallelsteder og Forklaring til hvert enkelt Vers.
(Litt.: J. J. Tengström, »J. G. den
äldres minne« [Åbo 1825]).
2) Johannes, finsk Biskop, kaldet G. den
Yngre, ovenn.’s* Søn, f. i Dorpat 6. Septbr
1647, d. 10. Apr. 1718. Efter at have studeret
i Upsala og Åbo foretog han (1670—74) en Rejse
til Tyskland, Holland, England og Frankrig for
gennem orientalske Sprogstudier at uddanne
sig til Arbejde paa det Bibelværk, som
Faderen allerede da havde planlagt; i Frankfurt
gjorde han Spener’s Bekendtskab og blev stærkt
paavirket af ham. Efter Hjemkomsten
udnævntes G. 1675 til ekstraordinær og 4 Aar senere
til ord. Prof. i Teologi; 1681—89 var han
dernæst Superintendent i Ingermanland, hvor 3000
Familier som Følge af hans Omvendelsesiver
gik over fra den gr.-kat. Kirke, og 1690 blev
han Faderens Efterfølger som Biskop i Åbo.
I Styrelsen af sit Stift fulgte han værdigt i sin
Faders Fodspor og fortsatte ogsaa hans
Udgivervirksomhed; saaledes foranstaltede han
(1701) en ny Udg. af den finske Salmebog, som
har været i Brug lige indtil den allernyeste
Tid. I det »G.’ske Bibelværk« har han den
væsentligste Andel; 1711—13 kunde han
udsende det ny Test., og naar det gl. først udkom
efter hans Død (1724—28), skyldtes det, at han
1713 p. Gr. a. den russ. Invasion maatte flygte
til Sverige; her deltog han i Rigsdagen
1713—14, og skønt han ikke mere gensaa sit Stift,
søgte han dog, saa godt det lod sig gøre, at
varetage dets Tarv. (Litt.: J. J. Tengström,
’»G. den yngres minne« [Helsingfors 1833]).
3) Johannes, finsk Biskop (1686—1733),
Søn af den foreg., Prof. i Åbo og fra 1721
Biskop i Borgå, Medarbejder ved det af
Bedstefaderen paabegyndte, af Faderen fortsatte
Bibelværk, som han efter sidstnævntes Død bragte
til endelig Afslutning.
4) Georg (1735—89), Slægtning af de
foregaaende, kendt for sit »Försök till ett
biographiskt lexicon öfver namnkunnige och lärde
svenske män«, som udkom 1778—87, og
hvorved bl. a. E. M. Fant og O. Celsius
medvirkede.
H. M.
Gezelle [gə’zæ£ə|, Guido, flamsk Lyriker
og en fremragende Mand inden for den flamske
Bevægelse, f. 1. Maj 1830 i Brügge, d. smst.
1899. Han blev præsteviet som kat. Præst 1852,
blev derpaa Seminarielærer og Præst, 1857 Prof.
ved Seminariet i Rosselaere. Der foreligger en
lang Rk. Skr af blandet Indhold fra hans
Haand, men hans litterære Bet. er især knyttet
til en Rk. til forsk. Tid udgivne Digtsamlinger,
som »Vlaemsche dichtoefeningen« (1858),
»Gedichten, gezangen en gebeden« (1862),
»Kerkhofbloemen« (1876), »Liederen, gedichten en
reliqua« (1878). Med disse Digtsamlinger
tilhører han væsentligt en ældre Tid. Først med
de langt senere udgivne Samlinger som
»Tijdkrans« (1893), »Rijmsnoer om en om het jaar«
(1897) og »Laatste versen« vandt han sig en
anset Plads inden for nyere flamsk Digtning.
Grundstemningen i hans Digte er
kristelig-religiøs, for øvrigt har de deres Styrke i fin
Naturopfattelse og Stemning. Hans »Volledige
gedichten« udkom i Gent efter hans Død (1900).
A. I.
Gezer [’gezer], opr. kanaanitisk By i det
sydl. Palæstina, det nuv. tell djezer, SØ. f. Ramle.
G. nævnes allerede c. 1500 f. Kr. af
Ægypterkongen Tutmosis III, som erobrede den. Fra
G. stammer et Par af Amarnabrevene, som
viser, at »Gazri« paa den Tid (c. 1400) stod
under en ægypt. Guvernør Japahi. Josua kunde
ikke indtage Byen (Jos. 16, 10), hvis Konge
Horam sluttede sig sammen med Lakish. Under
David var den filistæisk; først Salomo fik den
med sin ægypt. Hustru af Farao Sheshonk (1.
Kong. 9, 16). Den regnes senere til Efraim som
Levitstad (Jos. 21, 21). I Makkabæertiden blev
den befæstet af Bakkides, men blev erobret 142
af Simon og gjort jød. G. er muligvis det i
Middelalderen omtalte Bispesæde Gadara og
Korsfarernes Mont Gisart. Her slog Balduin
IV Saladin 1177. Englænderne Bliss og
Macalister har her 1902—09 foretaget resultatrige
Udgravninger, der belyser de forsk. Epoker i
Byens Historie.
J. P.
Gfrörer [g’frø.rər], August Friedrich,
tysk Historiker, f. i Schwarzwald 5. Marts 1803,
d. 6. Juli 1861. Han studerede først Teologi,
men blev 1830 ansat ved det kgl. Bibliotek i
Stuttgart. Her skaffede hans overordentlige
Arbejdsdygtighed og Jernflid ham rig Lejlighed
til at dyrke sine Yndlingsstudier, Litteratur og
Historie, og under sin litterære Virksomhed
nærmede den lutheransk opdragne Mand sig
mere og mere til Katolicismen, om end det
snarere var dennes ydre Institutioner og
Kirkeordningen, der vakte hans Beundring, end egl.
Læren, der greb ham. 1846 udnævntes han til
Prof. i Historie ved det kat. Univ. i Freiburg,
1848 valgtes han ind i den tyske Rigsdag, hvor
han helt ud sluttede sig til det stortyske Parti
og optraadte som en ivrig Modstander af
Preussen; mest Opmærksomhed vakte han ved et
Forslag om en Sammensmeltning af
Protestanter og Katolikker. 1853 gik han offentlig over
til den kat. Kirke og viste sig under en
Kirkestrid i Baden som en haardnakket Forsvarer
af Pavens Rettigheder. Bl. G.’s mangfoldige
Skr kan nævnes: »Gustav Adolf« (2 Bd,
1835—37; 4. Udg. 1863); »Allgemeine Kirchengesch.«
(4 Bd, 1841—46); »Gesch. d. ost- u. westfränk.
Karolinger« (2 Bd, 1848); »Papst Gregor VII
u. sein Zeitalter« (7 Bd, 1859—61). Af hans
Forelæsninger er efter hans Død udg. af Weisz
»Gesch. d. 18. Jahrh.« (4 Bd, 1862—73) og
»Byzantin. Gesch.« (2 Bd, 1872—74).
M. M.
Ghadames [ga-], Rhadames, Romernes
Cydamus, en til Tripolis hørende Oase, ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
