Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geværfabrik - Geværgranat - Geværkolbe - Geværløb - Geværpibe - Gewandhaus-Koncerter - Gex - Geyer - Geyer, August Johann Wilhelm Andreas - Geyger, Ernst Moritz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremstillingen af det nuv. Fodfolksgevær, Gevær
1889, under Ledelse af Rustmester
Rasmussen-Bjarnow.
Denne G., hvis officielle Navn siden 1909 er
Rustkammerværkstedet, og hvis Chef
nu er Kaptajn Bohn, Underdirektør i Hærens
tekn. Korps, er i Tidens Løb ved ihærdig og
dygtig Ledelse udviklet til en i det hele fuldt
moderne Virksomhed og har foruden sin
Hovedopgave: at forsyne Hæren med Geværer
og Karabiner, udført en Mængde forsk. Arbejder:
Fabrikation af Patronhylstre, Pistoler,
Rekylgeværer, Cykler, Mitrailleuser, selvladende
Jagtgeværer, Maskiner til Geværfabrikation
m. v. — I Udlandet er G. enten Statsfabrikker
ell. private, som Regel meget store
Etablissementer, der fremstiller alle Slags Vaaben og
Ammunition efter Bestilling eller selv
konstruerer bestemte Typer, som søges afsat paa
Verdensmarkedet. (Litt.: H. Wamberg,
»G.« i »Milit. Tidsskr.«, Tillægshefte IV, 1916).
C. Q.
Geværgranat, Bombe, lgn. en Haandgranat,
med en Styrestang, der kan stikkes ned i
Geværløbet fra Mundingen, og som ved Hjælp af
Ladningen i en alm. Geværpatron kan udskydes
til en Afstand af nogle Hundrede m.
C. Q.
Geværkolbe, den bageste kolbeformede Del
af Geværets Træskæfte, tjener til at give
Geværet en haandterlig Form og passende
Længde og navnlig til under Skydningen at give det
Støtte mod Skyttens Skulder og Kind.
(E. P.). C. Q.
Geværløb, det cylindriske hule Rum i
Geværpiben.
Geværpibe, den Del af Geværet, der i sit
Kammer optager Patronen og ved sit
cylindriske, hule Rum (Løbet) giver Skarpet en
rigtig Udgangsretning og ved riflede Geværer
tillige en regelmæssig Rotation (se i øvrigt
Haandskydevaaben).
(E. P.). C. Q.
Gewandhaus-Koncerter [ge’vantha^us-] er
Navnet paa de berømte Leipzigske Koncerter
(»store Koncerter«), der har fundet Sted siden
1781 og fremdeles bestaar. De har deres Navn
fra det Lokale, i hvilket de opr. gaves, det gl.
»Gewandhaus« (Klædeoplagshus). De
indstiftedes af en Borgemester K. W. Müller og
afholdes en Gang ugentlig i Sæsonen fra Oktbr
til Apr. Bl. de udmærkede Musikere, der har
dirigeret G.-K., nævnes: J. A. Hiller,
Mendelssohn, Ferd. Hiller, Niels W. Gade, (1844—48),
Rietz og Remecke. For Tiden er Arthur
Nikisch G.-K.’s Dirigent. Koncerterne afholdes
nu i et 1884 aabnet prægtigt Lokale. Deres
Historie indtil Jubilæet 1881 er beskrevet af
Alf. Dörffel.
W. B.
Gex [зæks], By i det østlige Frankrig, Dept
Ain, Hovedstad i Arrond. G. (Bourgogne),
ligger paa en Skrænt, 576—647 m o. H., ved
Foden af Jurabjergene, nær ved Schweiz’
Grænse, c. 15 km NNV. f. Genève ved venstre
Bred af Rhônes Biflod Journan og ved Vejen
over Col de la Faucille, med prægtig Udsigt
over Alperne, Jura og Lac Leman, har (1911)
2175 Indb., der især driver Mejeri (Ost). —
Arrond. G. udgør det tidligere Landskab Pays
de G. (414 km2, 20064 Indb.), der i den senere
Middelalder snart hørte til Genève, snart til
Savojen; 1601 afstod Genève det til Frankrig,
under hvilket det havde en egen Forvaltning
indtil 1789. 1815 blev en mindre Del af G.
afstaaet til det schweiziske Kanton Genève.
Arrond. G., der er skilt fra det øvrige Frankrig
ved Jurabjergene, ligger uden for den franske
Toldgrænse, og skulde iflg. en Traktat af 1815
høre til det schweiziske Toldomraade; dog har
ogsaa Schweiz rejst en Toldgrænse mod dette
Landskab, hvorved enhver industriel Udvikling
i G. er umuliggjort, skønt der findes rigelig
Vandkraft.
G. Ht.
Geyer [’ga^iər], By i Sachsen,
Kreishauptmannschaft Chemnitz, ligger 603 m o. H. i en
Dal i Erzgebirge ved Jernbanen Schönfeld—G.
og har nogen Industri (Possementarbejde,
Trikotage, Blikvarer, Teglbrænderi) og (1910) 6250
Indb. I Omegnen graves Tørv; derimod er
Bjergværksdriften (Tin i det nærliggende
Geyersberg) ophørt.
G. Ht.
Geyer [’ga^iər], August Johann Wilhelm
Andreas, østerr. Retslærd, f. 31. Maj 1831
i Asch (Böhmen), d. 27. Decbr 1885, 1856 Dr.
jur., 1857 Privatdocent i Prag, 1860 Prof. ord.
i Innsbruck, 1872 i München. Baade som
Retsfilosof og Strafferetsteoretiker var G., særlig i
sine første Arbejder, stærkt paavirket af
Herbart. Han skrev bl. a., foruden
Tidsskrlftafhandlinger o. l., »Die Lehre- von der
Nothwehr« (1857), »Erörterungen über den allgem.
Thatbestandes der Verbrechen nach
österreichischem Recht« (1862), »Gesch. und System
der Rechtsphilosophie in Grundzügen« (1863),
»Ueber die neueste Gestaltung des
Völkerrechtes« (1866), »Besprechung des Entwurfs eines
Strafgesetzes über Verbrechen und Vergehen
für die nicht-ungarischen Lander Oesterreichs
vom Jahre 1867« (1867), »Lehrbuch des
gemeinen deutschen Strafproceszrechts« (1880) og
»Grundrisz zu Vorlesungen über gemeines
deutsches Strafrecht« (I—II, 1884—85). Til
Holtzendorff’s store jur. Samleværker leverede G.,
som var en ivrig Modstander af Dødsstraffen,
fl. Bidrag. Efter G.’s Død samlede og udgav
Heinrich Harburger en Rk. af G.’s Afh. i
»Kleinere Schriften strafrechtlichen Inhaltes« (1889).
(Litt.: Heinrich Harburger i
»Zeitschrift für die gesamte Strafrechtswissenschaft«
VII [1887], S. 175—78).
Fz. D.
Geyger [’ga^igər], Ernst Moritz, tysk
Maler, Raderer og Billedhugger, f. 9. Novbr
1861 i Rixdorf ved Berlin, Sin berlinske
Akademiuddannelse rystede han snart af sig; fra
1892 var han en Tid Prof. ved Dresdens
Akademi. G. har bl. a. malet »Kejser Wilhelm paa
Vej til Charlottenburg-Mausoleet«, men vundet
sit store Ry ved sin »Griffelkunst«. Han
raderede under H. Meyer, uddannedes videre
i nær Omgang med Klinger og Stauffer (Bern)
og viste som Raderer overordentlig Sikkerhed
i Karakteriseringen af Dyr (det satiriske Blad
»Marabu«, »Darwinistisk Disputation«
[Abeforsamling], 1888, Blade med Hjorte etc.) og i et
Hovedværk som det store Stik efter Botticelli’s
»Foraar« en næsten forbløffende Omhu og
detaillerende Trofasthed i Gengivelsen. Ogsaa i
hans Skulpturværker er hans Kendskab til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
