Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 649 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gesenius, Heinrich Friedrich Wilhelm - Gesenk - Geser - Gesims - Gesner, Johann Matthias - Gesner, Konrad von - Gesneria

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han Materiale til Værker om de fønikiske
Indskrifter, særlig Scripturæ linguæque Phoeniciæ
monumenta, 1—3 (1837). (Litt.: Hauck,
»Realencyklopädie f. prot. Theol. u. Kirche«,
3. Opl., VI, 624 ff.).
J. P.

Gesenk (Synk eller Afsænkning) er i
Bjergmandssproget Navnet paa den
nedadgaaende Drift af forholdsvis ringe Dybde.
A. G.

Geser [’gezer], d. s. s. Gezer.

Gesims, en arkitektonisk Bygningsdel, der
horisontalt deler ell. kroner en Facade.
Hoved-G. afslutter Facaden foroven og danner
Overgangen til Taget. G.’s Størrelse og Form samt
Forholdet mellem de forsk. Led med deres
Lys- og Skyggevirkning er en væsentlig
Betingelse for en Bygnings Skønhed.

G. har i de antikke gr. G.-Former naaet sin
største Fuldkommenhed og, naar man undtager
Middelalderen, er det de antikke Former, der
danner Udgangspunktet for G. igennem de
forskellige Stilepoker.
Fig. viser Inddelingen i den antikke ioniske
G. Mellem Arkitraven — det første vandrette
Led over Søjlerne — og den egl. G. er
indskudt en Frise, hvorover G.’s forsk. Led,
Perlesnor, Æggestav, Tandsnit, Hængeplade og
Tagrende springer frem. I indvendige Rum
anbringes G. som Adskillelse mellem Loft og Væg.
C. B-r.

Gesims.

Gesner [’gæsn_ər], Johann Matthias,
klassisk Filolog og Pædagog, f. 9. Apr. 1691 i
Roth (ved Nürnberg), d. 3. Aug. 1761 i
Göttingen, studerede i Jena, virkede først i 20 Aar
som Skolemand (1715—29 som Konrektor i
Weimar, 1729—30 som Rektor i Ansbach, 1730—34
som Rektor ved Thomas-Skolen i Leipzig) og
blev dernæst 1734 kaldet til det nyoprettede
Univ. i Göttingen som Prof. i »Poesi og
Veltalenhed«; tillige blev han Bibliotekar og
Tilsynsmand ved Skolevæsenet i Hannover. Som
Skolemand havde G. stor Bet. dels ved at
forbedre Undervisningen, især i Græsk (til den
Ende udgav han Chrestomathia Græca [1731]),
dels ved som Forstander for det
filologiskpædagogiske Seminar i Göttingen at uddanne
dygtige Lærere. Hans Virksomhed som Filolog
falder mest paa Latinens Omraade, og han har
her sin Styrke i Fortolkningen mere end i
Tekstkritikken; i Modsætning til den hollandske
Manér indskrænkede han sig til det for
Forstaaelsen af Indholdet strengt nødvendige og
fremsatte dette i en klar og smagfuld Form.
Han har udg. Scriptores rei rusticæ (4 Bd,
1735), Quintilian (1738), Plinius den Yngre
(1739), Horats (1752), Claudian (1759);
endvidere et stort Leksikon: Novus linguæ et
eruditionis Romanæ thesaurus (4 Bind, 1749,
en Bearbejdelse af Stephanus’ »Thesaurus«,
bygget paa 12 Aars selvstændige Studier. —
G.’s talrige mindre Arbejder er for største
Delen samlede i »Kleine deutsche Schriften«
(1756) og Opuscula minora varii argumenti (2
Bd, 1743—45); efter hans Død udkom Thesaurus
epistolicus (2 Bd, 1768—70). (Litt.: Ernesti,
Narratio de Gesnero [Leipzig 1762]; Bursian,
»Gesch. d. kl. Philol. in Deutschland«, I,
387—93; Sandys, History of classical
scholarship, III, 5—9).
A. B. D.

Gesner [’gæsn_ər], Konrad von, schweizisk
Naturgransker, Læge, Hellenist og Polyhistor,
vistnok sin Tids kundskabsrigeste Lærde,
hvorfor man har kaldt ham Datidens Plinius, f.
26. Marts 1516 i Zürich, d. smst. 13. Decbr 1565.
G. studerede saavel klassiske Sprog som
Medicin og Naturvidenskaber i Strassburg,
Bourges, Paris og Basel, blev 1537 Prof. i gr. Sprog
i Lausanne og efter at have studeret Medicin
(i Montpellier) 1541 Prof. i Fysik i Zürich, hvor
han tillige virkede som Læge. G. har den
Fortjeneste først at have hævet Naturhistorien til
en virkelig Videnskab, saavel Zoologien som
Botanikken, ja han virkede ogsaa i
Mineralogien og Palæontologien. G. var den første, som
beskrev Dyrene fra et virkeligt naturhistorisk
Standpunkt, og som fremdrog Planternes
Blomster- og Frugtdele som et væsentligt Moment
ved Inddeling af Botanikken. Han anlagde en
bot. Have og et Naturaliekabinet. Vor alm.
dyrkede Tulipan, Tulipa Gesneriana, har af
Linné faaet Navn efter ham, ligeledes den af
Endlicher benævnte Familie Gesneriaceæ. Hans
Hovedværk er Historia animalium (4 Bd,
1551—58, udg. med Træsnit 1603—21 og paa ny
udvidet 1669—70 som »Allgemeines Thierbuch«).
De enkelte Dele udgav han særskilt: Icones
animalium quadrupedum (1553), Icones
animalium aquatilium (1560), Icones avium (1555,
ny Udg. 1560). Hans Stirpium Historia udgaves
paa ny som Opera botanica af Schmiedel (2
Bd, 1783); 1555 udgav G.: De omni rerum
fossilium genere, gemmis, lapidibus, metallis etc.,
1577 udgaves hans Epistolæ medicinales. Ikke
mindre Fortjeneste har G. indlagt sig af Oldtidens
Litteraturhistorie, idet han 1545—55 i Zürich
udgav det for sin Tid fortrinlige Værk:
Bibliotheca Universalis, seu Catalogus omnium
scriptorum in tribus, linguis, græca, latina, hebraica
(4 Bd). (Litt.: Hanhart, »Konrad G.«
[Winterthur 1824]).
(V. S.). R. H. S.

Gesneria, Slægt af Gesneriaceæ, Buske eller
Halvbuske med spredte Blade og oftest
skarlagenrøde Kroner med langt Rør. 35 Arter, de
fleste paa de vestindiske Øer. Nogle dyrkes i
Varmehuse, saaledes G. libanensis Morren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>