Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 646 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gervinus, Georg Gottfried - Gerwig, Robert - Geryones - Ges - Gesalik - Gesandt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

liberale Principper og Ønsker om en fast tysk
Forbundsstat, bekæmper han her som i andre
Skr det preuss. Hegemoni og preuss.
Anneksioner. Hans hist. Arbejder er nu i mange
Henseender forældede og rammes af Anker over
for stærk Subjektivitet, men de har bidraget
stærkt til Vækkelsen af den tyske
Nationalfølelse. Efter hans Død udgaves hans
»Hinterlassene Schriften« (1872). (Litt.: C. Braun,
»Gegen G.« [Leipzig 1871]; Gosche, »G.« [2.
Opl., smst. 1871]; Lehmann, »G. Versuch
einer Charakteristik« [Hamburg 1871];
Dörfel, »G. als historischer Denker« [Gotha 1907]).
Kr. E.

Gerwig [’gærvik], Robert, tysk Ingeniør,
(1820—85), ansattes 1840 ved
Storhertugdømmet Badens Vej- og Vandbygningsvæsen, hvor
han 1871 avancerede til Direktør. 1868—72
byggede han Schwarzwald-Banen og gjorde sig
saa kendt paa Omraadet Bjergbaner, at han
1872 fik tilbudt og overtog Stillingen som
Overingeniør for Bygningen af Skt Gotthard-Banen.
Denne Stilling nedlagde han dog 1876 p. Gr. a.
Uenighed med de andre Ledende og overtog
derefter den tekn. Ledelse af Banerne i Baden.
A. O-d.

Geryones [gr. -’one.ss], efter gamle græske
Sagn en Jætte med tredobbelt Krop, der boede
i Erytheia, »Rødland« ɔ: Landet, hvor Sol gaar
ned. Han ejede store Oksehjorder, som vogtedes
af Kæmpen Eurytion og Hunden Orthros. Et
af de 12 »Arbejder«, som Eurystheus paalagde
Herakles, bestod i at hente G.’s Okser.
Herakles drog til Erytheia, dræbte Orthros og
Eurytion og til sidst G. selv og hjemførte
derefter Kvæget ad en lang og besværlig Vej.
Eventyrlandet Erytheia søgte Grækerne i det
yderste Vesten. I den ældste Tid henlagdes det
til Epeiros’ Kyst, senere, da Skibsfart og
Kolonisation havde aabnet den vestlige Del af
Middelhavet for Grækerne, til en Ø ved
Gadeira (Cadix i Spanien). Kampen mellem G.
og Herakles er ofte gengivet i arkaisk Kunst,
navnlig i Vasemalerier. Jætten afbildes med 3
Overkroppe og 6 Ben (paa de chalkidiske
Vaser dog kun med 2 Ben), stundom ogsaa med
Vinger. I italisk Kunst forekommer en anden
Type: Kæmpen har kun en enkelt Krop, som
bærer 3 Hoveder; denne Skikkelse findes endnu
som en Arv fra den klassiske Oldtids Kunst
paa et af de berømte Guldhorn fra
Møgeltønder. — Jætten G. (»Bröleren«) antages nu
sædvanlig for en opr. Dødsguddom, en Dublet
til Hades, der iflg. Sagnet ogsaa har Okser;
i et etrurisk Billede af Underverdenen (i Tomba
dell’ Orco) staar han foran Hades’ Trone;
Dødningeriget henlagdes i gl. gr. Folketro til
det yderste Vesten.
C. B.

Geryones (efter et Mindesmærke fra Kypros).

Ges (mus.), det ved et ♭ en halv Tone
fordybede G. Ges-Dur, den Dur-Tonart, der har
G til Grundtone, har seks ♭ for h, e, a, d, g og c.
Ges-Mol, den Mol-Tonart, der har G til
Grundtone, forekommer p. Gr. a. sine mange
Fortegn sjælden; i St f. benyttes den
enharmonisk tilsvarende Fis-Mol.
S. L.

Gesalik, uægte Søn af Vestgoterkongen
Alarik II, efter hvis Fald (507) han valgtes til
Konge af Goterne i Spanien med Forbigaaelse
af Alarik’s mindreaarige Sønnesøn Amalarik,
som imidlertid fandt Understøttelse hos sin
Morfader Theoderik, Østgoternes Konge. G.
søgte først forgæves Hjælp hos Vandalerne i
Afrika; senere synes han at have faaet Hjælp
af Frankerne, men blev slaaet af Theoderik’s
Tropper ved Barcelona. Han vilde derefter
flygte til Burgunderne, men blev fanget og
dræbt (511).
H. H. R.

Gesandt er Betegnelsen for de
Statsudsendinge, som tjener Opretholdelsen af det
folkeretlige Samkvem mellem Landene. Allerede i
Oldtiden var G. meget hyppige, og der fandtes
særlige Regler, som beskyttede dem mod
Overlast. Imidlertid var deres Hverv regelmæssig
af forbigaaende Art, og det er først siden
Middelalderens Slutning, at der har udviklet sig
staaende Gesandtskaber, saaledes
som de nu bruges mellem civiliserede Stater.

Retten til at sende (aktiv Gesandtskabsret)
ell. modtage (passiv Gesandtskabsret) G.
tilkommer kun Staterne, idet Udsendinge fra
Korporationer ell. Privatpersoner ikke nyder den
G. tilkommende folkeretlige Stilling; dog har
Paven iflg. den ital. Garantilov af 13. Maj 1871
Gesandtskabsret paa samme Maade som
Staterne. I Alm. kræves endvidere, at Staten er
suveræn, men undertiden kan
Gesandtskabsretten ogsaa udøves af ikke-suveræne Stater,
f. Eks. Ægypten. Ved Statssammenslutninger
afhænger Gesandtskabsrettens Udøvelse af
Sammenslutningens nærmere Karakter. I
Realunionen og Forbundsstaten tilkommer Retten
saaledes Fællesstatsmagten, dog at der i
enkelte Forbundsstater, derunder det tyske Rige,
ogsaa er tillagt Ledstaterne en vis
Gesandtskabsret. Omvendt tilkommer Retten i
Personalunionen og Statsforbundet principielt de
enkelte Stater, men ogsaa i sidste Tilfælde
kan selve Forbundet have en afledt
Gesandtskabsret jævnsides med de enkelte Staters.
Inden for G. sondrer man mellem forsk. Grader,
hvis indbyrdes Stilling er fastsat ved et paa
Wien-Kongressen vedtaget Reglement af 19.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>