Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gent - Gent, Alphonse - Gent, Justus v. - Gentagelse - Gentagelsesstraf - Genteles Grønt - Genthin - Genthit - Gentiana
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
modtaget med synderlig Begejstring af
Flamlænderne. Umiddelbart før Afslutningen af
Vaabenstilstand, 11. Novbr 1918, rykkede belg. Tropper
atter ind i G. (Litt.: De Potter, »G. van
den oudsten tijd tot heden« [G. 1882—85]; Van
Duyse, Gand monumentale et pittoresque
[Bryssel 1886]; De Vlaminck, Les origines
de la ville de Gand [smst. 1891]; Victor
Fris, Histoire de Gand [Bryssel 1913]).
G. Ht.
Gent [зã], Alphonse, fransk Politiker
(1813—94), blev Advokat i Avignon og var før
1848 Leder for det demokratiske Parti i Dept
Vaucluse. 1848 var han Regeringskommissær i
denne Egn og valgtes til Nationalforsamlingen,
hvor han hørte til yderste Venstre. 1849 blev
han ikke genvalgt og søgte nu at organisere en
Modstand i det sydøstlige Frankrig imod
Præsidentens formentlige Statskupplaner, blev
fængslet 1850 og et Aar efter deporteret til
Nukahiva. Han benaadedes 1857 med 20 Aars
Landsforvisning og levede nu først i Chile som
Sagfører indtil 1861 og siden 1863 i Madrid som
Brevskriver til fr. Blade. 1869 kom han tilbage
til Frankrig og blev Novbr 1870 af Gambetta
udnævnt til Præfekt i Marseille, hvor han med
Held bekæmpede Esquiros’ yderlige
Radikalisme. Juli 1871 valgtes han til
Nationalforsamlingen, 1876—81 til Deputeretkammeret og siden
1882 til Senatet; han har i alle Forsamlingerne
hørt til yderste Venstre.
E. E.
Gent, Justus v., se Justus v. Gent.
Gentagelse, et af Poesiens ældste og
virksomste Formmidler. Dens Virkning beror paa,
at den er Udtryk for en stærk Sindsbevægelse,
der ikke kan løsrive sig fra Genstanden, men
dvæler ved den og stadig vender tilbage til den.
Den giver en Forestilling et ejendommeligt
Eftertryk og en vis Højtidelighed og letter
Erindringen, hvorfor vi finder den meget
benyttet i al primitiv Poesi. I Folkevisen finder
vi Sætninger og Ord stadig gentagne, og det
kan slaas fast, at enhver Folkevise har
Omkvæd, enten denne nu fremdrager
Hovedbegivenheden (»Holger Danske han vandt Sejer
af Burmand«) ell. fremhæver Grundstemningen
(»Sorgen er tung, hvem hende skal ene bære«)
ell. anslaar en alm. Feststemning (»Men Linden
hun løves«). I saadanne Former som G. af et
enkelt Vers, enten det nu er Omkvæd ell. ikke,
gentages baade Indhold og Form, men selv om
Bevidstheden er blevet saa udviklet, at den
trættes af den ligefremme G. af Vers og
Versdele, ell. Skriftsproget gør den Hjælp, G. er for i
Erindringen, overflødig, vedbliver denne dog at
beholde sin poetiske Værdi i finere Former som
G. af enkelte Ord ell. af Sætningsformen ell.
som G. af Meningen i andre Ord ell. Sidestilling
af enstydige, men forsk. lydende Ord. ikke blot
for at betone Forestillingen, men for at give den
i forsk. Stemningsnuancer. som i »tidt og
mangesinde«, »rent og purt«, »tyst og stille«. Tillige
maa det jo erindres, at Rytme og Rim er
Former af G. (Litt.: »G.« [i Vilh. Andersen,
»Danske Studier«, Kbhvn 1893]).
Cl. W.
Gentagelsesstraf, den Forhøjelse af
Straffen, der indtræder, fordi Vedk. har været
straffet, før han nu igen forbrød sig. Saadan
Forhøjelse af Straffen i Gentagelsestilfælde
kendes i større ell. mindre Omfang i saa godt som
alle moderne Love. Den nærmere Ordning er
derimod meget forsk. Medens nogle Love
saaledes gaar saa vidt, at de hjemler G. ved
alle Forbrydelser eller dog ved alle grovere
Forbrydelser — og selv om den nu
foreliggende Forbrydelse ikke er ensartet med den, for
hvilken Vedk., før han igen forbrød sig, har
været straffet, hjemler andre Love kun G. ved
visse Forbrydelser og kræver derhos, at den nu
foreliggende Forbrydelse er ensartet med den
tidligere. Til denne sidste Klasse Love hører
de danske og norske borgerlige Straffelove, der
væsentlig kun hjemler G. ved nogle af de
saakaldte Berigelsesforbrydelser, saaledes ved
Tyveri, Hæleri og Røveri. Efter de nævnte
Straffelove kræves derhos bl. a., at den ældre Dom
er afsagt i den danske Stat (fremmede Staters
Domme har saaledes ikke Gentagelsesvirkning),
at den tidligere Forbrydelse er begaaet efter
Vedk.’s fyldte 18. Aar, og at der ikke er
forløbet 10 Aar ell. mere, efter at den ved den
ældre Dom idømte Straf er udstaaet; jfr
Tilbagefald.
A. Gl.
Genteles Grønt, en af tinsurt Kobber
bestaaende grøn Farve, der er meget lysægte og
modstandsdygtig og anvendes baade til Vand-
og Oliefarve. Den sælges næsten altid
nuanceret med Tungspat o. l.
(K. M.). R. K.
Genthin [gæn’ti.n], By i Preussen, Provins
Sachsen, ligger 48 km NØ. f. Magdeburg ved
den Plaue’ske Kanal og ved Banen
Berlin-Magdeburg. (1910) 6300 Indb. G. har Savmøller,
Teglværker samt Sukker- og Handskefabrikker.
Allerede 1171 nævnes G. som Stad.
G. Ht.
Genthit, se Garnierit.
Gentiana Tournef. (Ensian, norsk
Søterod), Slægt af Ensianfamilien, en- ell.
fleraarige Urter af meget forsk. Ydre. Bladene er
modsatte og oftest siddende. Blomsterne er
anselige; Kronen har meget forsk. Farver og
Former, dog er den hyppigst rør-klokkeformet
ell. tragtformet. 300 Arter, hvoraf de fleste
vokser i Højbjerge i den nordlig tempererede
 |
| Gentiana acaulis. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
