Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Genova
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tidligere indre Befæstning med en Marmorstatue
af Manzini, og de tilgrænsende Haveanlæg
Villetta Dinegro med herlig Udsigt over Byen,
Havnen og Omegnen.
Kirker. G.’s c. 80 Kirker er saa godt som
alle rigt smykkede, og flere, navnlig af de
mindre, er meget gamle. De interessanteste er:
Kathedralen San Lorenzo, tæt ved Piazza
Nuova, bygget omkr. Aar 1100 paa en ældre
Kirkes Plads, men senere flere Gange
ombygget, saa at den nu fremtræder i tre forsk.
Stilarter, den romanske, den gotiske og
Renaissance. Facaden dannes af afvekslende Lag af
hvidt og sort Marmor, smykket med Løver; af
Taarnene er kun eet fuldendt; i det Indre kan
særlig bemærkes nogle berømte Marmorstatuer
af Sansovino i Sidekapellet S. Giovanni Battista
og Gravmæler over flere af Republikkens
berømte Mænd. Den imponerende Kuppelbygning
S. Ambrogio paa Piazza Nuova er en
Jesuiterkirke, fuld af prunkende Smykker fra
Slutn. af 16. Aarh. og med Malerier af Guido
Reni og Rubens. Den 53 m o. H. liggende S.
Maria in Carignano i Byens yderste SØ.
blev paabegyndt af Galeazzo Alessi 1552, men
først fuldendt 1603, og er i formindsket
Maalestok en Udførelse af de Tanker, som Bramante
og Michelangelo lagde til Grund for Bygningen
af Peterskirken, kun at her en kvadratisk
Grundplan træder i St. for det græske Kors;
fra det øverste Kuppelgalleri (112 m o. H.) har
man det bedste samlede Overblik over Byen,
Havnen og Fæstningsværkerne, over den tæt
befolkede Kyst (Riviera di Ponente og R. di
Levante) og mod S. over Havet med dets forsk.
Farvetoninger. S. Stefano, umiddelbart ved
de gl. Fæstningsværker, er opr. gammelromansk,
men i det Indre fuldstændig moderniseret;
Altertavlen er et af Giulio Romano’s bedste
Arbejder. S. Annunziata paa Pladsen af samme
Navn, opr. en Kapucinerkirke, er med sine
Marmorsøjler og sin rige Forgyldning en af de
prægtigste genuesiske Kirker. S. Ciro var
tidligere Domkirke, og S. Matteo, bygget 1270,
tæt ved Piazza Ferrari, er berømt for sine
talrige Minder om Familien Doria. En af Byens
største Seværdigheder er den smukke Campo
Santo (Cimitero di Staglieno, Kirkegaarden),
der fra Bisagnos Dal, c. 2 km fra Byen,
strækker sig op ad Bjergskraaningen og saavel ved
sine prægtige Gravmæler, som ved sin store
Rotunde, hvis indre Galeri bæres af sorte
Marmorsøjler, er en af Italien’s interessanteste
Kirkegaarde.
Profane Bygninger. Fra Republikkens
Glansperiode ejer G. en usædvanlig Mængde
Paladser, hvis Marmorpragt har bidraget til
Byens Hædersnavn. Flere af disse Paladser er
Statsejendom, men Hovedmassen er dog endnu
paa private Hænder, og saa godt som alle
indeholder de værdifulde Samlinger af Kunstskatte.
De betydeligste er: Palazzo Ducale paa
Piazza Nuova, Dogernes gamle pragtfulde
Residens, opr. en Bygning fra 13. Aarh., fra
hvilken Tid endnu Taarnet stammer, men i 16.
Aarh. ellers ganske ombygget og efter en stor
Ildebrand 1777 moderniseret med en ny
Marmorfacade og prægtig Trappe; det huser nu
forsk. Autoriteter. Palazzo Reale paa
Via Balbi, bygget i 17. Aarh. af Familien
Durazzo, men 1815 købt af Kongefamilien;
Palazzo Doria, en mægtig Bygning paa Piazza
del Principe, opført 1529 og skænket af
Republikken til den store Kriger Andrea Doria
»padre della patria«. Hovedmængden af
Paladserne samler sig i Via Balbi med dens
Fortsættelse Via Cairoli og Via Garibaldi; her
kan nævnes Palazzo Balbi Senarega
(fra 1609) med pragtfulde Marmorsøjler,
Palazzo Marcello Durazzo ell. Della
Scala p. Gr. a. dets storartede Trappe,
Palazzo Balbi, Palazzo Bianco, kaldet
det hvide i Modsætning til det lige over for
liggende Palazzo Rosso, det røde, p. Gr.
a. den røde Facade, 1874 skænket af Hertugen
af Galliera til Staten sammen med dets meget
righoldige Malerisamling, Palazzo
Municipale, tidligere Doria Tursi, Palazzo
Spinola, Parodi, Cambiaso,
Adorno, Giorgio Doria, Cataldi og
Cambari, alle samlede i den østlige Ende af Via
Garibaldi, samt endelig ved Havnen Palazzo
di S. Giorgio, som tidligere tilhørte det
berømte, i Middelalderen stiftede, men 1797
opløste Handelsselskab Banca di S. Giorgio og
indtil for kort Tid siden blev benyttet til
Toldbod.
G. er Sædet for en Ærkebiskop, en Præfekt,
et Tribunal, en Handelsdomstol og et
Handelskammer, Generalkommandoen for 8.
Territorialdistrikt, en Afdeling af Italien’s
Nationalbank, flere Banker og Aktieselskaber,
Sparekasser o. s. v. Bl. de offentlige Undervisnings- og
Dannelsesanstalter maa fremhæves først Univ.
i Via Balbi; det var opr. et Jesuiterkollegium,
stiftet 1623, som Univ. er det benyttet fra 1812;
dets Gaard og Trappeanlæg er maaske de
bedste i G.; til det er knyttet et Bibliotek, et
naturvidenskabeligt Museum og paa Højden bag
Bygningen en smuk botanisk Have. Endvidere
kan fremhæves Observatoriet, forsk. Samlinger,
flere Biblioteker, Stadsarkivet med værdifulde
Dokumenter for Handelens og Skibsfartens
Historie, en kgl. Industriskole, et kgl. Institut for
Handelsmarinen, en højere Handelsskole
(stiftet 1886), en Marineskole, Gymnasier, kgl. tekn.
Skoler og en tekn. Kommuneskole, et
Seminarium, en Normalskole for Lærerinder og en
Skole for Lærere. For Kunsten findes
Accademia delle belle Arti og Hovedteatret Carlo
Felice, begge paa Piazza Deferrari, det sidste
bygget 1826—28 og et af de største i Italien,
endvidere 5 mindre Teatre samt
Verdi-Instituttet for Musik; i Parken Acquasola er der i
Sommertiden offentlig Musik de 3 Aftener om
Ugen. Bl. de talrige og betydelige
Velgørenhedsanstalter, der regnes bl. de bedste
i Italien, kan fremhæves det prægtige og
storslaaede Albergo de poveri, »Fattighuset«, stiftet
1539, med Rum for 2000 Fattige og Syge, det
1423 stiftede Ospedale Pammatone (tillige
Hittebarnshjem), Hertuginden af Galliera’s
fortrinlig indrettede Hospital, Vajsenhuset,
Døvstummeinstituttet, et Sindssygehospital og
Conservatorio Fieschi (Institut for Opdragelse af fattige
Pigebørn).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
