Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Genève
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Amfiteater af Bjerge (Jura, Vuache, Voirons m. fl.),
som dog alle ligger paa fr. Grund. G.’s
Jordbund bestaar næsten udelukkende af alluviale
og glaciale Dannelser. P. Gr. a. Genfersøens
Nærhed er Klimaet særdeles mildt (Middeltemp.
for Jan. 0°, for Juli 19,5°); Nedbøren (c. 860
mm aarl.) er størst om Efteraaret. Floraen er
overordentlig rig paa Arter, idet den danner en
Overgang mellem Centraleuropas og
Middelhavsregionens Planteverden. Jordbunden er
ikke særlig frugtbar, men Agerdyrkningen staar
højt. Af Arealet er 81,5 % produktivt;
Agerland og Græsgange indtager 194,7 km2, Skovene
dækker 24,8 km2, Vinbjergene 10,5 km2. Hvede,
Havre og Kartofler dyrkes i stor Mængde, og
Vinavlen er meget betydelig. Svagere udviklet
er Kvægavlen. Paa værdifulde Mineraler er
G. fattigt; der findes Brunkul og Gips, men i
alt for ringe Mængde til at lønne Brydning. Af
meget stor Bet. er Industrien. Urfabrikationen,
der allerede indførtes i G. 1587, er
verdensberømt; der fremstilles især Kronometre, rigt
dekorerede Ure og Dameure; Produktionens
aarlige Værdi er omkr. 10 Mill. frc. Ikke mindre
betydelig er Guldvare- og Juvelindustrien. I de
senere Aar træder andre Industrigrene dog
mere og mere i Forgrunden, saasom Jernstøberi,
Maskinfabrikation og Fremstilling af
Kemikalier og Farver Industrien henter en stor Del
af sin Drivkraft fra Rhône. 1915 fandtes i G.
531 Fabrikker. P. Gr. a. sin geografiske
Beliggenhed havde G. allerede i Romertiden stor
Bet. for Handelen; i vore Dage er G. den Port,
hvorigennem den schweiziske Handel naar ikke
alene Frankrig, men ogsaa Italien og U. S. A.
jernbanenettet er stærkt udviklet; de vigtigste
Linier er Jura—Simplon, G.—Lyon og
Vollandes—Annemasse. Genfersøen har ogsaa nogen
Bet. for Samfærdselen, hvorimod Rhône og dens
Biflod Arve ikke er sejlbare indenfor G.
Allerede i 15. Aarh. fandtes i G. en Højskole, og
Undervisningsvæsenet staar meget højt. I de
af Kantonet underholdte offentlige Skoler er
Undervisningen obligatorisk fra 6 til 15 Aars
Alderen. Af højere Undervisningsanstalter
findes to Colleges, flere tekn. og Agerbrugsskoler
og et Universitet i Hovedstaden G. Den
reformerte og den rom.-kat. Kirke støttes af Staten.
Forfatningen (af 24. Maj 1847, senere ændret)
er udpræget demokratisk. Den lovgivende
Myndighed indehaves af et Grand Conseil paa 100
Medlemmer, valgte paa 3 Aar af Befolkningen
ved Forholdstalsvalgmaade. Den udøvende Magt
har et Conseil d’Êtat, bestaaende af 7
Medlemmer, som ligeledes er valgte af Folket paa 3
Aar. Referendum skal anvendes, naar 2500
Vælgere kræver det, og nye Love kan foreslaas af
mindst 2500 Vælgere. Kantonet er delt i 3
Valgkredse, Ville de G., Rive droite og Rive gauche,
og omfatter 48 Kommuner. Til det schweiziske
Nationalraad sender G. 8 Medlemmer. De
juridiske Embedsmænd udnævnes paa 4 Aar af
Grand Conseil; Medlemmerne af de
Voldgiftsretter, som afgør Stridigheder mellem
Arbejdsgivere og Arbejdere, vælges dog af disse
interesserede Parter. Statsindtægterne for Kanton
G. udgjorde (1914) 11910905 frc. Udgifterne
14954584 frc.
2) G., Hovedstaden i Kantonet, ligger ved den
sydvestlige Ende af Genfersøen paa begge
Bredder af Rhône, lidt ovenfor Arves Udløb i denne
375—420 m o. H., med Udsigt til Jurabjergene
og Savojens sneklædte Alper, og er en af de
smukkeste Byer i Schweiz. Rhône, som ved
sin Udtræden af Genfersøen er 262 m bred
(ved Broen Pont du Mt. Blanc), men kun 80
m bred, hvor den forlader Byen, deler G. i to
ulige Halvdele, der forbindes ved 7 prægtige
Broer; og i Floden ligger to Øer, den lille île
Rousseau, hvor Rousseau’s Bronzestatue staar
i en Lund af Popler, og den større, tæt
bebyggede Ile, der bærer Rester af et gl.
biskoppeligt Slot (Tour de l’Ile) samt en elektrisk
Lysstation, som faar sin Kraft fra Floden. Paa
venstre Bred af Rhône ligger den større
Halvdel af G., hvis Kærne er la vieille ville, det
ældste Kvarter i G. Her hæver sig Katedralen
Saint Pierre (404 m o. H.) paa Toppen af en
Høj, hvor der i Romertiden fandtes et
Apollo-Tempel, som i Beg. af 4. Aarh. omdannedes til
en kristen Kirke; den nuv. protestantiske
Katedral, hvis ejendommelige Profil giver Karakter
til Byen, er hovedsagelig opført i 12. og 13.
Aarh.; den rummer fl. Gravmæler fra det
nærliggende Kloster, som blev nedrevet 1721. I det
samme Kvarter ligger fl. middelalderlige
Kirker og gl. Borgerhuse samt Arsenalet, der
indeholder et historisk Museum, og Raadhuset, i
hvis salle du Conseil d’État man har fundet og
restaureret interessante Kalkmalerier fra 16.
Aarh. Ved det maleriske Torv, Bourg de Four,
ligger Justitspaladset, opført 1709, indtil 1858
anvendt som Hospital. Omkr. la vieille ville,
der tidligere var indesluttet af
Fæstningsværker, strækker sig nye Bydele med brede Gader
og mange træbeplantede Boulevarder, der
forbinder det egl. G. med Forstæderne Eaux-Vives
(Ø. f. G.) og Plainpalais (V. f. G.). Mellem den
gl. By og Plainpalais ligger G.’s største Plads,
Place Neuve, omg. af Teatret.
Musikkonservariet og Musée Rath, der rummer en stor
Malerisamling, grundlagt af General Rath (d. 1819).
Midt paa Pladsen hæver sig en Rytterstatue af
General Dufour, Forbundstroppernes Fører i
Sonderbund-Krigen. Overfor Teatret fører en
prægtig Port ind til Promenade des Bastions,
under hvis skyggefulde Træer findes talrige
Buster af Byens berømte Borgere, deriblandt
Botanikerne Candolle og Boissier og
Naturforskerne Gosse og de la Rive. En Del af les
Bastions er helliget til en botanisk Have, opr. 1816
af Candolle, og Ø. herfor hæver sig Palais
Eynard, der rummer et Museum for Schweiz’
Dyreverden. Universitetsbygningerne (opførte
1868—72) optager den ene Side af Bastionerne.
Fl. a. betydelige offentlige Bygninger findes i
Kvarteret omkr. Place Neuve, deriblandt
Koncertbygningen Victoria Hall og Valghuset
(Bâtiment électoral), hvor Valghandlingerne
foregaar. Mellem Place Neuve og Rhône ligger
Finanskvarteret, som rummer Børsen og et
stort Antal Banker og Sparekasser. De ydre
Bydele, som fortsætter sig ind i
Nabokommunerne, er dels industrielle, med Fabrikker og
Arbejderboliger, dels Villakvarterer. Paa højre
Bred af Rhône laa oprindelig kun Kvarteret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
