Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Generalkommissionen - Generalkonsul - Generalkontrolør - Generalkort - Generalkrigsadvokat - Generalkrigsdirektorium - Generalkrigskommissær - Generalkrigsret eller Armékrigsret - Generalkvartermester - Generalkvittering - General-Landets - Økonomi- og Kommercekollegium - Generallandvæsenskollegiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bemyndiget til at inspicere Hærens forsk.
Afdelinger og Institutioner og til at overvære
større samlede Øvelser. Forinden han foretog
Inspicering, skulde Ministeriet og vedk.
Generalkommando ell. Vaaben (Korps) Chef
underrettes. Agtede Formanden at overvære større
samlede Øvelser, maatte der tilgaa saavel
Ministeriet som vedk. Øverstbefalende Meddelelse
derom. Ved Inspiceringer kunde Formanden
lade sig ledsage af vedk. Generalinspektør.
Kommissionen kom ikke til at spille nogen
synderlig Rolle og dens Arbejder indskrænkedes
i de senere Aar af dens Bestaaen til enkelte af
Formanden foretagne Inspiceringer.
Kommissionen hævedes 16. Jan. 1907.
B. P. B.
Generalkonsul. Ifølge Konsulatloven (se
Bekendtgørelse Nr 83 af 10. Apr. 1912 og
Konsularinstruktionen Nr 77 af 18. Jan. 1912) findes
der dels titulære G., der m. H. t. deres
Embedsmyndighed i enhver Henseende er
ligestillede med alm. Konsuler, dels virkelige
G. En virkelig G. er en udsendt fastlønnet
Embedsmand under Udenrigsministeriet, der
inden for sit Distrikt har Ledelsen af den
danske konsulære Repræsentation og er samtlige
de i hans Distrikt ansatte Konsulers og
Vicekonsulers Foresatte (se i øvrigt Konsul).
E. T.
Generalkontrolør (contrôleur général)
kaldtes Medlemmerne af de to 1547 i Frankrig
oprettede Commissions de contrôleurs généraux,
der øvede en reviderende Myndighed over for
en Del af de fr. Finanser. 1554 samledes denne
Myndighed hos en enkelt contrôleur général.
Det var endnu i længere Tid en forholdsvis
underordnet Post, medens den virkelige
Ledelse af Finanserne var i Hænderne paa le
surintendant des finances. Da denne Post
imidlertid afskaffedes 1661, blev Colbert som
contrôleur général faktisk Finansminister, og i den
flg. Tid vedblev denne Titel at benyttes om
Finansministrene med en Afbrydelse 1715—18
og siden under Necker, der selv tog andre
Titler, og under hvem der da fandtes en
contrôleur général. Posten beklædtes af Colbert
1661—83, le Pelletier 1683—89. Pontchartrain
1689—99, Law Jan.—Decbr 1720, Calonne
1783—87, Brienne 1787—88; den afskaffedes 1791
udtrykkelig af Nationalforsamlingen.
P. M.
Generalkort i forstlig Betydning er et Kort,
som omfatter alle de til et Skovdistrikt
hørende Skove og tillige det mellemliggende
Terrain. Almindeligvis bruges hertil Generalstabens
Maalebordsblade ell. Atlasblade,
sammenklæbede og forsynede med fornøden Signatur, i
Reglen ved Hjælp af Farver.
C. V. P.
Generalkrigsadvokat, se
Generaladvokat.
Generalkrigsdirektorium, se
Generalkommissariat.
Generalkrigskommissær var 1662—74
Betegnelsen for en Embedsmand, der under
Krigskollegiets Kontrol bestyrede Hærens Penge- og
Forplejningsvæsen. Ved Otto Powisch’s Afgang
1674 omdannedes Embedet til et Kollegium
under Navn af Generalkommissariat og genopstod
i senere Tid kun i enkelte Perioder. Siden 1794
var G. den Embedsmand, der stod i Spidsen for
Udskrivningsvæsenet, og under hvem
Krigskommissærerne, de daværende Udskrivningschefer,
sorterede. I denne Skikkelse bestod Embedet til
1851, da Forretningerne henlagdes under
Justitsministeriet. Ogsaa Hertugdømmerne havde
en G., og Benævnelsen anvendtes ligeledes i
Norge, hvor den endnu bruges om
Udskrivningsvæsenets øverste Chef. G. anvendtes ogsaa
i ældre Tid som blot Titel.
P. J. J.
Generalkrigsret eller Armékrigsret
var tidligere i Danmark og Norge den øverste
milit. Domstol. Den bestod af en General som
Præses, og, efter Sagens Vigtighed, af 12 ell. 24
Bisiddere, af hvilke ingen maatte være af
lavere Rang end Stabsofficer. Generalauditøren
var Rettens Auditør og deltog tillige i
Domsafsigelsen. Sammen med Præses udgjorde han
een Stemmeklasse. G. dømte i 1. Instans i alle
Sager mod Officerer af højere Grad end Kaptajn
og i alle Sager om Højforræderi, Landsforræderi,
Forgribelse paa den Øverstbefaldende, Mytteri,
Overgivelse af Fæstninger, Kapitulation o. l., og i
2. Instans i civile Sager ang. Penge og Gods.
P. Gr. a. det foreskrevne store Apparat af
højere Befalingsmænd gik imidlertid G.
efterhaanden af Brug og afløstes af de saakaldte
Overkrigskommissioner, der bestod af 3—7 af
Kongen udnævnte højere Officerer og
Generalauditøren. G. er nu afskaffet saavel i Norge
som i Danmark (L. af 8. Maj 1908).
C. W. W.
Generalkvartermester kaldes i nogle Hære
Generalstabschefens umiddelbare Hjælper
under Krigsforhold i Hovedkvarteret. Stillingen
findes ikke mere i Fredstid, men erstattes
undertiden af Overkvartermesteren.
Tidligere, forinden Generalstabens Oprettelse,
var dennes nuv. Virksomhed for en stor Del
overdraget Generalkvartermesterstaben.
B. P. B.
Generalkvittering, Saldokvittering, en
Kvittering fra en Kreditor for, at han har faaet
alt, hvad der tilkom ham hos Debitor, og
saaledes ikke mere har noget Krav paa denne.
For saa vidt det imidlertid viser sig, at saadan
G. er afgivet ud fra en urigtig Forudsætning,
er det ikke ubetinget udelukket, at Kreditor
trods G. kan gøre Krav gældende (smlg.
Efterkrav).
E. T.
General-Landets - Økonomi- og
Kommercekollegium var Navnet paa et 1735
oprettet Regeringskollegium, hvorunder Sager
vedk. Landvæsenet, Handel og Manufakturer
var henlagte. Det bestod til 1768, da det
forenedes med Vestindisk-guineisk Rente- samt
Generaltoldkammerkollegium til et
Generaltoldkammer- og Kommercekollegium (s. d.).
Samtidig henlagdes dog de Landvæsenssager, der
havde hørt under Kollegiet, til Rentekamret.
P. J. J.
Generallandvæsenskollegiet var Navnet
paa et Kollegium, der oprettedes 1768 i St f. den
Aaret forud nedsatte Kommission til Overvejelse
af, hvad der kunde gøres for at fremme
Landvæsenet og lette Bondens Vilkaar. I Modsætning
til denne Kommission fik G. virkelig
administrativ Myndighed, ligesom der stilledes visse
Pengemidler til dets Raadighed. Dets Opgaver
fastsloges nærmere ved Frd. 15. Apr. 1768, der
gav det et udstrakt Virkefelt, idet det bl. a.
skulde søge Jordfællesskabet og Tiendens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
