Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Generalguvernør - Generalier - Generalife - Generalintendant - Generalisation - generalisere - Generalissimus - Generalitet - Generalitetslande - Generalitets- og Kommissariatskollegiet - Generalkaptajn - Generalkirkeinspektionskollegiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Algérie), ell. som tillige har Overkommandoen
over de i hans Distrikt værende Tropper
(Indien). G. ansættes ofte først under truende
Forhold eller under Krig i besatte fjendtlige
Landsdelte. I Rusland staar vedvarende en G.
i Spidsen for hvert Militærdistrikt.
B. P. B.
Generalier (lat. generalia), Anliggender,
Sager, Punkter af alm. Karakter. I
Processproget særlig brugt om Oplysninger, vedrørende et
Vidnes ell. en Sigtets Navn, Alder, Stilling,
Bopæl, tidligere Vandel o. l. alm. Forhold. For
de Sigtedes Vedkommende tilvejebringes de i
saa Henseende vigtigste Oplysninger gerne ved
Daabsattester, Straffeattester og
Domsudskrifter ell. tilsvarende Udskrifter af offentlige
Registre, medens man med Hensyn til Vidners
G. i Reglen nøjes med Udspørgen af Vidnet
selv.
E. T.
Generalife [kænæra’lifæ] (sp., af arab, Dschen
nat al-arîf ɔ: Bygmesterens Have), maurisk
Sommerpalads, f. Eks. i Granada, ikke langt
fra Alhambra.
Generalinspektør har Generalsrang og staar
i Spidsen for Generalinspektionen for de forsk.
Vaaben. Han vaager over, at de Vaabenet
vedrørende Interesser sker tilbørlig Fyldest, og
har Ansvaret for, at Vaabenets Reglementer
holder Skridt med Hærvæsenets Udvikling. For
at forvisse sig om, at Uddannelsen og
Kampdygtigheden staar paa et tilfredsstillende
Standpunkt, samt at Øvelserne foretages i
Overensstemmelse med de bestaaende Reglementer og
Befalinger, og for at undersøge
Tilstedeværelsen og Beskaffenheden af Krigsudrustningen,
foretager han af og til Inspektioner. I
Danmark er Kornetskolen for Fodfolket,
Skydeskolen og Gymnastikskolen underlagte G. for
Fodfolket, Ride- og Beslagskolen, G. for Rytteriet.
Krigstid bortfalder disse Tjenestestillinger, og
Generalerne overgaar til anden Tjeneste.
B. P. B.
Generalintendant er den Embedsmand, der
har Overledelsen af og Overtilsynet med
Hærens Forplejningsvæsen. I enkelte Hære findes
Benævnelsen kun i Krigstid. Han er i Danmark
Chef for Forplejningskorpset og er ansvarlig
for, at de Forplejningsvæsenet vedk.
Reglementer holder Skridt med Hærvæsenets
Udvikling, samt vaager over deres Overholdelse,
i hvilken Anledning han inspicerer den under
Forplejningsvæsenet henhørende Forvaltning
ved de regnskabspligtige Afdelinger m. fl.
Under ham sorterer
Forplejningskorpsets Skole.
B. P. B.
Generalisation, Almindeliggørelse. Ved G.
gaar man fra mindre omfattende til mere
omfattende Paastande, hvis Sandhed medfører de
mindre omfattendes, ell. fra mindre
omfattende til mere omfattende Begreber. F. Eks,
fra Paastanden: nogle Mennesker er dødelige
til: alle Mennesker er dødelige, ell. fra
Begrebet Tyngdekraft til Begrebet alm. Tiltrækning.
Endvidere forstaas ved G. en Udvidelse af
de Emner, som betegnes ved et bestemt
Symbol. F. Eks. betegner Tegnet +, naar man i
Matematikken fra reelle Tal gaar over til
komplekse Tal, noget helt andet end det hidtil
betegnede ved reelle Tal, idet der dog er en saa
omfattende formel Overensstemmelse, at man
senere ikke behøver at klargøre sig i hvilken
Bet., Tegnet bruges. G. er af allerstørste Bet.
for Matematikken, og Indsigt i dette Sagforhold
er af tilsvarende Bet. for mangfoldige filos.
Betragtninger, der vedrører Matematikken.
Edg. R.
generalisere (lat.), gøre almengyldig,
opstille almindelige Regler.
Generalissimus er en General, der
selvstændig ved Siden af Krigsherren fører
Overkommandoen over Landets Stridskræfter i Krig.
Tidligere anvendtes Benævnelsen i fl. Stater
(Frankrig, Rusland, Østerrig, England) paa den
højeste Generalscharge. G. har som
Landsherrens Stedfortræder undertiden været tildelt
særlig Myndighed ogsaa i politisk Henseende,
saaledes f. Eks. Wallenstein og Prins Eugen
af Savojen.
B. P. B.
Generalitet (lat.), det alm. i Modsætning til
det specielle. I ældre Tid betegnede Ordet ofte
samtlige Generaler i en Hær, og paa denne
Maade har det ogsaa været anvendt i
Danmark, hvor bl. a. Frd. 20. Jan. 1808 § 9
udtrykkelig betegner alle i Funktion værende
Generalspersoner som Armeens G. I de Perioder,
hvor der fandtes landmilitære
Regeringskollegier, væsentlig bestaaende af Hærens øverste
Officerer, kaldtes ogsaa disse ofte for G.,
saaledes f. Eks. Krigskollegiet i 17. Aarh.
P. J. J.
Generalitetslande kaldtes i den nederlandske
Republik de Dele af Brabant, Flandern,
Limburg og Gelderland, som var erobrede fra de
sp. Nederlande og derfor ikke hørte til de 7
forenede Provinser, men stod umiddelbart
under Generalstaterne. De havde deres egen
Forfatning, Arvestatholderen var altid deres
Generalguvernør, og Statsraadet besørgede
Udskrivning og Skatteopkrævning. Under den fr.
Revolution blev G. indlemmede i den bataviske
Republik, 1810 blev de forenede med Frankrig
som et eget Dept og danner nu Provinserne
Nordbrabant og Limburg i Kongeriget
Nederlandene.
G. Ht.
Generalitets- og Kommissariatskollegiet,
se Generalkommissariat.
Generalkaptajn kaldes i Spanien den i
milit. Henseende Højestbefalende i en Provins.
Han har Rang med en Feltmarskal. I
Republikken Venezia var G. Højestbefalende til Søs
og i Nederlandene tidligere Højestbefalende til
Lands. I Frankrig indtog i 17. Aarh. G. en
Stilling mellem Marskal og Generalløjtnant, og
Benævnelsen anvendes endnu i Bayern og
Østerrig som Ærestitel for Livgardecheferne.
B. P. B.
Generalkirkeinspektionskollegiet, oftest,
ogsaa af dets Stifter, Kong Christian VI, kaldet
»Kirkekollegiet«, oprettedes 1. Oktbr 1737 for
at føre Tilsyn saavel med den danske og norske
Gejstlighed som med Rigernes Menigheder og
hele religiøse Liv. Det fremkom som en Frugt
af Kong Christian VI’s pietistiske Kirkepolitik
og var sammensat baade af verdslige og
gejstlige Embedsmænd. Formaalet med det var at
sikre nøjagtig Efterlevelse af Kongens Villie paa
Kirkestyrelsens Omraade. Det overtog i saa
Henseende de Forretninger, der efter
Suverænitetens Indførelse var henlagte under Rigsdrostens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
