Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - gejstlige Retter - geistlige Skuespil - Gejstlighed - Gekkoer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begge Parter, ell. endog kun en af dem,
krævede Biskoppens Dom. I Danmark blev under
Knud den Hellige gejstlige Sager henlagte
under gejstlig Jurisdiktion, og Gejstligheden blev
ligeledes i dens indbyrdes Stridigheder
unddraget fra den verdslige Jurisdiktion. Under
Kong Niels udvidedes Gejstlighedens Fritagelse
fra verdslig Jurisdiktion til at gælde alle Sager,
og senere udstraktes denne Frihed endog til
Gejstlighedens Undergivne. Lægfolk kunde
herefter inddrages for gejstlige Retter ikke blot,
hvor der var Spørgsmaal om Kirkedisciplin,
men ogsaa som indklagede af Gejstlige, eller
hvor de i deres Retstrætter selv tyede til den
gejstlige Domstol. Efter Reformationen
indskrænkedes den gejstlige Jurisdiktion til de
Tilfælde, hvor Gejstlige søgtes i gejstlige Sager,
men under Gejstlige indbefattedes alle Kirkens
og Skolens Tjenere samt Studenter, og
Ægteskabssager vedblev som tidligere at høre under
g. R. Christian V’s. D. L. fulgte i det
væsentlige de samme Grundsætninger. Som g. R.
kendte Christian V’s Lov Konsistorium ved
Kbhvn’s Univ., Provstemodet ell. Provsteretten
(s. d.), Landemodet (s. d.) og Tamperretten
(s. d.), og Loven tillagde endelig ogsaa
Gejstligheden Skiftejurisdiktion. For Konsistoriums
Vedk. bortfaldt denne Ordning ved Frd. ang.
Hof- og Stadsretten i Kbhvn af 15. Juni 1771,
Tamperretten ophævedes ved Frd. 1. Decbr
1797, og Gejstlighedens Skiftejurisdiktion ved
Frd. 5. Decbr 1806, ved hvilken ogsaa bestemtes,
at Retssager, der ikke angaar gejstlige
Embedsmænds Pligter eller Forhold i
Embedsførelse, ikke skal anses som gejstlige
Sager, men uden Undtagelse, hvad enten de
Vedk. stævnes som Parter ell. Vidner,
behandles og pakkendes ved de alm. Domstole. Som
egl. g. R. bestaar saaledes endnu kun
Provsteretten og Landemodet. Lov om Rettens Pleje
af 11. Apr. 1916 opretholder de bestaaende g.
R., men bestemmer, at Kongen i Sager, i hvilke
der foreligger Sigtelse for Overtrædelse af den
borgerlige Lovgivning, og tillige for Forhold,
der vedrører Sigtedes Stilling som gejstlig
Embedsmand, kan bestemme, at Sagen i sin Helhed
skal undersøges og paakendes enten ved
gejstlig ell. ved borgerlig Ret, samt at der i
sidstnævnte Tilfælde skal tilforordnes den
borgerlige Ret — ogsaa i Appelinstansen — to
gejstlige Medlemmer som Dommere.
O. D.
geistlige Skuespil, dram. Digtninge, som
tager deres Emner fra Biblen og
Helgenlegender. Disse Skuespils Blomstringstid falder i
Slutn. af Middelalderen. De udviklede sig
umidbart af Gudstjenesten og opførtes opr. i selve
Kirkerne af Gejstligheden under de store
Kirkefester. Senere flyttedes Scenen ud paa
offentlige Pladser, og efterhaanden optraadte ogsaa
Lægfolk som Skuespillere. Opr. affattedes de
g. S. paa Latin, senere benyttede man Folkets
eget Sprog. (En indgaaende Behandling findes
bl. a. i W. Creizenach’s »Geschichte des
neueren Dramas«, I [Halle 1893]). — Det er
utvivlsomt, at ogsaa Norden har kendt g. S.,
selv om vi ikke ved noget bestemt derom. De
ældste Skuespilopførelser, vi kender i Norden,
kommer ind under Kategorien den lærde
Komedie (se Skolekomedie). (Litt.: Th.
Overskou, »Den danske Skueplads«, I; N.
M. Petersen, »Bidrag til den danske Litt.’s
Historie«, II; O. Skavlan, »Holberg som
Komedieforfatter« og de der anførte Kilder).
P. L-n.
Gejstlighed, se Præstestand.
Gekkoer (Geckonidæ eller Ascalabotæ), en
Fam. af Øglernes Orden, der er udbredt i alle
varmere Lande. Det er temmelig smaa Dyr,
fra faa cm til c. 1/3 m lange. De har fra gl
Tid været kendte for deres hæslige Udseende,
der har givet Anledning til, at de — med
Urette — er blevne ansete for at være giftige.
Deres Legemsbygning er plump. Hovedet og
Kroppen er i Alm. noget fladtrykte og
undertiden forsynede med Hududbredninger. Farven
er i Reglen mørk, graalig ell. brunlig.
Huddækket er næsten altid blødt, men kan hos visse
Former indeholde smaa Benkorn. I Reglen er
Rygsiden dækket af smaa vorteformede,
Bugsiden af tagstensdannede Skæl. Hovedet er
forholdsvis stort, og, i Overensstemmelse med, at
G. er Natdyr, har Øjnene en meget betydelig
Størrelse. Pupillerne er spalteformede og
lodrette. Nogle faa Dagformer har dog smaa Øjne
og runde Pupiller. Øjnene er dækkede af et
fast, gennemsigtigt Øjelaag som hos Slangerne;
dog er der enkelte Slægter — som Ælurosaurus
Blgr. — der har alm., bevægelige Øjelaag.
Halsen er i Alm. kort og Kroppen bred og
flad, ofte afrundet. Halen er middellang, af
meget forsk. Form hos de forsk. Slægter. Den
kan være slank og trind ell. bred og flad,
næsten bladlignende. Hos en Slægt Nephrurus
Gthr. er den meget kort og forsynet med en
kugleformet Opsvulmning paa Spidsen. Halen
er meget skør og knækker let af, men erstattes
hurtig ved Genvækst. Lemmerne er korte.
Baade For- og Baglemmer er forsynede med 5
Tæer, der paa deres Underside sædvanlig er
udstyrede med særdeles karakteristiske
Fasthæftningsredskaber, oftest i Form af en enkelt
Række ell. en symmetrisk ordnet Dobbeltrække
af Hudblade. Disse Hæfteredskabers forsk. Form
og Plads afgiver udmærkede Skelnemærker for
Slægterne. Tæerne, der kan være forbundne
med hinanden ved en Hud, er forsynede med
Kløer, der i Reglen kan trækkes tilbage i
Furen mellem Hudbladene ell. i en særlig
Skede. G.’s indre Bygning frembyder fl.
karakteristiske Ejendommeligheder. Tungen er
middellang, tyk og lidt udrandet fortil. Den er
glat ell. forsynet med laadne Papiller.
Hovedskallens Ben er temmelig tynde. Tindingebuen
og Øjeringen er ikke forbenede. Issebenene er
parrede. Tænderne er sidestillede, ensartede,
til Stede i stort Antal. Vingebenene er vidt
adskilte, og hverken Gane- ell. Vingeben bærer
Tænder. Nøglebenene er nedadtil brede og
gennembrudte. Hvirvlerne er baade fortil og bagtil
hule, medens de hos næsten alle andre Øgler
er hule fortil og hvælvede bagtil. Man kender
c. 50 Slægter og over 270 Arter af G. De
vigtigste Slægter er: Gymnodactylus Spix,
Hemidactylus Cuv., Ptyodactylus Cuv., Phyllodactylus
Fitz., Platydaciylus Fitz., Ptychozoon Fitz. og
Sphæriodactylus Wagl. Hos Gymnodactylus er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
