Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gehenna - Gehin - Gehlenit - Gehrmann, Georg Andreas - Gehrts - Gehør (musikalsk) - Gehør (i Jagtsproget) - Geib, Carl Gustav - Geibel, Emanuel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skelnes der imellem dem, idet Hades da er alle
Afdødes Opholdssted indtil Dommen. I den
rabbinske Litt. forekommer den Tanke, at nogle
atter skal komme ud af G.; ingen Israelit skal
være der evigt, idet Ilden for israelitiske
Syndere bliver en Renselse sild. Selv hvor G. er
blevet noget rent hinsidigt, præges Forestillingen
om det dog af dets Oprindelse, idet det
skildres som en dyb Kløft ell. Grube.
J. P.
Gehin [зö’æ], fr. Værtshusholder, Fisker og
Fiskeavler fra la Bresse i
Vogeser-Departementet, anvendte sammen med Fiskeren Rémy
kunstig Befrugtning af Fiskeæg, uden Kendskab
til forudgaaende Arbejder i den Retning, til
Forbedring af deres Hjemstavns Ørredvande.
De to Fiskere gav derved Stødet til en
Udvikling af denne glemte Side af Fiskeavlen, som
nu drives over hele Verden (se Fiskeavl).
C. V. O.
Gehlenit, et tetragonalt, graagrønt indtil
brunt Mineral af Sammensætningen 3CaO.Al2O3.
2SiO2, forekommer bl. a. paa Monzoni i
Fassa-Dalen (Tyrol) i Kalksten, som er omdannet
ved Kontaktvirkning.
(N. V. U.). O. B. B.
Gehrmann [’ge.r-], Georg Andreas,
Violoncellist, f. i Kbhvn 15. Oktbr 1806, d. i
Sthlm 2. Maj 1876, kom til Sverige og var
ansat i Hofkapellet 1827—38 samt 1849—51;
senere besøgte han Rusland og Finland og blev
1867 ansat som Lærer ved Sthlm’s
Konservatorium.
S. L.
Gehrts [ge.rts], tysk Kunstnerfamilie. Af de
3 Brødre, dér uddannedes i Düsseldorf,
München og Weimar, udmærkede Franz
(1860—94) sig som Landskabsmaler, Karl (1853—9S)
og Johannes G. (f. 1855 i Hamburg) blev
Genre- og Historiemalere og virkede
fornemmelig i Düsseldorf. Særlig K. G. udførte en
Mængde Kartontegninger og Akvareller
(Lazarus Opvækkelse, Tornerose, Markgrev Gero’s
Gæstebud o. m. a.), Vægmalerier i Privathjem,
og udsmykkede 1890—97 Düsseldorf’s
Kunsthalle med 6 store Vægmalerier (Kunsthistoriens
Hovedepoker).
A. Hk.
Gehør, det tyske Ord for »Hørelse«,
benyttes paa Dansk kun i Bet. musikalsk G. ɔ:
Evnen til klart og bestemt at kunne opfatte,
skelne og gengive de musikalske Fænomener,
melodiske og harmoniske Forhold. Tonehøjde,
Klangfarve o. s. v.
S. L.
Gehør, i Jagtsproget: Ørene hos Haarvildtet.
Geib [ga^ib], Carl Gustav, tysk
Strafferetslærer, f. 12. Aug. 1808 i Lambsheim, d. 23.
Marts 1864 i Tübingen, fulgte, efter
tilendebragte Studier, 1832 Kong Otto til Grækenland,
hvor han udnævntes til Kontorchef i
Justitsministeriet. 1834 vendte han tilbage til
Tyskland, hvor han offentliggjorde sin læseværdige,
om skarp Iagttagelsesevne vidnende
»Darstellung des Rechtszustandes in Griechenland
während der türkischen Herrschaft und bis zur
Ankunft des Königs Otto I« (1835), 1836
ekstraord., 1842 ord. Prof. i Zürich, 1851 i Tübingen.
G. tilhørte den historiske Skole, hans
»Geschichte des römischen Criminalprocesses bis
zum Tode Justinian’s« (1842), bygget paa
selvstændige Studier, er for sin Tid banebrydende,
om end den ikke tilfredsstiler Mommsen’s —
og Nutidens Fordringer. Af blivende Værd er
»Reform des deutschen Rechtslebens« (1846), og
særlig den fortrinlige, desværre ufuldendte
»Lehrbuch des Deutschen Strafrechts«, I—II
(1861—62). (Litt.: Carl Lueder, »G. G. Sein
Leben und Wirken« [Leipzig 1864]).
Fz. D.
Geibel [’ga^ibə1], Emanuel, tysk Digter,
f. i Lübeck 17. Oktbr 1815, d. smst. 6. Apr. 1884.
Han var Søn af en Præst og studerede først
Teologi i Bonn, derpaa klassisk og romansk
Filologi i Berlin,
hvor han
lærte Bettina v.
Arnim at
kende. Gennem
Savigny
skaffede hun ham
en Plads som
Pluslærer hos
den russ.
Gesandt i Athen,
hvor han
opholdt sig
1838—39, og i nært
Venskab med
Ernst Curtius,
sammen med
hvem han
besøgte
Cycladerne, overs. gr.
Digte, der udkom 1840 under Titlen »Klassische
Studien«. Efter at være vendt hjem til
Tyskland udsendte G. sit første Bd »Gedichte«, der
nu er udkommet i langt over 100 Opl. Han
opgav Tanken om en Universitetsbane, kastede
sig i St f. over poetiske og litterære Studier,
følte sig draget af Tidens politiske Rørelser og
udgav 1841 »Zeitstimmen«, hvormed han
sluttede sig til de politiske Digtere, uden dog —
hvad der fremgaar af Digtet »An Georg
Herwegh« — at billige disses himmelstormende
Radikalisme. Han var i Begyndelsen af 1840’erne
Gæst hos den kunstbegejstrede Friherre K. v.
d. Malsburg paa Godset Escheberg ved Kassel,
hvor han overs. sp. Folkesange og Romancer og
fuldendte Tragedien »König Roderich«, der
udkom 1844. Han levede de flg. Aar i Lübeck,
understøttet af Kong Friedrich Wilhelm IV med
en livsvarig Digterpension, og nu udelukkende
optaget af sin Digtning. Han skrev »Zwölf
Sonette für Schleswig-Holstein«, der viste ham
som harniskklædt Polemiker, det farverige
Epos »König Sigurds Brautfahrt« og
Operateksten »Loreley«, som Mendelssohn vilde
komponere, men ikke naaede at fuldende. 1848 udsendte
G. endvidere »Juniuslieder«, et af sine
berømteste Værker, der baade i Indhold og Form
viser, at han som Digter var modnet. 1851 blev
G. af Kong Maximilian kaldet til München,
hvor han som Kongens Forelæser, Medlem af
hans »Tafelrunde« og titulær Prof. kom til at
indtage en fremskudt Plads i den bayerske
Hovedstads aandelige Liv. De 17 Aar, G. i nært
Venskab med mange berømte Forf. og
Kunstnere levede her, betegner hans Lykkes
Zenith, selv om saa tung en Sorg som hans
Hustrus Død efter faa Aars Ægteskab
hjemsøgte ham. Da Klimaet ikke viste sig gunstigt
 |
| E. Geibel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
