Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gavazzi, Alessandro - Gave (jur.) - Gave (Bjergstrømme og Floder) - Gaveaux, Pierre - Gavelin, Axel - Gavelkind - Gave-Ræv - Gaveston
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
drog G. til Firenze og Genua for at vække
Folkestemningen; blev efter sin Tilbagekomst til
Bologna fængslet, men befriet af Indbyggerne
i Viterbo, da han førtes derigennem. Under den
romerske Republik blev han igen Feltpræst og
viste under Rom’s Belejring stor Iver for de
Saaredes Pleje. Men da Kampen var til Ende,
drog han til England og senere til
Nordamerika og Kanada, kæmpende i Tale og Skrift mod
Pavens verdslige Magt og den kat. Kirke; vakte
især i Kanada voldsomme Optrin. 1855 gik han
over til Protestantismen, vendte 1859 tilbage
til Italien og fulgte 1860 Garibaldi paa Toget til
Sicilien; virkede senere som protestantisk
Missionær i Firenze og siden 1870 i Rom, hvor han
grundlagde en Præsteskole og fik de fri
Menigheder sammenknyttede til en Enhed.
E. E.
Gave, en Retshandel, hvorved en Persons
(Gavemodtagerens) Formue forøges og
samtidig en andens (Giverens) forringes, for saa
vidt denne Formueforandring netop var
Retshandelens Formaal ell. i hvert Fald maatte
stille sig saaledes for Gavemodtageren. En G.
kan foreligge baade som et Løfte om
fremtidig Ydelse (donatio in obligando), som en
aktuel Overdragelse af en Ting (donatio in
dando) og som en Eftergivelse (donatio in
liberando), og den Ydelse, hvorpaa den gaar ud,
kan omfatte saavel Arbejdsydelser som
Overdragelser af Ting. Derimod er Stillelsen af
Pant ingen G., da Kreditors Formue ikke
derved forøges.
Om G. gælder i det hele de alm. Regler om
Retshandeler, men paa flere Punkter kommer
dog vigtige Modifikationer frem, der alle hviler
paa den Betragtning, at G. ikke har et for
Livsvirksomheden saa nyttigt Formaal som
andre Retshandler, saaledes at de ikke
ubetinget bør kunne konkurrere med disse. Som
saadanne særlige Modifikationer kan nævnes, at
Gaveretshandler i det hele fortolkes strengere
efter deres Ordlyd end andre og ikke
paalægger større Forpligtelse end strengt nødvendigt.
Saaledes har Giveren i Reglen hverken
Vanhjemmelsansvar eller Ansvar for Mangler ved
Tingen. Endvidere kan efter dansk Ret
Gaveretshandler i vidt Omfang afkræftes i Tilfælde
af Giverens Konkurs, nemlig naar G. er
modtaget i det sidste Aar før Fallitten paa en Tid,
da Skyldneren var insolvent, og Modtageren
maa antages ikke at have været i god Tro,
ligesom ikke fuldbyrdede G. overhovedet ikke
bliver at opfylde af Konkursboet, før alle
Kreditorerne er dækkede, jfr Konkurslovens § 35.
Fremdeles gælder der iflg. Lov om
Formueforholdet mellem Ægtefæller af 7. Apr. 1899 de
særlige Regler, at en Mand ikke uden sin
Hustrus Samtykke i et Aar ved Gaveløfte kan
forbinde Fællesboet for mere ell. af samme
bortgive mere end 5 % af Fællesboets
Nettoformue, og at en G. mellem Ægtefællerne for
at være gyldig skal ske ved kgl. konfirmeret
Ægtepagt, med mindre det drejer sig om
Genstande til personligt Brug, hvis Værdi ikke
staar i Misforhold til Giverens Kaar, ell. i
Livsforsikring eller anden Forsørgelse, der af
Manden sikres Hustruen. Endelig maa
Dødsgaver ell. saadanne Gaveløfter, der først skal
opfyldes ved Giverens Død, iflg. Arvelovens §
30 for at være gyldige foruden at fyldestgøre
de alm. Kontraktbetingelser tillige være
affattede i Testamentsform.
K. B.
Gave [gav] er Navnet paa en Del rivende
Bjergstrømme og Floder, der kommer fra
Vestpyrenæernes Nordaffald i det sydvestlige
Frankrig (Dept Hautes- og Basses-Pyrénées) og
forener sig med Adour, saaledes G. d’Aspe, G. de
Cauterets, G. d’ Oloron, men den længste er G.
de Pau, 175 km, der kommer fra Pic de
Marboré (se Gavarnie).
G. Ht.
Gaveaux [ga’vo], Pierre, fr. Sanger og
Komponist (1761—1825), optraadte først (som
Tenorsanger) i Bordeaux, men kom 1789 til
Paris, hvor han vandt stor Yndest hos Publikum
og 1804 udnævntes til Kammersanger af
Napoleon. I Slutn. af Revolutionsaarene og den
derefter nærmest følgende Tid skrev G. en Række
Operaer i let Stil og dramatisk virkningsfulde,
blandt hvilke navnlig Léonore ou l’amour
conjugal (1798) gjorde stor Lykke og blev
Forbilledet for Beethoven’s Fidelio. Fra 1819 til
sin Død var G. sindssyg.
W. B.
Gavelin, Axel, svensk Geolog, f. 4. Oktbr
1875 i Vilhelmina (Västerbottens Len). G. har
studeret Naturvidenskab ved Univ. i Uppsala;
1902 ansattes han som Assistent og 1903 som
Statsgeolog ved Sveriges geol. Undersøgelse,
hvis Chef han har været siden 1916. G. har
særlig foretaget petrografiske og geol.
Undersøgelser af det skandinaviske Urfjeld;
endvidere har han undersøgt den kaledoniske
Bjergkæde samt glacialgeologiske Forhold navnlig i
det nordlige Sverige. Af hans offentliggjorte
Afhandlinger kan fremhæves flere
Kortbladsbeskrivelser.
J. P. R.
Gavelkind [’gävə£ka^ind] (af gafol, Afgift)
var i Middelald. Betegnelse for en i England,
særlig i Kent forekommende Besiddelsesform for
Jord, der stod midt imellem Ridderlenet og den
hoveripligtige Bondejord. Om Ejendomme, der
besades med denne Ret, gjaldt der flere fra
common law afvigende Regler, bl. hvilke kan
nævnes, at Jorden ved Besidderens Død deltes
lige mellem hans mandlige Arvinger, medens
den ellers udelt tilfaldt den ældste Søn, at den
ikke forbrødes, naar Ejeren gjorde sig skyldig i
Feloni (s. d.), samt at baade Enkemandens og
Enkens Ret over den førstafdødes Jord var
videre gaaende end efter alm. Ret. Disse
Regler, der ogsaa kaldes G., har holdt sig som
lokal Sædvaneret indtil Nutiden og er
udtrykkelig opretholdte ved en Lov af 1841.
P. J. J.
Gave-Ræv, islandsk Sagnhelt; se Ræv.
Gaveston [fr. gav’stå, eng. ’gävistən], Søn
af en Adelsmand fra Gascogne, den engelske
Konge Edvard II’s Plejebroder og Yndling.
Han bortvistes fra Hoffet af Edvard I; men da
hans Velynder besteg Tronen, kaldtes han
straks tilbage, blev Edvard II’s Raadgiver,
ægtede hans Niece Margaret, Datter af Jarlen af
Gloucester, og forlenedes 1307 med Jarledømmet
Cornwall. Baronerne gennemtvang paany hans
Forvisning, og 1308—09 var han kgl.
Statholder i Irland; en kort Tid lykkedes det Kongen
at forsone ham med hans Modstandere, men
hans Hovmod tirrede Højadelen, der 1311 nødte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
