Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaul, Gustav - Gaula - Gaulanitis - Gaular - Gauli, Giovanni Battista - gaulois - Gault - Gaultheria - Gaultheriaolie - Gaultherylen - Gaultier, Denis og Jacques og Ennémond
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Spohr, Hyrtl etc.), hist. Situationsbilleder
(»Paolo og Francesca da Rimini« [1860, Mus.
i Köln] etc.) samt dekorative Billeder i Palais
Todesco i Wien og i Tempera, i Villa Wanda
ved Gmunden.
A. Hk.
Gaula [’gä^ula], en c. 13 km lang Elv i
Søndfjord, Gaular Herred, Sogn og Fjordane Fylke.
G. kommer fra Viksvand og falder ud i
Dalsfjorden, den danner fl. Vandfald, hvoriblandt
Eikelandsfossen (13 m) og Osfossen (14,7 m),
repræsenterende henh. 260 og 280 HK.
Gaulavasdraget i sin Helhed er beregnet udbygget
at give 35000 HK.
M. H.
Gaulanitis, i Aarh. omkring Kr. et
Landskab Ø. f. Jordan, N. f. Jarmuk, mod Ø.
begrænset af nahr allan, faldende i et øvre G.
mod N. og et nedre G. mod S.; det nuv.
djolan, opkaldt efter Byen Gaulane, i det gl.
Test. Golan, en Levitstad, der regnedes til
Manasse. Her led Alexander Jannæos et
Nederlag, men siden lykkedes det Jøderne at
erobre det. Efter Herodes’ Død tilfaldt det
Filip.
J. P.
Gaular [’gä^ular] (før Holmedal, indre),
Herred, Sønd- og Nordfjords Fogderi, Nordre
Bergenhus Amt, (1910) 3349 Indb., danner en
direkte Fortsættelse af Fjaler (ydre Holmedal) paa
begge Sider af Dalsfjorden og østover ind mod
Justedalsbræen. Hoveddalføret
gennemstrømmes af den øst- og vestløbende Gaula, som har
givet Herredet Navn. Den danner fl. Vande,
hvoraf Viksvand er størst. Fjeldene naar i
Kvamshesten i N. op i 1239 m og i Skarfjeld i
S. 1340 m. Jordbunden er god, men grund,
Agerbruget hindres derhos af det yderst
fugtige Klima, hvorfor ogsaa Fædriften, især i de
øvre Bygder, er af Vigtighed. Der er en Del
Sav- og Møllebrug, Vadmelstampe,
Emballagefabrik, Tønde- og Dunkefabrik, elektrisk Kraft-
og Lysanlæg, Vognfabrik, fl. mek. Værksteder
samt Tagstensstøberi. Skov af Fyr, Gran og
Løvtræer klæder de fleste Fjældsider op til 600
m o. H., paa enkelte St. forekommer endnu Eg.
Af Arealet er 19,7 km Ager og Eng, 104 km
Skov, 36,2 km2 Ferskvand, Resten er Udmark,
Smaafjeld og Myr. Bebyggelsen er tættest i
Bøgstaddalen paa Nordsiden af Dalsfjorden,
derpaa omkr. Sande Kirke, for øvrigt temmelig
jævnt fordelt i Gauldalen og de fra samme
opgaaende større Dalfører. I Herredets 3 Sogne,
Sande (indre Holmedal) Hovedsogn
i Midten, Bøgstad Anneks vestligst og
Vik Anneks med det paa en Holm i
Viksvandet liggende Hæstad Kapel østligst,
kan nævnes flg. større Gaarde: Sande og
Aareberg i Sande, Osen, gl.
Høvdingesæde og senere adelig Sædegaard, Kvamme og
Kaarstad i Bøgstad samt Vik, Næs og
Hæstad i Vik. Hovedvej fra Vadheim ved
Sognefjorden til Førde kommer ind i G. fra
Syd, Regulær Dampskibsfart paa Dalsfjorden
underholdes af Amtets Dampskibe med
Anløbssted ved Sveen, hvor der er et Hotel. Indre
Holmedal Sparebank, oprettet 1895. Antagen
Formue 1910 1912900 Kr og Indtægt 323825 Kr;
i 1917 resp. 2,98 Mill. og 585400 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Gauli [’gaul.i] (Gaulli), Giovanni
Battista, kaldet il Baciccio, ital. Maler fra
Genua, f. 1639, d. 1709. Han uddannedes i Rom
under Bernini’sk Indflydelse; han hører til de mere
dygtige og samvittighedsfulde Malere under
Forfaldsperioden. Særlig viser han Talent —
i Pozzo’s dekorative Retning — i store Fresker,
med rige Farvevirkninger og dristige
Forkortninger; saaledes i den store Fresko i
Hovedskibet i Gesu i Rom.
A. Hk.
gaulois [go’lwa] (fr.). Ved esprit g.
(»gallisk Aand«) forstaas et nationalt
Karaktermærke, som allerede de gl. Gallere, der af Cæsar
skildres som et nyfigent, lystigt og livligt
Folkefærd, besad, og som det fr. Folk antages at
bære som en Arv efter dem: den kaade, drøje
og halvt kyniske spaslystne Aand, der synes
inkarneret f. Eks. i Rabelais. Det modsatte er
esprit précieux (se précieux). — Le G. er
Navnet paa et fr. Boulevardblad, grundlagt
1867 som Oppositionsblad, men siden
legitimistisk-klerikalt.
S. Ms.
Gault [eng. gå.£t, fr. go.lt] (Albien) kaldes
i den hist. Geologi den yngste Etage inden for
den ældre Kridtforination (s. d.).
J. P. R.
Gaultheria [gål-] L., Slægt af Lyngfam.,
stedsegrønne Buske ell. Halvbuske med læderagtige,
paa Undersiden kirtelhaarede Blade.
Blomsternes Bæger bliver efter Befrugtningen
kødfuldt og omgiver Kapselen; Kronen er krukke-
ell. flaskeformet. 90—100 Arter, de fleste i
Nordamerika og Sydamerika’s Andes. G.
procumbens L. har kredsrunde ell. omvendt
ægformede Blade, hvide ell. røde Blomster og røde
»Bær«. Bladene indeholder en æterisk Olie
(Gaultheriaolie).
A. M.
G. dyrkes i sandblandet Lyngjord ell.
Tørvejord og fordrer en fugtig og lun Vokseplads.
De maa dækkes om Vinteren med Granris.
L. H.
Gaultheriaolie [gål-], Vintergrøntolie,
er en æterisk Olie, der indføres til Europa fra
Nordamerika. Den fremstilledes tidligere
udelukkende ved Destillation med Vanddampe af
den, navnlig i New Yersey dyrkede Gaultheria
procumbens, men den største Mængde vindes
nu paa lignende Maade af Ved og Bark af en
Birkeart, Betula lenta, der ogsaa forsøgsvis er
dyrket i Danmark. Den raa G. er grøn, den
rektificerede næsten farveløs, tungere end
Vand (Vægtfylde 1,14—1,17), af en stærk
aromatisk Lugt og krydret Smag. Foruden en
ringe Mængde af en Kulbrinte Gaultherylen
indeholder den hovedsagelig Metylalsalicylat,
som nu ogsaa fremstilles ad kunstig Vej af
Salicylsyre og Metylalkohol. G. finder navnlig
Anvendelse til Parfumering af Sæbe o. l.
K. M.
Gaultherylen [gål-], se Gaultheriaolie.
Gaultier [go’tie] er Navnet paa en i 17.
Aarh. i Frankrig blomstrende Slægt af
Lutspillere. De betydeligste er 1) Denis, G. le
jeune ell. l’illustre, (ca. 1610—1672), f. i
Marseille, berømt Virtuos paa Lut, af hvem der
haves en trykt Samling Pièces de luth (1660)
og en Livre de tablature; 2) Jacques, G. le
vieux, (c. 1600—70), foreg.’s Fætter, f. i Lyon,
en Række af Aar (1617—47) kgl. Hoflutenist i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
