- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
475

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gasometer - gasometrisk Analyse - Gasopvarmning - Gasovn - Gaspar, Jean Marie - Gasparin, Adrien og Agénor - Gasparini, Francesco - Gasparo da Salo - Gaspé

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorpaa denne lukkes; den Luft, der endnu maa
være i B, vil da undvige gennem Røret b.
Naar B er fuldstændig fyldt med Vand, lukkes
ogsaa Hanerne a og b, og Skruelaaget d
fjernes. Naar alle
Haner er
tætte, kan intet
Vand løbe ud,
da det holdes
oppe af
Luftens Tryk.
Røret fra
Luftudviklingsapparatet føres
ind i d,
Luften vil da
trænge ind i
B, medens
Vandet
samtidig løber
ud,
Vandstandsglasset
angiver,
hvor megen
Luft der er i
B. Efter endt
Luftudvikling
skrues
Laaget paa d.

Den Luft, der indeholdes i B, kan nu bruges
til Forsøg paa forsk. Maade. Den øverste
Cylinder A fyldes til Dels med Vand; naar et
med Vand fyldt Cylinderglas anbringes med
Aabningen over Røret b, og Hanerne a og b
aabnes, vil Luften boble op i Cylinderglasset,
medens den samtidig driver Vandet ud af
Glasset. Vil man have en kontinuerlig
Luftstrøm, aabnes Hanerne a og e. Luften vil da
strømme ud af e og kan ved Rør ell. Slanger
ledes til det Sted, hvor man vil bruge den. Det
Tryk, hvormed Gassen strømmer ud, afhænger
af Vandstandshøjden i A; vil man have et
højere Tryk, kan man i a skrue et længere
Rør, der foroven bærer en Vandbeholder, og
da fylde Vand i denne. Undertiden hører man
de store Beholdere, der paa Gasværkerne
tjener til Opbevaring af Gassen, blive kaldt
Gasometre, dette svarer dog ikke til gasteknisk
Sprogbrug; iflg. denne kaldes saadanne
Beholdere Gasbeholdere.
R. T.

Gasometer.
Gasometer.


gasometrisk Analyse, se Analyse, S. 688.

Gasopvarmning, se Kulgas, Afsn. L. II.

Gasovn, se Kulgas, Afsn. L. II.

Gaspar [ga’spa.r], Jean Marie, belgisk
Billedhugger, f. 1854 i Arlon. Hans Gruppe
»Bortførelsen« (to nøgne Ryttere i Kamp om en
Kvinde) var udstillet i Paris 1889 og bragte
hans Navn frem i første Linie. Andre Værker:
»Indianer til Hest«, »Huntiger«, »Løve«,
»Panter« (i Bryssels bot. Have), Gruppen
»Adulescentes« (to ganske unge nøgne Piger kærtegner
hinanden) m. v.
A. Hk.

Gasparin [gaspa’ræ], 1) Adrien, fransk
Landbrugsforfatter og Minister (1783—1862),
var Søn af Thomas Aug. G., (1754—93),
der som Medlem af Konventet og
Velfærdsudvalget under Toulons Belejring først støttede
Bonaparte’s Angrebsplan, og hvis Arvinger 1821
i Kejserens Testament fik 100000 frc. til Tak.
G. var først Rytterofficer, men maatte forlade
Tjenesten 1807 efter at være saaret ved Eylau.
Han kastede sig da med stor Iver over
Landbruget og skrev en Mængde Skr, især om
Husdyravlen. Hans Hovedværker er Cours
d’agriculture
(6 Bd, 1843—60), Principes d’agronomie
(1854, overs. paa Dansk). 1831 blev han
Præfekt og undertrykte 1834 med stor Kraft
Arbejderopstanden i Lyon; blev til Løn Greve og
Pair. 1836—37 var han Indenrigsminister
under Mole, ligeledes 1839 en Maaneds Tid.

2) Agénor G. (1810—71), den foreg.’s Søn,
var 1842—46 Medlem af Deputeretkammeret og
viste stor Iver for at sikre sine protestantiske
Trosfæller fuld kirkelig Frihed; kæmpede for
Kirkens Adskillelse fra Staten og for
Slaveriets Afskaffelse. Han skrev bl. a.: Intérêts du
protestantisme français
(1843) og Christianisme
et paganisme
(2 Bd, 1846). Han tog med Varme
Ordet for den nordamerikanske Unions
Hævdelse over for Slavestaternes Opstand i Skr.
Un grand peuple qui se relève (1861) og
foreslog 1870 Elsass oprettet til neutral Republik.
1872 skrev han La France, nos fautes, nos
périls, notre avenir
(2. Udg. 1881). Ogsaa hans
Hustru, Valérie G. (1815—94) var
Forfatterinde, bl. a. af moralske Skr (et Par vandt
det fr. Akademis Monthyonske Prisbelønning);
særlig kan nævnes Le mariage au point de vue
Chrétien
(3 Bd 1842, 3. Udg. 1853).
E. E.

Gasparini, Francesco, fra Lucca, ital.
Komponist, (1668—1737), Elev af Corelli, Lærer
ved Konservatoriet della pietà i Venezia, 1735
Kapelmester ved Laterankirken i Rom.
Komponerede Oratorier, forsk. Kirkemusik og
Kammerkantater samt 1702—30 henved 40 Operaer
for Venezia, Rom og Wien. Hans Lærebog i
Generalbas L’armonico pratico al cembalo (1683)
holdt sig i Italien i Brug lige indtil Midten af
19. Aarh. (7. Opl. 1802).
A. H.

Gasparo da Salo [-sa’lå] (egl. Bertolotti),
ital. Instrumentbygger, f. i Salo ved
Garda-Søen c. 1542, d. i Brescia 14. Apr. 1609, Hoved
for den saakaldte »Brescianer-Skole«,
Forløberen for »Cremona-Skolen«. Han har bygget
fortrinlige Strygeinstrumenter (bl. a.
Dragonetti’s berømte Kontrabas) og har væsentlig
Andel i Udformningen af vor nuv. »Violin«. Der
er imidlertid drevet stort Misbrug med hans
Navn i senere Tider. Kun ganske enkelte af de
Instrumenter, der bærer hans Signatur, er
ægte, idet disse ofte bærer Aarstal, der ikke
passer med det ovf. anførte, nu verificerede
Aarstal for hans Død. Han synes at have levet
i kummerlige Forhold. (Litt.: Hill, Life of
G. da S.
[1896]; v. Lütgendorff, »Geigen
u. Lautenmacher« [1904 og 1913]).
A. H.

Gaspé [gä’spei ell. ga’spei], Halvø mellem
Skt-Laurence-Bugten og Baie des chaleurs. G.
dannes af en med dybe Kløfter gennemskaaret
Højslette, der kan betragtes som den
nordligste Fortsættelse af Alleghany-Systemet, dens
Gennemsnitshøjde er 460 m;
Shickshock-Kæden, der gaar tværs over den, naar dog i
Logan 1148 m. Beboerne, der er
fransktalende, ernærer sig overvejende af Fiskeri. I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0490.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free