Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gasmaske - Gasmaskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mund. Øjnene var imidlertid blottede og blev
angrebne af Gassen. Midlet var derfor ikke
fyldestgørende. Man gik saa over til at anvende
Masker af Tøj, hvorved ogsaa Øjnene var
dækkede, idet Masken dækkede hele Ansigtet.
Foran Øjnene var der Glas ell. Celluloidruder og
foran Munden indsyedes ell. indstrøedes det
neutraliserende Stof. Ruderne for Øjnene duggede
imidlertid ved Udaandingen, og det var
vanskeligt at faa Masken til at slutte tæt nok til
Ansigtet. Den i den danske Hær under
Sikringsperioden indførte Maske hører til dette System
og var dannet efter engelsk Mønster. Af dette
System udvikledes efterhaanden de ved
Verdenskrigens Slutning anvendte G. Disse slutter
ganske tæt til Hovedet. De bæres altid i en
særlig Pose foran paa Brystet, saaledes, at Masken
kan tages paa med meget kort Varsel. Den
aftages aldrig under Ophold i ell. umiddelbart
bag Fronten. Den giftige Luftart neutraliseres
ved at gaa gennem en til Maskens Bund skruet
Blikdaase. Denne indeholder det
neutraliserende Stof, der i Reglen er fast, men som ogsaa
kan være i opløst Tilstand. Soldaten medfører
Midler til at kunne forny det mindst een Gang.
Bedugningen af Brillerne undgaas enten ved
Udaanding gennem et særligt Rør, saaledes at
den udaandede Luft ikke forbliver i Masken,
ell. ved at anvende et Stof, der ikke dugges.
Et her i Danmark under Sikringsperioden
indført Apparat, til Anvendelse paa faste Værker,
har ingen Maske. Indaanding gennem Næsen
forhindres ved en Klemme, og Øjnene beskyttes
ved Briller. Man har forsøgt at konstruere G.
for Heste, men er i Praksis ikke naaet længere
end til Muleposer, i Bunden af hvilke findes
det neutraliserende Stof. Øjnene er saaledes
ikke beskyttede.
B. P. B.
Gasmaskine, en Eksplosionsmaskine, i
hvilken Arbejdet frembringes ved Eksplosion af en
brændbar Luftart, Lysgas, Dowson-Gas e. l.
Allerede i Slutn. af 17. Aarh. fremstillede
Huýghens en Maskine, der kan betragtes
som en Forløber for G. I denne var det dog
ikke nogen Luftart, der bragtes til at
eksplodere, men Krudt. Papin søgte at forbedre
denne Maskine, dog uden at der naaedes noget
virkeligt, praktisk brugbart Resultat. Kun er
det interessant, at disse Maskiner arbejdede
ved Hjælp af en Cylinder med Stempel og
Ventiler paa lignende Maade som de
atmosfæriske G. (se ndf), der fremkom henved 200
Aar senere.
1791 fremsatte en Englænder, John
Barber, en Idé til Anvendelse af Gas som
Drivkraft, »altsaa den første egl. G. I en Retort med
udvendig Fyring frembragte han Gas af Træ,
Kul, Olie e. l., afkølede og blandede den med
Luft og trykkede den derefter ved Hjælp af en
Pumpe ind i en Beholder, der havde en
Aabning, som Gassen kunde træde ud af, og her
tændtes den, saa at en stærk Ildstrøm for ud
af Beholderen; Ildstrømmen virkede paa et
Skovlhjul. Faa Aar efter fremkom Robert
Street med en Maskine med Stempel og
Cylinder; Gassen frembragtes her i selve
Cylinderen og tændtes ved en Flamme, der brændte
uden for Cylinderen og, naar Eksplosionen
skulde ske, kunde bringes i Forbindelse med
Cylinderens Indre. Lebon, en Franskmand,
konstruerede 1801 en dobbeltvirkende Maskine,
der skulde drives med Lysgas, som da var
begyndt at blive bekendt. Gassen fremstilledes i
en særlig Ovn, og to Pumper trykkede
henholdsvis Gas og Luft ind i en Beholder, hvor
Eksplosionen skete ved en elektrisk Gnist.
Eksplosionsprodukterne virkede da i
Cylinderen, der stod i Forbindelse med Beholderen,
paa samme Maade som Damp i en
Dampmaskine.
1823 opfandt Englænderen Samuel Brown
en atmosfærisk G. Ved denne føres
Gassen ind under Stemplet i en lodret, med
Vandkappe forsynet, foroven aaben Cylinder,
medens Stemplet er i sin nederste Stilling.
Gassen tændes ved en uden for Cylinderen
brændende Flamme, der gennem en Aabning kan
slaa ind i Cylinderen. Naar Stemplet bevæger
sig opad, lukkes denne Aabning, men i
Cylinderen brænder en kraftig Flamme, der udvider
Luften i denne; en Del af Luften undviger
gennem Ventiler, der er anbragte i Stemplet, men
som lukker sig, saa snart dette har naaet sin
øverste Stilling. De i Cylinderen tilbageværende
Forbrændingsprodukter afkøles hurtig, dels ved
Vandkappen, dels ved Vand, der sprøjtes ind
i selve Cylinderen, og derved bliver Trykket
under Stemplet mindre end Luftens Tryk paa
dets Overside, saa at det drives nedefter ved
Atmosfærens Tryk, hvilket har givet Anledning
til Maskinens Benævnelse. Maskinen var
dobbeltvirkende, idet der fandtes to Cylindre, hvis
Stempler var forbundne ved en Balance og
altsaa arbejdede vekselvis. Nu tiltog
Konstruktionerne i Antal. 1833 tog Wright Patent
paa en Maskine, der bestod bestod af en
dobbeltvirkende Cylinder med Stempel, i hvilken
der vekselvis skete Eksplosion i hver af
Cylinderens Ender, medens en Centrifugalregulator
sørgede for, at den rigtige Hastighed
bibeholdtes, idet Mængden af Gas i Blandingen varierede
med Hastigheden. 1838 fremkom Barnett’s
Maskine, i hvilken anvendtes Kompression af
Blandingen — hvad i øvrigt allerede Wright
havde tænkt paa at benytte —, idet to Pumper
besørgede Gas og Luft under Tryk ind i
Cylinderen, efter at de først havde passeret en
Blandingsbeholder. Som Tændeapparat benyttedes en
omdrejende Hane, i hvilken der brændte en
Flamme; i Tændingsøjeblikket drejedes
Hanetolden, saa at Flammen kunde slaa ind i
Cylinderen. Derved slukkedes selve
Tændeflammen, men naar Hanen atter drejedes om,
tændtes den igen af en uden for Hanen stadig
brændende Flamme. Barnett har Æren af at have
været den første, der har anvendt
Kompressionen og tillige Tænding i Dødpunktet; endvidere
udnyttede han Forbrændingsprodukternes
Ekspansionsevne, men han forstod ikke at
gennemføre og drage Nytte af disse Forbedringer, saa
at hans Maskine lige saa lidt fik praktisk Bet.
som de forannævnte, af hvilke flere næppe
engang er udførte. Det samme gælder om alle de
i de næste 20 Aar fremkomne Konstruktioner,
der foruden paa selve Maskinernes i mange
Retninger ufuldkomne Konstruktion tillige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
