Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gasanalyse - Gásar - Gasarter - Gasbadeovn - Gasbeholder - Gasbelysning - Gasbombe ell. Gasgranat - Gasbrand - Gasbrænder - Gascogne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
chemischen Untersuchung der Industriegase«
[1877]; M. Berthélot, Traité pratique de
l’Analyse des Gaz [Paris 1906]).
(J. Hd.). R. K.
Gásar [’ga.-] (nu Gæsir), en Gaard i det
nordlige Island, paa den vestlige Side af
Eyjafjörður S. f. Hörgaaen’s Udløb i denne. I hele
Fristatstiden og vistnok ind i 15. Aarh. var G.
den mest besøgte Handelsplads paa
Nordlandet; dens Blomstringstid synes dog at være i
Fristatstiden, thi i 12. og 13. Aarh. omtales
den oftere end nogen anden Handelsplads i
hele Landet. Kort N. f. Gaarden G. ligger
Gáseyri, en Øre eller Grusbanke paa et lille
stumpt Næs, der strækker sig frem i Fjorden.
Ved dette Næs har Skibene ligget, og her
findes endnu Tomter af omtr. 50 Boder (se
Búð). Disse Boder, der viser, hvor stærkt
besøgt en Handelsplads G. har været, omtales
ogsaa ofte i Kilderne. Paa Gáseyri fandtes en
Kirke, der blev ødelagt af Uvejr 1359. I 15.
Aarh. gik det hurtig tilbage med Handelen paa
G., der snart blev fuldstændig afløst som
Handelsplads af Akureyri. (Litt.: »Det gl.
Handelssted G.«, Undersøgelser foretagne 1907
ved Finnur Jónsson og Daniel Bruun.
Videnskabernes Selskabs Forhandl. [Kbhvn 1908]).
B. Th. M.
Gasarter, d. s. s. Luftarter.
Gasbadeovn, se Kulgas, Afsnit L. II.
Gasbeholder, se Kulgas, Afsnit G.
Gasbelysning. I Alm. forstaas ved G.
Belysning med Kulgas (se Kulgas, Afsnit L. I),
men adskillige andre Gasarter og
Gasblandinger kan anvendes, f. Eks. Acetylen, Luftgas
(Aerogengas, Solingas o. s. v.), Oliegas m. fl.
(se de enkelte Artikler, samt den samlede
Oversigt under Gas).
I tidligere Tid kunde til G. kun anvendes
Gasarter ell. Gasblandinger, der selv besad
stærkt lysende Flamme. Siden Glødenettets
Opfindelse er det kun Temp. i Flammen, det
kommer an paa, altsaa Gassens
Brændværdi, ikke dens Lysstyrke; thi i
Glødelyset udsendes Lysskæret fra de Dele af
sjældne Jordarter (Thorium, Cerium o. s. v.), der i
Form af Salte er brugt til Imprægnering af
Glødenettene, og som efter Nettenes
Afbrænding i Form af Aske er udbredte over Nettet.
En yderligere Forbedring bragte
Konstruktionen af nedadvendende Glødenet (de
første Typer kunde kun anvendes i
opadvendende Lamper), hvorved der opnaaedes større
Lysstyrke med mindre Gasforbrug. Ydermere
fandt man paa, hvor det gjaldt om at faa store
Lyslegemer (Lamper paa indtil fl. Tusinde Lys),
at lede Gassen til under forhøjet Tryk
(komprimere den, inden den førtes til Lampen,
Presgas, Keithlys, Milleniumslys o. s. v.),
ell. sørge for, at Luften, der skal forbrænde
Gassen, føres til under højt Tryk, saa den
river Gassen med og frembringer den
intensive Blanding af Luft og Gas, hvorved
Forbi ændingen bliver mest fuldkommen. (Mange
andre Afvigelser i Systemerne findes, se
Kulgas L. I). Tillige er der konstrueret ret
sikkert virkende Fjerntændingsapparater, saa man
langt borte fra ved Tryk paa en Kontakt, ell.
ved fra Gasværket at sende en Trykbølge ud
i Ledningsnettet kan tænde ell. slukke
Lamperne (Kulgas L. I ð).
R. T.
Gasbombe ell. Gasgranat er et
Projektil, der udskydes af alm. Kanoner, og som
indeholder en giftig, ofte taarefrembringende eller
kvælende Gasart ell. Stoffer, der kan udvikle
saadanne Gasarter. G. er forsynet med
Sprængladning og Brandrør, der paa et givet Tidspunkt
bringer Ladningen til Eksplosion, saaledes at
Gassen kan strømme ud. Ved Beskydning med
G. kan Luften over et bestemt Areal blive i
den Grad forurenet, at Ophold paa dette i alt
Fald uden Gasmaske er umuligt. Ved
Anvendelsen af G. er man mere uafhængig af
Vindretningen, end naar man anvender Gasbølger.
Sch. P.
Gasbrand (syn. Luftflegmone,
Gasflegmone, gangrène foudroyante). En
ondartet Saarinfektion hos Mennesker og
Pattedyr, foraarsaget af en Gruppe Bakterier, der
som fælles Kendemærke har anaërob Vækst og
Evne til i Vævet at frembringe Afdøen
(Nekrose, Gangræn) med Luftudvikling. Det
angrebne Væv f. Eks. af en Arm svulmer op,
misfarves blaaligt ell. rødligt og knitrer ofte
(p. Gr. a. den udviklede Luft), naar man
trykker paa det. G. ses særlig ved Læsioner under
Krigsforhold (særlig med udbredt Knusning af
Vævet), har saaledes spillet en stor Rolle
under Verdenskrigen. De Bakterier, der er
Aarsagen, har en ret vidtstrakt Udbredelse
i Naturen (findes bl. a. i Jord, Tarmindhold,
undertiden Vand og Mælk). De vigtigste
Repræsentanter er: bacillus phlegmones
emphysemathosæ (Fraenkel) samt Bakteriarter,
hørende til Ødembacilgruppen.
O. T.
Gasbrænder, se Kulgas, L. I.
Gascogne [ga’skånj], Landskab i det
sydvestlige Frankrig mellem den biscayiske Bugt,
Garonne og Vestpyrenæerne, indbefatter Dept
les Landes, Hautes-Pyrénées og Gers, de
sydlige Dele af Haute-Garonne, Tarn-et Garonne
og Lot-et-Garonne samt den vestlige Del af
Ariége, havde i sin Tid et Areal af 32020 km2
og deltes i mindre Landskaber, Armagnac,
Condomois, Fezensac, Lomagne, Pardiac, Astarac,
Comminges, Couserans, Quatre-Vallées,
Nébouzan, Bigorre, Albret, Landes de Gascogne,
Labourd, Soule, Pays Basque, Navarre, Béarn,
Chalosse o. fl. Om Landets Natur og øvrige Forhold
henvises til de enkelte Dept. G. udgjorde i
Oldtiden en Del af Aquitanien, senere udskilt
som Aquitania tertia ell. Novempopulania.
Under Folkevandringen blev Landet besat af
Vestgoterne, under hvem Baskerne fra deres
tidligere Boliger paa Pyrenæernes Sydaffald
bosatte sig i G., der fik Navn efter dem
(Vasconia). Ved Aar 600 kom Landet ind under
Frankerne og hørte da til Hertugdømmet
Aquitanien; men under Karl den Store blev G. et
eget, af dette uafhængigt Hertugdømme, senere
indlemmedes det atter i Aquitanien ell.
Guienne, som det nu kaldtes, og delte Skæbne med
dette, saaledes at det var under England til
Hundredaarskrigenes Slutning. Ved Henrik IV’s
Tronbestigelse kom største Delen af G. direkte
under den fr. Krone. I 17. og 18. Aarh.
udgjorde G. sammen med Guienne et af de 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
