Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garnmaal - Garnpresse - Garntavle - Garntjæring - Garntrykning - Garnvinde - Garnvægt - Garo - Garofalo - Garofalo, Raffaele - Garo Hills - Garo-n-Bautschi - Garonne, la
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Streng paa 476 m (400 gl. Paris-Alen)
vejer; 1 Denier, Silke-Denier, er d. s. s. 1
Grain, 1/24 Denier, gl Paris, poids de
marc = 0,0531 g. Bruges i Paris, Avignon,
London, Krefeld o. s. v. 2) Det ny fr.
System (nouveau titre): Numret = Antallet af
Deniers pr 500 m. Bruges i Lyon. 3) Det ny
Turin-System (titulo italiano): Numret =
Antallet af halve Decigram pr 450 m. Bruges i
Italien, Schweiz og Wien. 4) Det gl.
Milano-System (titulo vecchio di Milano):
Numret = Antallet af Milano Denari pr 476
m, 1 Denaro = 0,051 g. Bruges i Milano og
Wien. 5). Det internationale System:
Numret er lig Antallet af Decigram pr 1000 m
ell. Antallet af halve Decigram pr 500 m. —
Floretsilke nummereres ligesom Bomuldsgarn
ell. efter det internationale System (Antal m
pr g). (Litt.: C. Hage, »Haandbog i
Handelsvidenskab«; Sonndorfer, »Technik des
Welthandels« [Wien 1889]).
(N. J. B.). Th. O.
Garnpresse, se Garn.
Garntavle, se Garn.
Garntjæring, se Garnbarkning.
Garntrykning, se Farveri.
Garnvinde, se Garn.
Garnvægt, se Garn.
Garo, en Folkestamme i det sydvestlige
Assam i Forindien, hvor den lever i de
saakaldte G. Hills, der udgør et eget Distrikt,
der dog ikke udelukkende bebos af G. — G.,
der udgør c. 125000, taler et Enstavelsessprog,
der er blandet med ariske Elementer. Som
Helhed er dog Stammens etniske
Slægtskabsforhold usikre. G., der er krigerske, gjorde i
18. Aarh. hyppigt Plyndringstogter til
Lavlandet, og i 19. var der hyppigt Krigstilstand i
Distriktet, indtil det 1873 lykkedes
Englænderne at bringe endelig Ro tilveje.
H. P. S.
Garofalo, egl. Benvenuto Tisi, kaldet
il G. efter Nelliken, som han førte i sit Vaaben,
italiensk Maler, f. 1481 i Ferrara, d. sammesteds
1559. Han lærte først i Ferrara hos Dom.
Panetti, derefter i Cremona hos Boccaccino, i
Rom hos Giov. Baldini, kom i Bologna under
L. Costa’s Indflydelse, men paavirkedes
stærkest af Rafael under et senere Ophold i Rom;
hans Hovedvirkeplads var dog Ferrara, hvor
Hertugen sysselsatte ham stærkt. G. var en
duelig Kolorist, der kunde raade over en
pragtfuld Farve; i tidlige Værker er han ferraresisk,
farverig og frisk; senere maler G., den
ferraresiske Rafael, efter Rafael’sk Skema i den
store Stil, men uden dybere Følelsesindhold,
og hans seneste Værker har en ret
haandværksmæssig Karakter; Kabinetsstykker af ham,
som »Bacchanal« i Dresdens Gal., kan næsten
virke nederlandsk; i det dekorative kan han
være fortrinlig, saaledes i de graat i graat
malede Loftsbilleder — Rafael’ske i Formen —
i det ærkebiskoppelige Seminar i Ferrara (1519).
Værker: »Madonna del Pilastro«. »Lazarus’
Opvækkelse« (1532), »Kongernes Tilbedelse« (1537),
»Gethsemane« m. v. (alle i Ferraras Ateneo),
»Marias Besøg hos Elisabeth« (Pal. Doria,
Rom), »Kristi Himmelfart« (Pal. Chigi, Rom),
det smukke »Madonna i Glorien« (Venezias
Akad.), Fresken »Judas-Kysset« — et af hans
bedste Værker — i Ferraras S. Francesco;
andre Arbejder i Louvre (»Holl. Familie«,
»Madonna«, to Selvportr.), London, Petrograds
Ermitage, Kaiser Friedr. Mus. i Berlin m. v.
I de senere Aar var G. blind.
A. Hk.
Garofalo, Raffaele, Baron, ital. Retslærd,
f. 18. Novbr 1851 i Neapel, 1872 Auditør,
offentlig Anklager 1880, Domstols-Vicepræsident
i Neapel 1888, Domstols-Præsident i Ferrara
1890, Prof. i Neapel, Medlem af Appelretten
smst., 1899 af Kassationsretten i Rom, derefter
Formand for Appelretten i Neapel, 1906
Generalprokurør ved Appeldomstolen i Venezia;
Senator. 1893 overdrog Justitsministeriet G. at
udarbejde en ny Straffeproceslov. Den af
Lombroso indledede naturvidenskabelige Retning
inden for Strafferetten fandt ivrig Tilslutning
hos G.; sammen med Ferri overtog han
Førerskabet over den kriminal-antropologiske Skole.
I Di un criterio positivo della penalitá (1882) og
særlig i sin Criminologia (1885, 2. Udg. med
Tillæg af Luigi Carelli [1891]; overs. paa Sp.,
Portug. o. a., paa Fr. af Forf. selv. 5. Udg.
1905) brød han Staven over den hidtidige
formelt-juridiske Opfattelse af Forbryderen; i den
sidste Udg. af dette Værk har han udtalt
Tanken om en international Straffelov. G.’s øvrige
frugtbare Forfattervirksomhed falder i to
Hovedafsnit, et sociologisk og et kriminologisk.
Af hans sociologiske Skr kan fremhæves La
superstizione socialista (2. Udg. 1895), Fed.
Nietzsche e l’idea individualista (1899), Idee
sociologiche e politiche di Dante, Nietzsche e
Tolstoi. Studi (1907) o. a., af de kriminalistiske
Riparazione alla vittime del delitto (1887), La
classificazione dei delinquenti nella le legislazione
penale (1897), Il codice penale della colonia
Eritrea (I—II, 1908—09) o. m. a. En Mængde
Bidrag har G. leveret til de penitentiære
Kongresser, til Rivista pratica d’dottrina e
giurisprudenza, La nuova antotogia o. a. Tidsskr. Han
er en bestemt Modstander af Jury i kriminelle
Sager.
Fz. D.
Garo Hills [ga’rou-’hi£z], Distrikt i den
indobritiske Prov. Assam, 8156 km2 med (1910)
158936 Indb., hvoraf 20827 Hinduer, 8320
Muhammedanere, 5439 Kristne. 124144
Aandedyrkere. Landet er bjergfuldt, regnrigt,
skovrigt, beboet af de til den mongoloide Race
hørende Garoer. Hovedstad er Tura,
M. V.
Garo-n-Bautschi, se Jakoba.
Garonne, la [la-ga’rån] (lat. Garúmna),
Sydfrankrigs største Flcd, udspringer paa spansk
Grund i Pyrenæerne i Aran-Dalen, Prov.
Lérida, 1872 m o. H. Efter 45 km’s Løb træder
Floden gennem den snævre Kløft Pont du Roi
(580 m o. H.) ind paa fr. Territorium, løber
mod N. til Montrejeau, hvor den i venstre
Bred optager den vandrige Neste og vender sig
mod Ø. Ved St-Martory afgiver G. en betydelig
Mængde Vand til canal de St-Martory, til
kunstig Vanding. Med nordøstlig Hovedretning
gennemstrømmer G. Toulouses frugtbare Sletter,
optagende i højre Bred Salat og den vandrige
Ariège. Ved Toulouse, hvor Flodens Vandspejl
er c. 120 m o. H., leverer G. Drivkraft til en
Mængde industrielle Virksomheder og staar i
Forbindelse med canal du Midi, der fører til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
