Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garn, Traad - Garn, Fiskegarn, Fiskenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Uldgarn. Man kan skelne mellem 3
Sorter: Kartegarn, Kamgarn og
Halvkamgarn ell. Sayet-G.; til Kartegarn
anvender man kort og stærkt kruset, til Kamgarn
lang og svagt kruset Uld og leder Spindingen
paa noget forsk. Maade, saaledes at førstnævnte
bliver blødt, ru og »uldent« og kan benyttes til
Vævning af klædeagtige valkede Stoffer,
medens sidstnævnte er tæt og glat og benyttes til
glatte Stoffer. Halvkamgarn faas ligesom
Kamgarn af lang Uld, men denne bliver ikke
underkastet nogen Kæmning (d. e. Udskilning
af korte Taver og Glatning af de lange, se
Uld), men kun en Kartning. Det bliver
derfor mindre glat og fast end Kamgarn og
benyttes især til Brodering og Strikning.
Kamgarn nummereres oftest efter det eng. System
for Bomuldsgarn, men i øvrigt er
Nummereringen af Uldgarn næsten forsk. i hvert enkelt
Industridistrikt. Før Spindingen blandes Ulden
ofte med andre Taver, og man faar saaledes
en Mængde forsk. Slags blandet G. Af
Halvkamgarn faas f. Eks. ved Indblanding af
Bomuld, Silke o. a. Fantasigarn, der benyttes
meget til Kaabestoffer, Kjolestoffer, Benklæder
o. a., af Kartegarn blandet med 1/3—2/3 Bomuld
faas Vigognegarn og Halvmerino;
Gorillagarn faas af Alpakauld, Mohair,
alm. Uld, vegetabilske Taver og Silkeaffald,
hvilket sidste rundt om i Garnet danner stærkt
glinsende Knuder. Kamelgarn faas ikke af
Kamelhaar, men af Angorauld.
Silketraad. Efter den Brug, der skal
gøres af Silken, behandles denne paa meget
forsk. Maade, og man kan i den Henseende
skelne mellem flg. Sorter: Organsin
benyttes mest til Kædegarn og fremstilles af den
mest faste Silke fra de bedste Kokoner; den
bestaar af 2 ell. 3 fast tvundne Traade, der
hver igen bestaar af 3—8 svagt snoede
Kokontraade. Tramsilke, Trama, benyttes mest
til Islæt og til Possementarbejder, er af
ringere Kvalitet og tvindes af 2—3 Traade, der
hver bestaar af 3—12 usnoede Kokontraade.
Maraboutsilke tvindes meget haardt af
usnoet og ikke degummeret Silke, hvorved den
faar en betydelig Stivhed. Pelsilke, Pelo,
er ikke Traad, men G., idet den bestaar af
8—10 sammensnoede Kokontraade. Den
anvendes mest til Indlæg i Guld- og Sølvtresser og
faas af de simpleste Kokoner. Sysilke
tvindes 2-, 4- ell. 6-traadet, idet hver »Traad«
bestaar af 3—24 ikke sammensnoede
Kokontraade. Kordonneret Silke,
Cordonnet, er tvundet paa lgn. Maade som
foregaaende, men meget fast og jævn; benyttes til
finere Arbejder, navnlig Hækling.
Brodersilke, Platsilke, tvindes meget løst af
2—10 meget løst snoede Traade, saaledes at
den ved Brugen let mister noget af sit
Sammenhæng og lægger sig fladt ud over Tøjet.
Floretsilke, Floksilke, faas ved
virkelig Spinding af Affaldet fra Afhaspningen af
Kokonerne (se nærmere Silke).
Nummereringen af Silkegarn har sit eget System, idet
Numret angiver, hvor mange Gange 0,1 g gaar
paa 1000 m, saaledes at altsaa 1000 m af Nr
1 vejer 0,1 g, 1000 m af Nr 10 vejer 1 g. Endnu
angives dog ofte Finhedsgraden ell. »Titeren«
ved Vægten af en Traad paa 11400 m i Deniers,
idet 1 Denier i Frankrig er 1,275 g, i Milano
1,224 g. Da Silke i meget høj Grad har den
Egenskab at indsuge Vand fra Luften, og dens
Værdi, efter Vægt, saaledes kan blive meget
forandret ved Henliggen i fugtige Rum, maa
dens Vandindhold altid bestemmes, idet man
er blevet enig om at fastslaa et Indhold af 10
% som det normale og bestemme Prisen under
Hensyn hertil.
Papirgarn fremstilles navnlig ved
Snoning af sammenkrøllede Papirstrimler og kun i
de meget grove Numre og som Sejlgarn. Under
Forhold, hvor der er rigelig Tilgang til andre
Spindematerialer, spiller det kun en
underordnet Rolle.
Ved Undersøgelsen af G. kommer det
oftest an paa at paavise Tilstedeværelsen af
fremmede Taver, f. Eks. af Bomuld i Uld, »vild
Silke« i Silke, Silke i Uld og Bomuld (f. Eks.
ved Fortoldningsspørgsmaal), og disse Opgaver
løses hovedsagelig ved Mikroskopets Hjælp,
idet de forsk. Tavers Forhold over for forsk.
Kemikalier ogsaa tjener til Holdepunkter.
Besværinger af Silke o. a. G. paavises ved en
kem. Undersøgelse. I den senere Tid er ogsaa
den mek. Undersøgelse af G. ɔ: Prøver,
væsentlig m. H. t. dets Modstandskraft mod
Strækning, blevet alm., idet man med et særligt
Apparat, et G.-Dynamometer, undersøger,
hvor stor en Kraft der skal til for at
sønderrive G. Da nu, naar bortses fra den ovf.
omtalte Undtagelse, Garnnumret er omvendt
proportionalt med den i en vis Længde G.
indeholdte Mængde af Fibre, vil det ogsaa, naar
Talen er om en og samme Slags G., paa det
nærmeste være omvendt proportionalt med den
til Sønderrivning nødvendige Kraft; er saaledes
denne for G. Nr 40 fundet at være 200 g, saa
skal den for Nr 20 af samme Slags være 400 g.
Multipliceres den fundne Kraft med Numret,
faas den til Sønderrivning af Nr 1 nødvendige
Kraft, det saakaldte Kvalitetstal, og naar man
nu engang for alle har bestemt dette Tals Værdi
ved forsk. Kvaliteter af en Garnsort, kan man
ved at prøve et foreliggende G. af samme Art
med Dynamometret bestemme dets Kvalitet.
Man har saaledes fundet Kvalitetstallet for
svagt Bomuldsgarn til 4000 g, for stærkt
Bomuldsgarn til 6000 g og for prima til 8000 g.
Fordres der nu f. Eks. 200 g for at sønderrive
et Bomuldsgarn Nr 25, saa er Kvalitetstallet
25 X 200 = 5000, og dette G. maa derfor m. H.
t. Styrke betegnes som middelmaadigt o. s. fr.
Ogsaa Elasticiteten ɔ: den Grad. til hvilken G.
kan strækkes, inden det gaar itu, spiller en
væsentlig Rolle ved Bedømmelsen.
K. M.
Garn, Fiskegarn, Fiskenet,
Redskaber af rektangulær Form, omgivne af et
Stykke Linegods, Tællen ell. Simen (Fig. 1, a),
hvortil Maskerne er fæstede. Disse er af forsk.
Størrelse (Maskevidde) og Materiale, efter det
Brug, der skal gøres af G., lige fra de
finmaskede Ansjos- og Brislingegarn med kun 5
cm Maskevidde i Omkreds til de store
Sælhunde- og Marsvinsgarn med Masker af tyndt
Linegods, der maaler 85—170 cm i Omkreds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
