Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garanti - Garantibevis - Garantiforsikring - Garantikapital - Garantilov - Garantitraktat - Garaschanin, Ilia - Garat, Dominique Joseph - Garat, Pierre Jean
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Integritet ell. desl. Der sondres her mellem
Enkeltgaranti, Kollektivgaranti (hvor fl. Stater
er Garanter) og gensidig G. Det læres i
Folkeretshaandbøgerne, at en slig een Gang paatagen
G. ikke ensidig og vilkaarlig kan opsiges fra
Garanternes Side, og at disse efter
Omstændighederne med alle Midler er forpligtede til at
gennemføre G. Hvilken praktisk Værdi en
saadan »i den treenige Guds Navn« paatagen G.
oftest har, fremgaar af et Par Eksempler:
Traktat af 8. Maj 1852, hvorved samtlige
Stormagter og Sverige og Norge anerkendte daværende
Prins Christian’s og hans af Ægteskabet med
Prinsesse Louise nedstammende mandlige
Descendenters Arveret til hele det danske
Monarki, og Paris-Traktaten af 30. Marts 1856 Art.
VII, hvorved Frankrig, Østerrig, Storbritannien,
Preussen, Rusland og Sardinien gensidig
garanterede det ottomaniske Riges Integritet. De
nyeste Eksempler er Belgiens i 1831 og
Luxembourgs i 1867 af Stormagterne, derunder ogsaa
Preussen, garanterede vedvarende Neutralitet.
K. B.
Garantibevis, se Oplagsbevis.
Garantiforsikring, d. s. s.
Ansvarsforsikring.
Garantikapital, en Kapital, der tjener til
Sikkerhed for en Virksomheds Forpligtelser
ved Siden af dens egl. Aktiver og Reservefond.
Oftest vil det være Tilfældet, at G. først skal
anvendes, naar Reservefonden, ikke slaar til
overfor det konstaterede Underskud, og derfor
foretages der kun en delvis Indbetaling af G.,
f. Eks. 10 %, mens Resten kan kræves ydet
i paakommende Tilfælde indenfor visse Frister.
I de engelske Banker er det alm., at kun en
mindre Del af Aktiekapitalen indbetales.
Resten, som Banken altsaa til enhver Tid kan
kræve indbetalt af Aktionærerne, tjener som
G. Paa tilsvarende Maade har Forsikrings- og
Andelsselskaber hyppigt en G., som, efterhaanden
som Reservefonden vokser, amortiseres.
C. Th.
Garantilov, saaledes kaldes Loven af 13.
Maj 1871, hvorved den italienske Stat
garanterede Paven fuld Ukrænkelighed
(Eksterritorialitetsret) indenfor Vatikanet, tilsikrede ham
Ret til at holde en egen Garde, beskikke særlige
pavelige Sendebud ved fremmede Hoffer o.
s. fr.
K. B.
Garantitraktat, se Garanti.
Garaschanin [gara’∫anin], Ilia, serb.
Statsmand, f. 1812, d. 22. Juni 1874, tog 1839 Del
i Modstanden imod Fyrst Milosch’es
Herredømme og maatte derfor forlade Landet indtil 1842,
da Fyrstehuset fordreves. Han blev 1844
Indenrigsminister og viste stor Iver for at fremme
baade Skolevæsenets cg Samfærdselens
Udvikling; modarbejdede 1849 de russiske
Bestræbelser for at drage Serbien ind i Opstanden i
Bosnien og ligeledes 1853 for at formaa det til
Kamp mod Tyrkiet, men blev derfor fjernet
iflg. Fyrst Menzikoff’s Forlangende. Efter
Freden 1856 søgte han at holde Serbien
uafhængigt saavel af russisk som af østerrigsk
Indflydelse; blev Jan. 1858 paanødt Fyrst Alexander
som Minister og havde vigtig Del i
Nationalforsamlingens Indkaldelse i Septbr og Fyrstens
Afsættelse i Decbr s. A. Under Milosch’s
Regering var han uden Embede, men Decbr 1861
blev han Udenrigs- og Apr. 1862 tillige
Førsteminister indtil Oktbr 1867, og forstod uden
Krig at udvirke Tyrkernes Rømning af alle
Fæstninger i Serbien, tilsidst endog af Belgrad.
— Sønnen Milutin G., f. 22. Febr 1843, d. 5.
Marts 1898, uddannedes i den polytekniske
Skole i Paris, men afgik som Officer 1868. Dog
tog han 1876 Del i Krigen mod Tyrkerne som
Artillerimajor og var Oktbr 1880—Oktbr 1883
Indenrigsminister, samt Febr 1884—Juni 1887
Første- og Udenrigsminister. Som Fører for
det maadeholdne Parti (det saakaldte
»Fremskridtsparti«) foretog han et indskrænkende
Gennemsyn af de alt for vidtgaaende Love om
Presse- og Forsamlingsfriheden, men
gennemførte tillige en Række vigtige Forbedringer, en
Omdannelse af Skattevæsenet, en ny
Hærordning og en Skolelov, fremmede Jernbaneanlæg
og vedligeholdt et godt Forhold til Østerrig.
Han blev fjernet, fordi han modsatte sig Kong
Milan’s Skilsmisse, men tog vigtig Del i den
ny Grundlov Novbr 1888. Efter Tronskiftet 1889
var hans Indflydelse kun ringe; dog valgtes
han 1893 til Nationalforsamlingen og var
1895—1897 dens Formand, samt siden 1894
Sendemand i Paris.
E. E.
Garat [ga’ra], Dominique Joseph, fr.
Revolutionsmand og Politiker, f. 8. Septbr 1749
i Ustariz ved Bayonne, d. smst. 9. Decbr 1833.
Han blev Advokat i Bordeaux, 1786 Redaktør
af Journal de Paris, og erhvervede sig en vis
Anseelse som Skribent og Taler. Bordeaux
sendte ham 1789 til Nationalforsamlingen, hvor
han dog ikke spillede nogen større Rolle. Da
Danton nedlagde Justitsministerportefeuillen,
overtog G. denne; fra Marts 1793 var han
Indenrigsminister. Ingen af Posterne var han
voksen i saa overvættes kritiske Tider, han
var uden Energi ell. Initiativ, uden Mod til at
se Faren under Øjne, og gik først i Girondens,
derefter i Danton’s og Jakobinernes Ledebaand.
Efter G.’s Rapporter til Konventet var alt
bestandig i ypperlig Orden i Paris, selv Aftenen
før 31. Maj og 2. Juni (Girondens Fald), da hele
Pariserpøbelen greb til Vaaben. Omsider
maatte han dog afgive sin Portefeuille. I
Rædselstiden blev han arresteret som moderat,
Robespierre’s Venskab frelste hans Liv. Senere blev
han Professor ved den nys oprettede
Normalskole og Medlem af Instituttet, 1798 en kort
Tid fr. Gesandt i Neapel og kom 1799 ind i de
Gamles Raad. Napoleon, der skattede hans
Evner til at smigre og forsvare Magthaverne,
gjorde ham til Greve og Senator og Medlem af
Æreslegionen; saa snart Kejserens Stjerne
dalede, var han rede til Frafald. Ludvig XVIII
udstødte ham af Instituttet; først efter
Julirevolutionen 1830 fik han igen Sæde i det
omordnede Institut. Hans Mém. sur la Révol.
(1795) er nærmest en Apologi for hans politiske
Optræden og maa benyttes med skarp Kritik.
(F. J. M.). P. L. M.
Garat [ga’ra], Pierre Jean, fr. Sanger,
f. i Ustariz 25. Apr. 1764, d. i Paris 1. Marts
1823, var som Søn af en Advokat opr. bestemt
for Skranken, men lagde tidlig sine musikalske
Anlæg for Dagen og tog Undervisning hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
