Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - galvanisk Batteri og galvanisk Element - galvaniske Elementers Teori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pladerne er store og stillede nær sammen. Men
Elementet er ikke saa konstant som Bunsen’s,
og Zinken angribes saa stærkt af Vædsken, at
den maa løftes op af denne, naar man ikke
bruger Elementet. Ofte giver man det Form
af et »Flaskeelement« (Fig. 3), hvor en
Zinkplade, der kan trækkes op af Vædsken, er
anbragt mellem to Kulplader, der staar i
Forbindelse med samme Klemskrue i Flaskens Laag
og tilsammen danner den positive Pol.
Elementet egner sig til Frembringelse af stærke
Strømme i kortere Tid. — De saakaldte tørre
Elementer er mest Ændringer af Leclanche’s,
idet Vædsken ved Fyldning med Gips, Klister
ell. andre Stoffer er forhindret i at løbe ud,
naar Elementet vælter. Som et meget anvendt
Tørelement maa nævnes Hellesen’s.
Ved nøjagtige elektriske Maalinger har man
ofte Brug for et Normalelement; hvis
E. K. er meget nøje kendt. I ældre Tid brugtes
Daniell’s Element en Del som Normalelement,
og Enhed for E. K. kaldtes ofte en »Daniell«.
Til finere Maalinger anvendes nu Latimer
Clark’s Element (1,433 Volt ved 15° C.) ell.
Weston’s Element (1,0183 Volt ved 20° C.).
Glaskarret, hvori et saadant Element befinder
sig, har ofte Form som et H, d. v. s., det
bestaar af to lodrette Rør forbundne paa Midten
ved et vandret Rør. De lodrette Rør er
tilsmeltede forneden og her forsynede med en
indsmeltet Platintraad, der tjener som
Tilledning. Foroven er de tæt tilproppede. Indholdet
af Latimer Clark’s Element er flg.: Den
positive Poltraad er dækket med rent Kvægsølv,
den negative med Zinkamalgam. Over
Kvægsølvet ligger en Dejg af Merkurosulfat (Hg2SO4),
over Zinkamalgamet et Lag Krystaller af
Zinksulfat (ZnSO4), og oven over disse Lag i begge
Rør en mættet Opløsning af Zinksulfat, der
ogsaa fylder det vandrette Forbindelsesrør.
Weston’s Element har samme Indretning, kun
er Zinken overalt erstattet af Kadmium (Cd).
Begge Elementer er særdeles paalidelige, naar
de fremstilles og behandles paa rette Maade,
men Weston’s har den Fordel, at dets E. K.
kun forandres yderst lidt med Temp. Den
synker ved Stuetemp. kun 40 Milliontedele Volt
for 1° Temperaturstigning, medens det ældre
Clark-Element forandres c. 30 Gange saa stærkt
og derfor fortrænges af Weston’s.
Naar fl. Elementer forbindes saaledes, at de i
Forening sender Strøm gennem en ydre Ledning,
danner de et Batteri. Et Batteri (Kæde) af 3
Bunsen-Elementer er vist i Fig. 4. Kulstangen
i hvert Element er forbundet med Zinkpladen i
Naboelementet; den yderste Kulstang til
venstre og den yderste Zinkplade til højre bliver
Batteriets Poler. Elementerne siges at være
forbundne i Række; de lægger deres
elektromotoriske Kræfter sammen, men ogsaa deres
Modstande, saa at en Række af n Elementer
baade har n Gange saa stor E. K. og n Gange
saa stor Modstand som et enkelt Element.
Denne Forbindelse er god, naar der er stor
Modstand i den ydre Ledning; det skader da ikke
meget, at Batteriets Modstand er noget
forøget, og man behøver en stor E. K. Vil man
derimod sende en stærk Strøm gennem en
Ledning, hvis Modstand er ringe i Sammenligning
med et enkelt Elements, forbindes Elementerne
parallelt, ɔ: alle Zinkpladerne forbindes
med hinanden ved en tyk Metaltraad, alle
Kulstængerne ligesaa, og fra disse to Metaltraade
udgaar den ydre Ledning. Batteriets E. K. er
ikke større end et enkelt Elements, men
Modstanden er n Gange saa lille som Elementets.
Efter Ohm’s Lov er Strømstyrken lig Batteriets
E. K., divideret med Ledningskredsens
samlede Modstand. Da denne Modstand er Summen
af Batterimodstanden og den ydre Lednings
Modstand, er det nyttigt at formindske den
første, naar den anden er meget lille, selv om det
sker paa Bekostning af Batteriets E. K. For
øvrigt bør man her som overalt søge at gøre
Modstanden i Strømgiveren lille i Forhold til
Modstanden i den ydre Ledning, da Strømmen
ellers til ingen Nytte vil anvende en for stor
Del af sin Energi til at opvarme Strømgiveren
(Batteriet; en Dynamos Anker). — Som Kilde
til Energi er et g. B. for saa vidt økonomisk, som
den Energi, der udvikles ved den kem.
Virksomhed i Elementerne, næsten helt kan gøres
nyttig i den ydre Ledning, som Varme (til
Frembringelse af elektrisk Lys) ell. som
Arbejde ved Drift af en Elektromotor, medens en
Dampmaskine maa være god for at kunne
omsætte 10 % af Kullenes Forbrændingsvarme til
Arbejde. Men de Stoffer, der forbruges i
Elementerne, er saa kostbare i Forhold til Kul,
at det ikke kan betale sig at anvende et g. B.
til elektrisk Belysning, Sporvognsdrift e. l.
Forsøg paa at anvende billigere Stoffer,
navnlig Kul i en ell. anden Forbindelse, har hidtil
ikke ført til praktiske Resultater. — Et
Elements Kapacitet maales ved det Antal
Ampèretimer, det kan give, inden Spændingen
er sunket saa langt ned, at Elementet maa
regnes for ubrugeligt. Gode Tørelementer kan
give omkr. 50 Ampèretimer for hvert kg af
deres Vægt, naar de udlades langsomt.
Naar et g. E. skal modtage Strøm fra en
fremmed Kilde for at blive virksomt, kaldes
det et sekundært Element. Det virker
da som et elektrisk Opsamlingsapparat eller
»Akkumulator« (s. d.).
K. S. K.
galvaniske Elementers Teori. I et
galvanisk Element er det Berøringsfladerne, der
er karakteristiske for den elektromotoriske
Krafts Opstaaen, og det er let at indse, at der
findes 3 forsk. Arter af Berøringsflader. Lad os
f. Eks. betragte et Element, der bestaar af en
Zinkstang, der er dyppet i en
Zinksulfatopløsning. Denne er ved en porøs Skillevæg (f. Eks.
en Lercylinder) skilt fra en
Kobbersulfatopløsning, hvori en Kobberstang er neddyppet.
Elementet kan vi tænke os sluttet ved Hjælp af en
Kobbertraad, der forbinder Kobberstangen og
Zinkstangen. Elementet kan kort betegnes:
Zn|ZnSO4 ⋮ CuSO4|Cu.
I Alm. kan et Element af denne Type
betegnes:
M1|M1S ⋮ M2S|M2,
hvor M1 og M2 er de to Metaller, S den for
begge fælles Syrerest. De 3 Berøringsflader
fremkommer: 1) hvor det ene Metal berører
det andet M1|M2. 2) hvor den ene Opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
