Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galop (Hest) - Galopade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Selve Galopbevægelsen ell. Lemmernes
Stilling og Føring under denne Bevægelse har i de
senere Aar været gjort til Genstand for ret
indgaaende Undersøgelser, hvorved
Øjebliksfotografering har ydet megen Støtte. Absolut
sikre Resultater har disse Undersøgelser dog
vel endnu ikke givet, fordi Bevægelsesmaaden
ikke alene i høj Grad er afhængig af G.’s Fart,
Jordbundens Beskaffenhed og mange andre
ydre Omstændigheder, men ogsaa kan være vidt
forsk. efter Hestens Individualitet, Bygning,
Energi, Kræfttilstand og mulig særlige
Uddannelse. Med Hensyn til dette Spørgsmaal
(Bensætningen) har man gennem en Aarrække
skelnet mellem Hovedgrupperne To-. Tre- og
Firtempogalop efter det Antal Hovslag, der
tilsyneladende hører til hvert Galopspring. Saa
meget er dog allerede godtgjort gennem
Øjebliksfotograferingen, at denne Inddeling
langtfra er udtømmende.
Ved Totempogalop skulde Hesten teoretisk
set skiftevis bringe begge Forben og begge
Bagben samtidig til Jorden. En saadan Bevægelse
eksisterer imidlertid næppe i sin fulde
Nøjagtighed. For Øjet viser den sig ret skuffende,
naar Heste af grovere Afstamning tvinges til
at galopere hurtig og derfor med jappende,
forjagede Bevægelser, under stærk Løftning af
Benene, stundom i Forbindelse med Smedning,
styrter frem i hurtig paa hinanden flg., lidet
jordvindende Spring. Man har betegnet en
saadan ilfærdig G., der oftest ligger over den
paagældende Hests Anlæg, som den »trommende
Karriere« efter den Lyd, man hører af de
hurtig paa hinanden flg. Hovslag, hvilket nærmest
synes at tyde paa, at denne G. i Virkeligheden
ikke er andet end en G. i fire Tempo med
meget hurtig og temmelig regelmæssig
Benveksling.
I Tretempogalop fremtræder det tydelig for
Øjet, at den ene Sides For- og Bagben griber
længere frem end den andens. Efter som højre
ell. venstre Sides Lemmer griber længst frem
under Springene, taler man om »højre« ell.
»venstre« G. Ved højre G. fremkommer
Treslaget for Øret derigennem, at højre Bagben
og venstre Forben giver samtidig, ell. omtr.
samtidig, Hovslag, de to andre Ben hver sit.
Modsvarende for venstre G. Efter
Svævningsmomentet kommer i højre G. først venstre
Bagben til Jorden, saa højre Bagben og venstre
Forben og endelig højre Forben. Modsvarende
for venstre G. Er Vægten i kort G. lagt frem,
Hesten »paa Forparten«, kommer som andet
Hovslag Forbenet til Jorden lidt før det
diagonalt stillede Bagben, og er Vægten lagt tilbage,
Hesten »paa Bagparten«, kommer som andet
Hovslag Bagbenet til Jorden lidt før det
diagonalt stillede Forben, saaledes at G. i disse
Tilfælde egentlig bliver Firtempogalop — med
Svævningsmoment. Tretempogaloppen, mere
ell. mindre ren, tør vistnok anses for den
almindeligste og naturligste for ædle Heste,
særlig naar der ikke er Tale om høj Grad af
Hurtighed.
Medens Bensætningen i de to nysnævnte
Hovedarter dels endnu ikke er tilstrækkelig
belyst; dels kan variere meget betydelig, er dette
i endnu højere Grad Tilfældet for
Firtempogaloppens Vedkommende. Under denne Hovedart
skal særlig nævnes Væddeløbshestens
Firtempogalop og den specielle Skolegalop, Redop.
Det er utvivlsomt, at mange Væddeløbsheste i
den stærkeste Fart og navnlig henimod et Løbs
Slutning galoperer i fire Tempo, idet hvert
Ben giver sit selvstændige Hovslag. De følger
for hvert Spring hurtig og nogenlunde
regelmæssigt efter hverandre. Derimod er Opholdet
mellem Hovslagene af hvert Spring forholdsvis
langt, hvorved denne G. baade for Øjet og
Øret skiller sig tydelig fra den »trommende
Karriere«. Efter Svævningsmomentet kommer
først det ene Bagben til Jorden, saa det andet,
dernæst det med dette diagonalt stilledte
Forben og endelig det andet Forben. Bagbenene
griber langt (ofte over 2 m) frem foran det
St., hvor Forbenene har staaet, og giver ved
deres kraftige Afskub fra Jorden fuld Flugt
til det ny Spring. Den særlige Skolegalop,
Redop, har det tilfælles med den ovenfor omtalte
slappe, rokkende G., at Hesten bestandig har
mindst eet Ben ved Jorden, altsaa at G.
mangler Svævningsmomentet. Den adskiller sig
imidlertid grundig fra denne derigennem, at Hesten
er sat stærkt paa Bagparten (er stærkt
»samlet«), hvorved Redop bliver meget
anstrengende og derfor udviklende for Hestens
Muskulatur. Dens Særkende er ligesom enhver anden
Skolegangarts gratiøse, høje, langsomme
Bevægelser med stærkt bøjede Bagben og højt
hævet Forpart. I Tidernes Løb er det
væsentlige jævnlig blevet overset, og man har
ubevidst alene lagt Vægten paa det langsomme, der
er lettest at fremkalde og iagttage. Man har
derfor til Tider ladet sig nøje med den korte,
afslappede og rokkende G. og i det store
Publikums Bevidsthed ladet denne gaa og gælde
for virkelig Skolegalop. Da den slappe G.
imidlertid er skadelig for Hestens Udvikling, gør
den stiv og mindre egnet til praktisk Brug,
har denne Misforstaaelse bidraget sit til,
omend med Urette, at nedbryde ogsaa den
virkelige Skoleridnings Anseelse blandt de
udelukkende praktiske Ryttere. Som Kuriosum og for
tillige at give et Begreb om det vide Omraade,
hvorover Galopbevægelsen spænder, er det
interessant under Firtempogalop at bemærke, at
en af Ludvig XIV’s Staldmestre en Dag viste
sin Kunst ved i Redop at anvende 3/4 Time for
at tilbagelægge 150 Skridt. Denne Strækning
gennemflyver en uddannet Væddeløbshest i
9—10 Sek. Begge Heste gaar G., og begge
driver den hver i sin Uddannelsesretning til
den højeste Grad af Fuldkommenhed.
I Sammenhæng med de ovenfor brugte
Betegnelser »højre« og »venstre« G. kan anføres,
at den fejlagtige Bevægelse, hvorved Hesten
gaar højre G. fortil og venstre bagtil ell.
omvendt, benævnes Korsgalop ell. Krydsgalop. De
af og til særlig af Cirkusryttere præsenterede
Numre, G. baglæns, G. paa 3 Ben o. s. v. er
nærmest at betragte som Kunststykker, der i
og for sig ikke har noget med G. at gøre. Med
Hensyn til »falsk G.« og »Kontragalop« se
Skoleridning.
(C. G. B.). O. P.
Galopade, se Galop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
