- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
368

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gallienus, Publius Licinius Egnatius - Galliera, Marie, Hertuginde af - Gallifet, Gaston Alexandre Auguste - Gallikanisme - Gallikanske Kirke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

militære Ledelse tilfaldt imidlertid den dygtige
Feltherre Postumus. Da Valerian 260 faldt i
persisk Fangenskab, besteg G. Tronen. Hele sin
Regeringstid havde han svære Vanskeligheder at
kæmpe med; udadtil truede Goterne og andre
germanske Folk som Alamanner og Franker
Riget, og indadtil opkastede den ene General
efter den anden sig til Kejser i sin Provins,
saa at man endog har kaldt G.’s Regering de
30 Tyranners Tid. Kort efter hans
Tronbestigelse gjorde Postumus Oprør i Gallien, lod hans
Søn Saloninus dræbe og antog Kejsertitlen,
samtidig med at Perserne angreb Rigets
Østgrænse. For at sikre denne tog G. 267 Odenathus til
Medregent og overlod ham Orienten; selv gik
han mod Postumus, men kunde ikke faa Bugt
med ham. Medens G. var optaget af haarde
Kampe mod Goterne, gjorde Rytter gener alen
Aureolus Opstand i Norditalien; Kejseren drog
imod ham, slog ham og indesluttede ham i
Mediolanum (Milano). Under Belejringen af
denne By blev han imidlertid dræbt paa sine
Generalers Anstiftelse, der havde besluttet at
gøre en Ende paa Forvirringen ved at sætte
den ansete Feltherre Claudius paa Tronen
(Marts 268). G. var ikke uden Energi, men
manglede Udholdenhed. Han havde Interesse
for Litteratur og Filosofi, særlig den
nyplatoniske, og var mere hengiven til Luksus og
Fornøjelse, end Forholdene tillod. Af de
mange Bygninger, hvormed Rom i hans Tid
smykkedes, er kun den saakaldte Gallienus-Bue paa
Esquilin tilbage.
(M. M.). H. H. R.

Galliera [ga’l.iæra], Marie, Hertuginde af
(1815—88), Datter af den sardinske Diplomat
Markis Brignoles Sale, ægtede en genuesisk
Pengemand, Markis Raffaele Ferrari
(1808—76), som ved Deltagelse i Statslaan og
Jernbaneanlæg tjente en umaadelig Formue, og
som 1849 blev Senator og senere af Paven fik
Hertugtitel. Efter hans Død levede hun stadig
i Paris, grundlagde fl. støre velgørende
Stiftelser i Paris med et Offer af 45 Mill. frc., gav
Staden Genua 25 Mill. frc. til Havnens
Udvidelse (hendes Mand havde tidligere givet en
lgn. Sum i samme Øjemed) og delte sine store
Kunstsamlinger mellem de to Stæder. Herved
svandt Formuen efterhaanden ind til en Snes
Millioner, og af denne Rest gav hun ved
Testament en stor Del til Kejser Frederik III’s
Enke og oprettede andre Legater, medens
Sønnen Philippe Ferrari, der er Prof. i Paris
(udpræget Socialist), kun vilde modtage en ringe
Part. Det var i hendes Hus, at Brylluppet
mellem Greven af Paris’ Datter Amelie og den
senere Konge Karl af Portugal holdtes 1886;
men dette førte netop til et Brud mellem
hende og Greven.

Prins Anton, Søn af Hertug Anton af
Montpelier, f. 1866, fik 1895 af Paven Ret til at
kalde sig Hertug af G.
E. E.

Gallifet [gali’fæ], Gaston Alexandre
Auguste
, fr. General, f. 23. Jan. 1830, d.
8. Juli 1909. Han traadte ind i det fr. Rytteri
1848 og naaede gennem Underofficersstillingen
Løjtnantsgraden 1853. I General Bosiruet’s Stab
deltog han i Krim-Krigen og fremhævedes for
sin Tapperhed. Efter Felttoget 1859 i Italien

G. A. A. Gallifet.
G. A. A. Gallifet.


forfremmedes han til Kaptajn, forrettede
derefter en Tid Tjeneste som Adjutant hos
Kejseren og sendtes 1862 til Meksiko, hvor han
udmærkede sig ved sin eksempelløse
Tapperhed. Haardt saaret vendte
han tilbage, var efter sin Helbredelse en
Tid i Afrika, udnævntes 1865 til
Oberstløjtnant og gik 1867 efter eget
Ønske igen til Meksiko, hvor
han atter ydede fortrinlig
Tjeneste, og vendte Aaret
efter tilbage til Afrika. Krigen
1870 kaldte ham til
Frankrig, og som Brigadegeneral udmærkede
han sig ved en glimrende Attake ved Sedan,
hvor han blev Krigsfange. Efter
Tilbagekomsten fra Fangenskabet 1871 deltog han i
Kampen mod Kommunarderne, mod hvilke han
viste en usædvanlig Strenghed. S. A. førte han
med Dygtighed en Ekspedition i Prov.
Constantine; blev kort efter Chef for en
Fodfolksbrigade og 1875 Divisionsgeneral i Dijon, indtil
han 1879 sattes i Spidsen for 9. Korps i Tours.
1880—82 var han Kommandant i Paris og
dernæst i 3 Aar Chef for 12. Armékorps. Fra
1885 var han Medlem af det øverste Krigsraad
og af Kavalerikomiteen. Da han 1895 naaede
Aldersgrænsen, traadte han over i Reserven
og var 1899—1900 Krigsminister. Efter den Tid
traadte han kun sjældent frem for
Offentligheden, men undlod dog aldrig at anvende sin
skarpe Kritik over for Foranstaltninger, som
han mente vilde nedsætte Hærens Kampværdi.
Navnlig ivrede han mod Tjenestetidens
Forkortelse. G. har store Fortjenester af det fr.
Rytteris Reorganisation. Paa hans Initiativ er
store Rytter øvelser afholdte, ved hvilke han
med utrættelig Energi har søgt at forbedre
Rytteriet saavel i Retning af Sikrings- og
Efterretningstjeneste som i Retning af Optræden
paa Kamppladsen. Han har haft en afgørende
Indflydelse paa alle Rytteriet vedrørende
Spørgsmaal og paa det nyeste fr. Reglement for
Rytteriet. (Litt.: Thomas, Le général de
G.
[Paris 1909]).
B. P. B.

Gallikanisme, se Gallikanske Kirke.

Gallikanske Kirke kaldes den fr. Kirke,
der har søgt at hævde sin nationale (galliske)
Særstilling over for Romerkirken, og hvis
Biskopper har villet hævde deres relative
Uafhængighed af Paven. Bestræbelsen for at
hævde en saadan Særstilling kaldes Gallikanisme,
hvis Modsætning er
Ultramontanisme. Allerede i 2. Aarh. kom
Kristendommen til Gallien, og den kom fra Lilleasien,
ikke fra Rom. Frankerrigets Stifter,
Chlodovech, lod sig døbe 496 (ell. 506), og Frankerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0383.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free