Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gallienus, Publius Licinius Egnatius - Galliera, Marie, Hertuginde af - Gallifet, Gaston Alexandre Auguste - Gallikanisme - Gallikanske Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
militære Ledelse tilfaldt imidlertid den dygtige
Feltherre Postumus. Da Valerian 260 faldt i
persisk Fangenskab, besteg G. Tronen. Hele sin
Regeringstid havde han svære Vanskeligheder at
kæmpe med; udadtil truede Goterne og andre
germanske Folk som Alamanner og Franker
Riget, og indadtil opkastede den ene General
efter den anden sig til Kejser i sin Provins,
saa at man endog har kaldt G.’s Regering de
30 Tyranners Tid. Kort efter hans
Tronbestigelse gjorde Postumus Oprør i Gallien, lod hans
Søn Saloninus dræbe og antog Kejsertitlen,
samtidig med at Perserne angreb Rigets
Østgrænse. For at sikre denne tog G. 267 Odenathus til
Medregent og overlod ham Orienten; selv gik
han mod Postumus, men kunde ikke faa Bugt
med ham. Medens G. var optaget af haarde
Kampe mod Goterne, gjorde Rytter gener alen
Aureolus Opstand i Norditalien; Kejseren drog
imod ham, slog ham og indesluttede ham i
Mediolanum (Milano). Under Belejringen af
denne By blev han imidlertid dræbt paa sine
Generalers Anstiftelse, der havde besluttet at
gøre en Ende paa Forvirringen ved at sætte
den ansete Feltherre Claudius paa Tronen
(Marts 268). G. var ikke uden Energi, men
manglede Udholdenhed. Han havde Interesse
for Litteratur og Filosofi, særlig den
nyplatoniske, og var mere hengiven til Luksus og
Fornøjelse, end Forholdene tillod. Af de
mange Bygninger, hvormed Rom i hans Tid
smykkedes, er kun den saakaldte Gallienus-Bue paa
Esquilin tilbage.
(M. M.). H. H. R.
Galliera [ga’l.iæra], Marie, Hertuginde af
(1815—88), Datter af den sardinske Diplomat
Markis Brignoles Sale, ægtede en genuesisk
Pengemand, Markis Raffaele Ferrari
(1808—76), som ved Deltagelse i Statslaan og
Jernbaneanlæg tjente en umaadelig Formue, og
som 1849 blev Senator og senere af Paven fik
Hertugtitel. Efter hans Død levede hun stadig
i Paris, grundlagde fl. støre velgørende
Stiftelser i Paris med et Offer af 45 Mill. frc., gav
Staden Genua 25 Mill. frc. til Havnens
Udvidelse (hendes Mand havde tidligere givet en
lgn. Sum i samme Øjemed) og delte sine store
Kunstsamlinger mellem de to Stæder. Herved
svandt Formuen efterhaanden ind til en Snes
Millioner, og af denne Rest gav hun ved
Testament en stor Del til Kejser Frederik III’s
Enke og oprettede andre Legater, medens
Sønnen Philippe Ferrari, der er Prof. i Paris
(udpræget Socialist), kun vilde modtage en ringe
Part. Det var i hendes Hus, at Brylluppet
mellem Greven af Paris’ Datter Amelie og den
senere Konge Karl af Portugal holdtes 1886;
men dette førte netop til et Brud mellem
hende og Greven.
Prins Anton, Søn af Hertug Anton af
Montpelier, f. 1866, fik 1895 af Paven Ret til at
kalde sig Hertug af G.
E. E.
Gallifet [gali’fæ], Gaston Alexandre
Auguste, fr. General, f. 23. Jan. 1830, d.
8. Juli 1909. Han traadte ind i det fr. Rytteri
1848 og naaede gennem Underofficersstillingen
Løjtnantsgraden 1853. I General Bosiruet’s Stab
deltog han i Krim-Krigen og fremhævedes for
sin Tapperhed. Efter Felttoget 1859 i Italien
G. A. A. Gallifet. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>