Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galle, Johann Gottfried - Gallée, Johan Hendrik - Gallego - Gallego, Juan Nicasio - Gallegos - Gallegos, José - Gallehus - Gallehvepser - Gallein - Gallemyg - Gallén, Axel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Metode har vist sig at levere de bedste Værdier.
Af andre Arbejder af G. kan mærkes:
»Verzeichniss der Elemente der bisher berechneten
Cometenbahnen« (1894).
J. Fr. S.
Gallée [ga’le], Johan Hendrik,
nederlandsk Sprogforsker, f. 9. Septbr 1847 i
Vorden, blev 1872 ansat ved Gymnasiet i Haarlem,
1879 Lektor, 1882 Prof. i oldgermansk og
sammenlignende Sprogvidenskab ved Universitetet
i Utrecht. Han har, foruden Afh. i forsk.
Tidsskrifter, skrevet »Bijdrage tot de geschiedenis
der dramatische vertooningen in de
Nederlanden« (1873), »Academie en kerkeraad 1617—32«
(1878), »Gutiska« (2 Dele, 1880—82),
»Altsächsische Laut- und Flexionslehre. I: Die kleinern
westfälischen Denkmäler« (1878), samt som
første Del af en i Forbindelse med O. Behaghel
udarbejdet »Altsächsische Grammatik«:
»Laut- und Flexionslehre« (1891). Endvidere har han
bl. a. deltaget i Redaktionen af »Nomina
geographica Neerlandica, Geschiedkundig
onderzoek der Nederlandsche aardrijkskundige
namen« (1885 ff.) og af det nederlandske
Dialekttidsskrift »Onze volkstaal«.
Vilh. Th.
Gallego [ga’ljægå], en 175 km lang Biflod
til Ebro i det nordøstlige Spanien, Provinsen
Huesca. Den udspringer paa det sydlige Affald
af de mellemste Pyrenæer, vender sig mod S. og
udmunder ved Zaragoza i venstre Bred af Ebro.
Gallego [ga’ljægå], Juan Nicasio, sp.
Digter, f. i Zamora 14. Decbr 1777, d. i Madrid
9. Jan. 1853. Han studerede i Salamanca indtil
1800, modtog derpaa gejstlig Ordination og
blev Skriftefader for de kgl. Pager. Under
Kampen mod Frankrig i Beg. af 19. Aarh.
sluttede G. sig til det nationale Parti, var liberal
Deputeret ved Cortes i Cadiz, som vedtog
Konstitutionen af 1812, og blev i den Anledning
sat i Fængsel 1814, da Reaktionen havde
sejret, og derefter forvist til et Kloster. 1820 kom
han fri og fik et højere gejstligt Embede; men
som Følge af den ny Reaktion maatte han atter
vandre i Landflygtighed og levede nu i
Frankrig til 1828. Siden beklædte han forsk.
fremragende Poster, valgtes til Medlem af det sp.
Akademi 1830, siden til dets Sekretær, og
tilbragte sine sidste 20 Aar i Madrid, meget
anset, ogsaa af den yngre Slægt, uagtet den
romantiske Retning var ham meget imod. G.’s
Berømmelse grunder sig fornemmelig paa
Elegien El Dos de Mayo, hvori han besang de
Landsmænd, som faldt i Gadekampen mod
Napoleon’s Soldater i Madrid 2. Maj 1808; et
højklassisk Digt med betydeligt Sving. I samme
patetiske Ode stil og for største Delen ligeledes
udsprungne af patriotisk Begejstring er hans
øvrige Digte, i alt kun faa i Tallet. Nogle
enkelte Prosaskrifter og et Par Overs., deriblandt
af Manzoni’s I promessi sposi, udgør Resten af
hans Værker. G.’s Poesier udgaves samlede af
det sp. Akademi (Madrid 1854) og derefter i 3.
Bd af Poetas liricos del siglo XVIII, som er
67. Bd af Biblioteca de autores españoles
(Madrid 1875).
E. G.
Gallegos [ga’ljægås], Flod i det sydligste
Patagonien, udspringer paa Cordillererne og
udmunder i Atlanterhavet med en bred,
tragtformel Munding, der danner en god Havn.
G. Ht.
Gallegos [ga’ljægås], José, sp. Maler, f. 3.
Maj 1859 i Xeres de la Frontera, Elev af
Akademiet S. Fernando i Madrid (under
Madrazo), slog sig 1880 ned i Rom. Foruden det
store »Krigsbytte« har G. malet en Del smaa
Genrebilleder.
A. Hk.
Gallehus, Landsby i det vestlige
Sønderjylland (Møgeltønder Sogn), c. 5 km NV. f. Tønder
og 8 km fra Vesterhavskysten, er kendt af de
1639 og 1734 mellem G. og Landsbyen Østerby
gjorte Fund af Guldhornene. 1907 rejstes
der to Mindestene paa de Steder, hvor
Fundene fandt Sted.
H. W.
Gallehvepser, d. s. s. Galhvepser.
Gallein (Alizarinviolet,
Antracenviolet), C20H10O7, er et Farvestof, der kan
orfattes som et Iltningsprodukt af
Pyrogallolfthalein, og som fremstilles ved Ophedning al
Fthalsyreanhydrid med Gallussyre ell. med
Pyrogallol. Det er i tør Tilstand et mørkegrønt
metalglinsende Krystalpulver, men gaar i
Handelen som en violet Dejg; i koldt Vand er det
meget tungt opløseligt, i varmt Vand opløses
det med skarlagenrød Farve, i varm Alkohol
med rødbrun Farve. Det farver bejdset
Bomuld violet.
(O. C.). R. K.
Gallemyg, d. s. s. Galmyg.
Gallén [ga’le.n], Axel (siden 1905
Gallén-Kalela), finsk Maler, f. 26. April 1865 i
Björneborg. Han kom paa Kunstforeningens
Tegneskole i Helsingfors, blev Elev af
Keinänen og A. v. Becker og tog 1884 til Paris.
Her arbejdede han 1884—89 med Lærere som
Cormon, Bouguereau og T. R. Fleury. Men
Paavirkningen fra Bastien-Lepage, der nu stod
paa Højdepunktet, blev stærkere. Naturalistiske
Plein-air-Arbejder som »Gammel Kone med
Kat« (1885), »Middagshvil« (Göteborg Mus.) og
»Saarfeber« bærer Vidnesbyrd derom.
Efterhaanden traadte Billeder fra det nationale Epos
»Kalevala«, som han alt fra Barndommen
havde syslet med, frem i Forgrunden: fra 1891 det
store Triptychon Aino-Myten, hvoraf den finske
Stat købte en Kopi, endvidere »Iltnarinen
smeder Sampo« (1893, finske Stat). Her var han
endnu fuldblods Naturalist, en ypperlig
Virkelighedsskildrer med djærv malerisk Teknik.
Men det opdukkende stiliserende Tankemaleri,
»Symbolismen«, gav ham ny Synskreds;
primitive Kunstformer blev ham det bedste
Udtryk for Kalevala’s farverige og dunkelt
groteske Myteskikkelser. I Arbejder som det
stiliserende Portrætmaleri »Problem«, der vakte
saa megen Forargelse, ell. i »Conceptio artis«,
»Paa Vej til Dødsriget« og en Rk. Portrætter
(bl. hvilke Moderens staar højest i
Menneskeskildring) brødes symbolistiske og
naturalistiske Strømme. Da han fra Helsingfors drog ud
til Ruovesi Sogns ensomme Egne og her
tømrede sag sit eget mærkelige Hus »Kalela«,
vandt han fuldt Herredømme over
Kalevala-Skikkelserne og gav dem sin nationalt-arkaiske
Stil, med dekorative enkle og kraftige
Farvesammenstillinger og levende, linieklare,
fantastiske Skikkelser: »Lemminkäinens Moder«
(1897), »Den forbandende Kullervo« (1900,
finske Stat), »Joukahainen’s Hævn« (1897, Åbo
Kunstforen.), »Sampos Forsvarere«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
