Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galeniske Midler - Galenister - Galenobismutit - Galenos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Latværger, Infuser, Plastre, Salver,
Tinkturer o. fl. af ubestemt kem.
Sammensætning, i Modsætning til Kemikalier.
E. K.
Galenister, se Daabssindede.
Galenobismutit (Blyvismutglans), et
graat metallisk Mineral, af Sammensætning
PbS.Bi2S3, der forekommer i Nordmarken
(Vermland) og ved Falun i Sverige, paa det
sidstnævnte Sted med et betydeligt Indhold af
Selen (13 %).
(N. V. U.). O. B. B.
Galenos (Klaudios?), gr. Læge, f. 129
e. Kr. i Pergamon, d. 199 i Rom. Hans Fader,
Arkitekten Nikon, underviste ham i
Matematik, samtidig med, at han oplærtes i de fire
filos. Skoler, for at han senere kunde vælge
frit. G. følte sig da ogsaa stærkt tiltrukket af
Filosofien, men en, af Æskulap inspireret
Drøm, som Faderen havde, foranledigede, at
han sattes til det med. Studium. For et saadant
var Forholdene gunstige, idet
Æskulapsdyrkelsen under Kejser Antoninus Pius
oplevede en Genfødelse, navnlig paa de Steder,
f. Eks. Pergamon, hvor der fra gl Tid havde
været Templer, men hvor Dyrkelsen af
Lægeguden var sløjet af eller gaaet i Glemme. I
Pergamon byggedes der saaledes i G.’s
Ungdom et Zeus-Asklepios-Tempel, i hvilket man
udnyttede baade den rationelle Lægekunst og
Præstemedicinen. I Pergamon studerede G.
Lægekunsten under Anatomen Satyros og
havde Lejlighed til at gøre Iagttagelser bl. de
mange Patienter, der søgte Helligdommen;
saaledes gav en Epidemi af Bylder, der aad
Huden bort og blottede Muskulaturen, ham
Lejlighed til anatomiske Studier. Disse fortsatte
han, efter Faderens Død (149), i Smyrna og
Korinth, studerede derefter Farmakologi
(Syrien og Palæstina), Osteologi og Dissektion
(Alexandria). Da han var 28 Aar gl. vendte
han tilbage til Pergamon og fik der en
Stilling som Læge for Gladiatorerne.
Virksomheden var nærmest kirurgisk, og skønt hans
Arbejde ellers væsentligt falder inden for
Medicinen, tilførte han dog ogsaa denne Gren af
Lægevidenskaben noget nyt, f. Eks. Saarenes
Udvaskning med Vin, for at hindre Betændelse,
og ny Metoder til Behandling af Senelæsioner.
Han begav sig til Rom, 33 Aar gl. hvor en
heldig Kur paa en bekendt Filosof straks skaffede
ham en betydelig Praksis, og hvor han holdt
Forelæsninger og anat. Demonstrationer, men
ogsaa mødte Modstand hos misundelige Kolleger.
166 vendte han tilbage til Pergamon, da der
udbrød Pest i Rom; men kort efter blev han
kaldet til Kejserne Marcus Aurelius og
Lucius Verus, der opholdt sig i Aqvileja,
og opfordret til at tage med paa Felttoget mod
Germanerne som kejserlig Livlæge. Pesten
fordrev Kejserne fra Aqvileja, men G. blev der
og opnaaede at blive Livlæge hos Tronfølgeren,
den unge Commodus, saa at han slap for
at komme med paa Toget mod Germanerne.
G.’s Forfattervirksomhed begyndte
allerede i hans Studietid i Pergamon og
vedvarede hele hans Liv. Hans Forfatterskab, som
han selv gjorde Rede for i to Smaaafhandlinger,
omfattede c. 250 Værker; en Del deraf,
som var opbevaret i Templum Pacis i Rom,
gik tabt ved dettes Brand 192. De bevarede c.
120 Skr. deraf mange i fl. Bøger, behandler
alle Grene af Lægevidenskaben og desuden
Filosofi, Retorik og Sprogvidenskab; fl. Værker
er kun bevarede i arab. ell. middelalderlig
lat. Overs. En Del af, hvad der er overleveret
under G.’s Navn, er uægte.
Indtil Harvey opdagede Blodets Kredsløb
(1628), altsaa i over 1500 Aar, hvilede hele
Lægekunstens Teori og praktiske Udøvelse paa
det af G. i Tilslutning til visse hippokratiske
Skr opstillede System. Efter dette havde de
fire Elementer: Ilden, Vandet, Luften og
Jorden hver sin fremherskende Egenskab — de
fire Kvaliteter — nemlig Varme,
Fugtighed, Kulde og Tørhed, og til dem svarede
Legemets fire Kardinalvædsker, den gule
Galde (cholera rubea), Slimen (pituita, phlegma),
Blodet (sanguis) og den sorte Galde (cholera
nigra, melancholia). I Blodet er Blandingen
ligelig og fuldstændig, i de tre øvrige Vædsker
er et Element det overvejende, saaledes Vandet
i Slimen, Ilden i den gule Galde og Jorden i
den sorte Galde. Ved Kvaliteternes Blanding
opstaar der en sekundær Rk. Kvaliteter,
svarende til Graden af Kulde, Fugtighed etc., men
tillige af de fys. Egenskaber (Haardhed,
Blødhed, Smagsforskelligheder o. s. v.).
Enderesultatet af Blandingen er Temperamentet,
af hvilke der findes fire Slags: kolerisk,
melankolsk, flegmatisk og sangvinsk. Naar
Blandingen er ligelig, er Legemet sundt, men faar
en Kvalitet Overtaget, er der en Dyskrasi til
Stede og derved en Disposition til Sygdom. G.
mente, at Blodet dannedes i Leveren af den
fra Maven og Tarmene opsugede Chylus, og
sendtes ud i Legemet fra dette Organ ved Hjælp
af Blodaarerne, medens Pulsaarerne antoges
ogsaa at føre Luft, der i Hjertet, hvor der sker
en Tilblanding af Dunster fra Blodet,
omdannes til Spiritus vitalis (Livsaand), der gennem
Halspulsaarerne føres til Hjernen, hvor den
atter omdannes til Spiritus animalis
(Sjæleaand), som gennem Nerverne føres ud til
Sanseorganer og Muskulatur. Det G.’ske System
gennemførtes ogsaa for Medikamenternes Vedk.,
og Princippet i Behandlingen var at holde
Kvaliteterne i deres naturlige Ligevægt ved
Lægemidler, der forhindrede en enkelts Overvægt.
Skønt G. foretog sine anat. Undersøgelser
paa Dyr, især Aber, har han dog givet meget
væsentlige Bidrag til Kendskabet om
Menneskets, Anatomi, og hans Navn er knyttet til
mange Betegnelser i Nomenklaturen (Vena
magna Galeni, Glandula innominata,
Ventriculus laryngis o. s. v.). Galenske Lægemidler
kalder man de simple Medikamenter i
Modsætning til de ad kem. Vej tilberedte.
G.’s Værker udgaves første Gang paa Græsk
i Venedig 1525. Mest benyttet er Kühns Udg.
I—XX, 1821—33; den er dog ganske
utilfredsstillende, og en kritisk Nybearbejdelse er i
Gang for Corpus medicorum Graecorum.
Enkelte Omraader af den galenske Lægekunst er
bearbejdede af Goldbach (Laryngologi 1898),
Ullmann (Rhinologi 1900), Blaich
(Vandet 1906), Falbe (Børnesygdomme 1897) og
Lachs (Gynækologi, 1902), desuden i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
