Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galde (Vædske)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
G.’s almindelige Egenskaber. G.
er i det Øjeblik, den udtømmes af selve
Leveren (Levergalden), en tyndflydende, klar
Vædske, der hos Mennesket og de fleste Pattedyr
er gulbrunlig, hos andre Dyr mere grønlig.
Levergalden reagerer neutralt og har en
specifik Vægt af 1,010—1,015. Den har en svag
ejendommelig Lugt, der undertiden minder om
Moskus, og den smager bittert med en sødlig
Eftersmag. Under Opholdet i Galdeblæren
forandres G.’s Sammensætning i visse
Henseender. Ved en Afsondring af de i Galdeblærens
Væg liggende Slimkirtler tilblandes Mucin
(Slimstof) ell. mucinagtige Nukleoalbuminer.
Samtidig opsuges der Vand af Galdeblæren,
saaledes at G. efter nogen Tids Forløb bliver
en tykflydende, slimet og uklar Vædske med
en specifik Vægt af 1,020—1,040.
G.’s Mængde og dens Indhold af
faste Bestanddele. G. afsondres
uafbrudt af Leveren; men den i Løbet af et Døgn
afsondrede Mængde og Mængden af de i denne
værende faste Bestanddele kan variere
temmelig meget baade for Individer af samme Art og
hos det samme Individ. Under Sult aftager
Mængden af afsondret G. Den stærkeste
Galdeafsondring ses hos Mennesker med
Galdefistler efter Operationer om Aftenen og i Nattens
første Halvdel; rimeligvis indtræder denne
stærke Afsondring 4—7 Timer efter
Hovedmaaltidet (der jo som Regel falder om
Eftermiddagen).
For Menneskets Vedkommende varierer
Mængden imellem 700—1100 Kbcm. i 24 Timer.
Det var hos de ældre Læger og Fysiologer en
udbredt Anskuelse, at forsk. Medikamenter
havde en stor Indflydelse paa G.’s Mængde.
Dette har vist sig at være urigtigt. De
saakaldte Cholagoga (Jalape, Rabarber m. fl.) er
uden Virkning paa den afsondrede
Galdemængde. Derimod vil et forøget Indhold af
Æggehvidestoffer i Føden forøge den afsondrede
Mængde Galde, maaske ogsaa et forøget
Fedtindhold. G., selv indsprøjtet i Tarmkanalen
ell. i Blodet, betinger en forøget Galdeafsondring,
altsaa virker som Cholagoga.
G.’s Sammensætning. G. er en vandig
Opløsning af Galdesyrernes Alkaliforbindelser,
Galdefarvestoffernes Alkaliforbindelser,
Cholesterin og smaa Mængder af Fedt, fri Fedtsyrer,
Sæber, Urinstof og Mineralbestanddele, især Alkalier
(Kali og Natron), Klornatrium og Klorkalium,,
fosforsur Kalk og fosforsur Magnesia og Jern,
det sidste i en organisk Forbindelse.
Lejlighedsvis kan der findes smaa Mængder af
Antimon, Bly og Kvægsølv og enkelte
andre Substanser (Terpentin, Salicylsyre), der
er optagne i Organismen gennem Tarmen. Det
har tidligere været antaget, at der i G. ogsaa
skulde findes visse Fermenter. Det er muligt,
at der hos enkelte Dyr (Svin, Faar og Okser)
forekommer ringe Mængder af Diastase, men
i øvrigt er G. vistnok fuldstændig blottet for
Fermenter. Som ovenfor berørt tilblandes der
i Galdeblæren Mucin og undertiden
Nukleoalbumin.
De enkelte Galdebestanddele. 1)
Galdesyrerne. I de forsk. Dyrs G. findes
en Række forsk. Galdesyrer, bundne som
galdesure Alkalier. De vigtigste og mest udbredte
af disse er de, der tilhører
Glykokolsyregruppen og Taurokolsyren.
Glykokolsyren er i ren Tilstand fine farveløse
silkeglinsende prismatiske Krystaller uden
Lugt og med en sødlig bitter Smag; den er
meget tungtopløselig i Vand og Æter, men
lelopløselig i Alkohol. Med Alkalier danner den
Salte, som er letopløselige saavel i Vand som
i Alkohol. Den spaltes let under Afgivelse af
Vand i Glykokol (Aminoeddikesyre eller
Limsukker) og en ejendommelig Syre, Cholsyren
(Cholalsyren). Med Hensyn til
kemisk Bygning er den en enbasisk
Aminosyre. — Taurokolsyren. I
Modsætning til Glykokolsyren er denne svovlholdig.
Den er i ren Tilstand fine farveløse Naale, som
let flyder hen i Luften. Den er overordentlig
letopløselig i Vand, opløselig i Alkohol,
men uopløselig i Æter. Opløsningen har den
samme bittert sødlige Smag som
Glykokolsyren, og Syren danner ligesom denne let
opløselige Alkalisalte. Den spaltes paa lignende
Maade som Glykokolsyren let i Cholsyre og det
svovlholdige Taurin. Begge Galdesyrerne
saavel som de galdesure Alkalier giver ved
forsigtig Behandling med. Svovlsyre og Rørsukker
(Furfurol) en smuk purpurrød Farve
(Pettenkofer’s Galdesyrereaktion). De
relative Mængder af Glykokol- og Taurokolsyre
i G. varierer overordentlig hos de forsk. Dyr,
hos Mennesket synes Glykokolsyren at være
den mest fremherskende. I hvert Fald hos visse
Dyr findes i ringe Mængde foruden disse
typiske Galdesyrer andre, analogt sammensatte
(Fellinsyre og Choleïnsyre).
2) Galdefarvestofferne er, som
Navnet antyder, de Stoffer, der giver G. dens
Farve: Bilirubin og Biliverdin. I den
frisk afsondrede G. forekommer imidlertid
overvejende — maaske udelukkende —
Bilirubin, der meddeler G. en brunlig gul Farve;
men naar Bilirubinet kommer i Berøring med
frit ell. løst bundet Ilt, oxyderes det og danner
det grønne Biliverdin. — Bilirubin er et
rødgult, snart amorft, snart krystallinsk
Pulver, som er uopløseligt i Vand, men opløseligt
i Kloroform. Det danner med Alkalierne
Forbindelser, der er letopløselige i Vand. Ved
forsigtig Oxydation dannes der af Bilirubinet
en Række stærkt farvede Stoffer: som ovenfor
nævnt først og lettest det grønne Biliverdin,
det blaa Bilicyanin og dernæst røde og gullige
Farvestoffer, som ikke er nærmere kendte. Det
er paa denne Oxydation, at den Gmelin’ske
Galdefarvereaktion grunder sig. Man
lader Galdefarvestofopløsningen forsigtig flyde
til Salpetersyre, der helst maa indeholde lidt
Salpetersyrling. Paa Overgangen mellem de to
Vædsker vil der da opstaa en Række
Farveringe, som efter nogen Tids Forløb inderst ved
Salpetersyren vil danne en gul, uden om denne
en rød, dernæst en blaa og yderst en grøn
Zone.
G.’s kvantitative Sammensætning
varierer som ovenfor antydet meget. Et
Eksempel paa Menneskegaldens kvantitative
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
