Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galaterbrevet - Galatere - Galatien - Galatina - Galatone - Galatz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
2, 5 »hos eder« selvfølgelig: »hos eder
Hedningekristne i Alm.«, ikke specielt hos
Menighederne i Galatien. For den »nordgalatiske
Hypotese« taler yderligere, at i daglig Tale vilde
næppe nogen falde paa at tiltale Indbyggerne
i Antiochia, Ikonion, Lystra og Derbe med
Udbruddet: »O, I uforstandige Galatere!« (Gal.
3, 1), og at Ytringen i Gal. 4, 13 om, at Paulus
havde forkyndt Evangeliet dér »p. Gr. a. en
Kødets Svaghed«, ikke stemmer med Ap. G.’s
Skildring af den første Missionsrejse. Er
altsaa den »nordgalatiske Hypotese« vedblivende
den, der har mest Sandsynlighed for sig, maa
Affattelsestiden falde enten under
Paulus’ Ophold i Efesos ell. under det derpaa flg.
Besøg i Makedonien og Korinth; som før nævnt,
passer det bedst at antage det forfattet i
Efesos før Korinthierbrevene; Indholdets
Beslægtethed med Tankerne i Romerbrevet
medfører nemlig ikke, at de to Breve nødvendigvis
maa være skrevne paa samme Tid i Korinth.
G.’s Autenti er nu alm. anerkendt, og
tidligere forsøg paa at bestride Ægtheden er
nærmest at betragte som videnskabelige
Kuriositeter. (Litt.: Kommentarer paa Tysk af
Sieffert [9. Opl. af Meyers, 1899]; Th.
Zahn [2. Opl. 1907] og Lietzmann [1910];
paa Engelsk af Lightfoot [11. Opl., 1892]
samt en Historical Commentary [1899] af W.
M. Ramsay).
H. M.
Galatere, det græske Navn for Gallerne,
blev Særnavn for de galliske Stammer, der tog
Bolig i Lilleasien; Romerne kaldte dem p. Gr.
a. deres Blanding med gr. Elementer ogsaa
Gallogræci. G. var en Del af de galliske Folk,
som omkr. 300 f. Kr. opholdt sig paa
Balkanhalvøen. Efter at de en Tid havde lejret sig i
Nærheden af Byzantion, gik de 278 f. Kr. over
Bosporos, indkaldte af Kong Nikomedes af
Bithynien som Hjælpetropper mod Zipoites. De
satte sig fast i det østlige Frygien og de
tilstødende Dele af Nabolandene, omkr. Floderne
Sangarios og Halys. Landet, de beboede
(Galatien), grænsede mod V. til Frygien, mod
N. til Bithynien og Paflagonien. mod Ø. til
Pontos og Kappadokien, mod S. til Lykaonien.
I lang Tid var G. frygtede af alle omboende
Folk, optraadte som Lejetropper i forsk.
Magthaveres Tjeneste ell. hærgede og inddrev Skat.
Kong Attalos I overvandt dem og standsede
derved deres Angreb paa det pergameniske
Rige. Dog blev deres Magt først fuldstændig
brudt, da Romerne ved Krigen mod Antiochos
189 f. Kr. fik Anledning til at angribe dem.
De maatte herefter holde sig inden for
Grænserne af det Land, de havde okkuperet. — G.
var delte i 3 Stammer: Tolistobogerne,
der boede vestligst, omkring Sangarios,
Tektosagerne i Midten af Landet og
Trokmerne Ø. f. Halys. Stammerne var, i Følge
Strabon, atter delte hver i 4 Dele, som
regeredes af Fjerdingsfyrster (Tetrarker), ved
hvis Side der stod Dommere og Hærførere;
desuden fandtes et 300 Mands Raad, som
dømte i Mordsager, medens andre Sager
paakendtes af Tetrarken og Dommeren. Denne gamle
Forfatning var dog til Dels ophævet, inden G.
mistede deres Uafhængighed: Dejotarus og
efter ham Amyntas var Herrer over hele
Landet; efter den sidstes Død blev Galatien rom.
Prov. (25 f. Kr.). Under Kejser Valens deltes
Landet i Galatia prima og secunda (ell1.
Salutaris). G.’s betydeligste Byer var: i
Trokmernes Land Tavium, i Tolistobogernes den gl.
frygiske Kongestad Gordion og Pessinus ved
Foden af Bjerget Dindymos med den berømte
Helligdom for Kybele; i Tektosagernes Land
Ankyra, der i Romertiden var Galatiens
Hovedstad og endnu er en betydelig By
(Angora). — Paulus besøgte Galatien paa sine
Rejser og skrev til den der stiftede Menighed
det endnu bevarede »Brev til G.«.
C. B.
Galatien, se Galatere.
Galatina, By i Syditalien, Prov. Lecce, ligger
paa en smuk og frugtbar Højslette 20 km S.
f. Lecce ved Jernbanen Brindisi—Gallipoli.
Levende Handel med Olie, Vin og Bomuld. (1911)
15400 Indb.
C. A.
Galatone, By i Syditalien, Prov. Lecce, ligger
18 km NØ. f. Gallipoli ved Jernbanen
Brindisi—Gallipoli. Driver vigtig Olivenavl. (1911) 19200
Indb.
C. A.
Galatz, rum. Galati (ukorrekt Galacz),
By i Kongeriget Rumænien, Landskab Moldau,
er Hovedstad i Dept Covolui og ligger ved
venstre Bred af Donau mellem Mundingerne af
dennes Bifloder Sereth og Pruth og S. f. den.
store Bratesu Sø. (1914) 72500 Indb. (mod 7000
i 1835), foruden Rumæner en Blanding af
næsten alle Balkan-Halvøens Folkeslag: Grækere,
Bulgarer, Jøder, Armeniere og Ungarer. Byen,
der er meget udstrakt i Forhold til sin
Folkemængde, hæver sig amfiteatralsk paa en mod
Floden jævnt skraanende Høj. Ved
Ombygningen af den gl. By, Malahá, med dens snævre,
daarlig brolagte Gader og usunde Huse, der
hyppig oversvømmedes, er den vokset rivende.
Bolværker og prægtige Kajer anlagdes langs
Floden, og elektriske Sporveje aabnedes i
Hovedgaderne. Den nyere Bydel oppe paa Højen
har et nærmest vesteuropæisk Udseende. Paa
monumentale Bygninger er den ikke rig, men
den har dog p. Gr. a. sine Indbyggeres
forskelligartede Religion et usædvanlig stort
Antal Kirker, Synagoger o. s. v., endvidere et
Gymnasium, Seminarium, Handelsskole og en
stor Basar. Den er Sædet for en Biskop, en
Appeldomstol og Generalkommandoen for 3.
Armékorps. Sit store Opsving har den taget,
efter at Skibsfarten paa Donau blev givet fri
ved Paris-Freden 1856; den er ogsaa Sædet
for den europ. Donau-Kommission og for den
rum.-russ. Pruth-Kommission. Skønt den
ligger 150 km fra Sulina-Mundingen, har den
dog en Duft af Søen over sig og betragtes
som Hovedstabelplads for alle de nedre
Donau-Lande, ligesom den staar i regelmæssig
Dampskibsforbindelse med Konstantinopel, Odessa
og alle Havnene op ad Floden lige til Wien.
Særlig for Handelen med Petroleum, Salt og
Korn har den Bet., derom vidner de store
baade private og Statskornpakhuse; i den
senere Tid er den dog som Kornhandelsby
blevet distanceret af sin gl. Medbejler Braila, der
ligger noget længere oppe ad Floden.
Indførslen bestaar især af Tekstil, Maskiner og Kul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
