Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaius - Gaj - Gaj, Ljudevit - Gajit - Gajus - Gajus - Gala - Galabat - Galacz - Galago - Galaktagoga - Galaktaner - Galaktin - galaktisk - Galaktit - Galakto - Galaktocele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ekscerperede i Justinian’s Digester, og hans
berømte Lærebog Institutionum iuris civilis
commentarii quattuor danner Grundlaget for
Justinian’s Institutiones. Noget originalt
Arbejde er G.’s Institutiones vistnok ikke;
enkelte nyere Forskere — Ferd. Kniep — mener,
at G.’s egen Andel heri bestaar i nogle
Tilføjelser til et ældre Værk. Allerede i 4. Aarh. er G.’s
Institutioner benyttede som Grundlag for
Retsundervisningen. Dette gælder ogsaa om den
saakaldte »vestgotiske Gaius«, et i Breviarium
Alarici optaget Udtog af G., det eneste af G.’s
Lærebog, der var kendt, indtil B. G. Niebuhr
i Aaret 1816 i Verona fandt
Originalværket i en Palimpsest fra 5. Aarh., en
Opdagelse, der blev hilst med Begejstring af den
videnskabelige Verden, ikke mindst af Savigny
og den historiske Skole. Den første Udgave af
G.’s Institutiones leveredes 1820 af J. F. L.
Goeschen. Om de talrige senere Udg. af G. se
Gai Codex rescriptus in Bibliotheca Capitulari
Ecclesiæ Cathedralis Veronensis distinctus
numeroXV 113 cura et studio eiusdem
Bibliothecæ custodis phototypice expressus (Leipzig
1909), S. 12—20. (Af den overvældende Litt.
om G. skal her kun anføres enkelte
betydeligere Arbejder: Eduard Gans, »Scholien
zum G.« [Berlin 1821]; E. Glasson, Étude
sur G. et sur le jus respondendi [Paris 1867, 2
Udg. 1885]; Heinrich Dernburg, »Die
Institutionen des G. eine Collegienheft aus dem
Jahre 161 nach Christi Geburt« [Halle 1869]; J.
E. Kuntze, »Der Provinzial jurist G.,
wissenschaftlich abgeschätzt« [Leipzig 1883]; Max
Conrat, »Die Entstehung des Westgothischen
G.« [Amsterdam 1905]; Ferdinand Kniep,
»Der Rechtsgelehrte G. und die
Ediktskommentare [Jena 1910]; Samme, »G. institutionum
Commentarius. Text mit Vorwort, Erklärung
und Anhängen« [I Jena 1911, II 1912, III 1913,
IV 1914, V 1917]).
Fz. D.
Gaj (Aale-, Ørred-, Gedde-) er Navnet paa
et Fiskejern med faa Flæner, som hver har en
Modhage. Ordet er i Slægt med det isl. Geirr
ell. Algeirr (et Spyd) og genfindes i Ord som
Algier ell. Ålgjer (se Aalejern), Gejrfugl,
Gedde o. s. v.
C. V. O.
Gaj, Ljudevit, f. 1809 i Krapina
(Kroatien), d. 1872 i Agram, Grundlægger og Fører
af »den illyriske Bevægelse«, hvis Maal, at
forene alle Mennesker af serb. Tunge til fælles
aandeligt Liv, han vel ikke naaede, medens
han dog gav Bevægelsen et mægtigt Stød
fremad (se i øvrigt Illyrisme). Allerede som
17-aarig Student var G. klar over sit Kald, og
da han efter Studier i Wien og Graz i Pest
stødte sammen med de slaviske
Foregangsmænd (Kollár, Schafarik), fik han gennem dem
Tanken om den slaviske Gensidighed,
Panslavismen, og i sit Hjemland, hvor Magten laa
i en halvvejs fortysket ell. magyariseret Adels
Hænder, begyndte han at arbejde for en
kroatisk Bevægelse. 1830 udgav han et Skrift om
det kroatiske Sprogs Retskrivning, og efter
Hjemkomsten til Agram stiftede han 1834 et
politisk Blad »Novine Horvatzke« (Kroatiske
Nyheder) med et litterært Tillæg »Danica
Horvatzka, Slavonska y Dalmatinzka« (kroatisk,
slavisk og dalmatinsk Morgenstjerne), Aaret
efter ændret til »Narodne ilirske novine«
og »Danica ilirska«, et Blad, der 1835—48
var Midtpunktet for det aandelige Liv bl. de
serbisktalende Folk. G. har udg. en Samling
Folkeviser, nogle patriotiske Sange og en Del
Undersøgelser over Kroatiens Historie, men
det er som Agitator og politisk Leder, at han
har sin Bet.
(A. M. B.). K. S.
Gajit, et vandholdigt Karbonat af Calcium
og Magnium, der er fundet som Mineral i
Form af kornede Masser i Kroatien.
O. B. B.
Gajus, rigtigere end Cajus, rom. Fornavn;
forkortet skrevet C.
Gajus, Biskop, se Cajus.
Gala (Galla) (fr.), Fest; festlig
Paaklædning, en gala [ã-ga’la], i officiel Festdragt.
Galabat, se Gallabat.
Galacz [’galats], se Galatz.
Galago, se Halvaber.
Galaktagoga (ell. Galaktofora) (gr.),
mælkedrivende Midler. Man har
tillagt en Del Skærmplanter (Kommen, Dild,
Kørvel o. fl.) en saadan Virkning (der nærmest
maatte bero paa de i dem indeholdte æteriske
Olier), men denne er uden praktisk Bet.,
ligesom den mælkedrivende Virkning, der besiddes
af Pilocarpin (s. d.). Et Arkanum,
Laktagol (der bl. a. indeholder Præparater af
Bomuldsplanten) synes undertiden at have en
mælkedrivende Virkning, hvorimod den, særlig
fra amer. Side anbefalede Indsprøjtning af
Kvinders egen Mælk under Huden synes at
være virkningsløs. Alm. styrkende Levemaade
kan snarest antages at virke mælkedrivende,
ogsaa rigelig Nydelse af flydende
Næringsmidler (Mælk). Det er derimod meget tvivlsomt,
om den hævdvundne Tillid, som Hvidtøl,
dobbelt Øl og Ølost (Blanding af Mælk og Øl) har
erhvervet sig i denne Henseende, virkelig er
fortjent.
Lp. M.
Galaktaner, (C6H10O5)n, er gummiagtige,
anhydridagtige Stoffer, der ved Hydrolyse med
fortyndede Syrer enten giver udelukkende
Galaktose ell. dette sammen med andre
Sukkerarter. G., der er at betragte som
Hemicelluloser ell. Hydrocelluloser, dannes ved
Hydrolyse af Cellulose og findes ret udbredt dels i
Plantefrø, dels i de Nedbrydningsprodukter,
som de lavere Organismer frembringer, f. Eks.
i visse af Sukkerindustriens Produkter.
Lucernefrø indeholder indtil 42 % G., og ogsaa
Lupinfrø, Bønner, Byg og Malt indeholder ret
betydelige Mængder G., der vel ikke er
identiske, men meget nærbeslægtede.
R. K.
Galaktin, et Alkaloid, der skal findes i smaa
Mængder i Mælk. α G. d. s. s. α Galaktan.
galaktisk, hvad der refererer sig til
Mælkevejen. T. Eks. g. Bredde og Længde henført
til Storcirklen gennem Mælkevejen.
J. Fr. S.
Galaktit, se Zeolitter.
Galakto ... (gr.), Mælke ...
Galaktocele kaldes særlig saadanne smaa
Svulster, der opstaar i Mælkegange i
Mælkekirtlen p. Gr. a. Ophobning af Mælken med
deraf flg. Udspiling bag ved en Tilstopning.
Svulsten er altsaa at henregne til
Retentionscysterne (se Cyste). G. benyttes om en lgn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
