Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaillard, Gabriel Henri - Gaillarde (se Gagliarda) - Gaillarde (Skriftstørrelse) - Gaillardet - Gaillardia - Gaillardin, Claude Joseph Casimir - Gaillon - gaiment - Gain - Gainas - Gainesville - Gainsborough - Gainsborough, Thomas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1766—69); Histoire de la rivalité de la France
et de l’Angleterre (11 Bd, 1771—77); Histoire
des grandes querelles entre Charles Quint et
François I (2 Bd, 1777); Histoire de
Charlemagne (2 Bd, 1782); Histoire de la rivalité
de la France et de l’Espagne (8 Bd, 1801). Af
litterære Værker har han bl. a. skrevet: Mélanges
littéraires (1. Udg. 1756—57, 2. Udg. 4 Bd, 1806).
P. M.
Gaillarde [ga’jard], se Gagliarda.
Gaillarde [ga’jard] er den opr. fr. Betegnelse
for en Skriftstørrelse, hvis Typelegemers Kegle
laa mellem Petit og Bourgeois. Hos Fournier
betegnede G. Skriftstørrelsen paa 9 typografiske
Punkter = 8,30 Didotske Punkter. I vore Dage
er G. den franske Betegnelse for
Petit-Størrelsen (corps 8). Se Skriftsystemer.
E. S-r.
Gaillardet [gajar’dæ], Théodore
Frédéric, fr. Forf. (1808—82). Skrev 1832 Dramaet
La tour de Nesle (ill. Udg. 1901) sammen med
Alexandre Dumas, der ved Proces blev tvunget
til at indrømme Samarbejdet, og levede en Tid
i New York, hvor han stiftede Courrier des
États-Unis. Af hans øvrige Produktion kan
nævnes Skuespillet Struensee ou le médecin de la
reine (1832) samt Mémoires du chevalier d’Éon
(1836, ny Udg. 1866).
S. Ms.
Gaillardia [ga’jar’dia] Foug., Slægt af
Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), en- eller fleraarige
Urter med middelstore ell. store, enkeltvis
stillede og langstilkede Kurve. Blomsterne er gule
eller purpurrøde, 12 Arter. G. aristata Pursh.
var. grandiflora er en Varietet med større
Kurve (c. 10 cm i Gennemsnit), hvis Randkroner er
orangegule og purpurskarlagenrøde. Af G.
pulchella Foug. dyrkes flere Varieteter paa
Friland, saaledes Varieteten picta Sweet (Meksiko,
Texas), i enaarig Kultur; Kurvenes Randkroner
er gule mod Spidsen, men for øvrigt af en smuk
brunpurpur Farve. Frøet saas i Begyndelsen af
Apr. paa Varmebed; de unge Planter prikles
ligeledes paa Varmebed og udplantes i Maj paa
Blivestedet. G. lanceolota Mich. er en af de
smukkeste Stauder; Blomsterne er gule med
en purpurfarvet Plet ved Randkronernes Grund.
Den formeres ved Rodskud ell. Frø. som saas
i Maj—Juni paa et halvskygget Sted, og det
paafølgende Foraar plantes de paa Blivestedet
med 40—50 cm’s Afstand.
L. H.
Gaillardin [ga’jar’dæ], Claude Joseph
Casimir, fransk Historiker (1810—1880), fra
1845 Professor i Paris. Hans vigtigste Værk er:
Vie du P. dom. Étienne fondateur et abbé de la
Trappe d’Aiguebelle (1840); Histoire du
moyen-âge (3 Bd, 1837—43); Les Trappistes (2 Bd,
1844); Les Devoirs des administrations des
sociétés de secours mutuels (1869); Histoire
du règne de Louis XIV (6 Bd, 1871—78).
P. M.
Gaillon [ga’jå], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept Eure, Arrond. Louviers (Normandie),
mellem skovbevoksede Højder nær venstre Bred
af Seine, omtr. 14 km SV. f. Louviers, har c.
2300 Indb. og er kendt for sit Slot, som
Kardinalen Georges d’Amboise lod opføre i
Renaissancestil 1500, men som blev ødelagt under
Revolutionen og 1812 genopbygget for at tjene
som Fængsel.
G. Ht.
gaiment [ge’ma] (fr., ital.: gajamente, gajo),
mus. Foredragsbetegnelse: muntert, lystig.
Gain, se Ghain.
Gainas, en vestgotisk Kriger, der under
Theodosius den Store gik i rom. Tjeneste. Han
udnævntes 395, efter i Kejser Arcadius’
Paasyn at have dræbt Prætorianpræfekten Rufinus,
til magister militum for Østen. For at styrte
den almægtige Førsteminister Eutropius og
skaffe sit Folk Hovedindflydelsen i det
østromerske Rige, ophidsede han Goterne i
Frygien til Opstand. Kejseren overgav ham
Overanførselen med Oprørerne; men han
bekæmpede dem kun paa Skiømt, og da han kastede
Masken, gav den svage Arcadius ogsaa efter
og opofrede Eutropius. G. fik nu Magten i
Konstantinopel (399), men da han ikke kunde
gennemføre Arianismen, forlod han Staden,
hvorefter Folket rejste sig mod Barbarerne og
nedhuggede en Mængde af dem. Under den
flg. Krig blev hans Hær slaaet, og selv blev
han dræbt af Hunnerne paa Flugten for
Romerne (400).
(M. M.). H. H. R.
Gainesville [’geinzvi£], 1) By i U. S. A.,
Stat Texas, ligger ikke langt fra Red River
og 50 km V. f. Sherman. (1910) 7600 Indb. G.
er Jernbaneknudepunkt og driver betydelig
Handel. 2) By i U. S. A., Stat Florida, ligger
110 km SV. f. Jacksonville. (1910) 6200 Indb.
G. er et vigtigt Jernvejscenttrum og driver en
Del Industri og Handel. 3) By i U. S. A., Stat
Georgia, ligger 80 km NØ. f. Atlanta i
Chattahochee-Dalen. (1910) 5900 Indb. G. er kendt
for sine Mineralkilder.
H. P. S.
Gainsborough [’geinzbərə], By i Østengland,
Lincolnshire, ligger ved højre Bred af Trent
og er et vigtigt Knudepunkt paa Great
Northern og Great Eastern Jernbanerne. (1911)
20587 Indb. G. er en livlig Handelsby og har
en ikke ringe Industri (Skibsbyggeri,
Jernstøberi, Maskinværksteder). Gegnesburh
eksisterede allerede i den angelsachsiske Tid; 1013
landede Svend Tveskæg her og undertvang
Indbyggerne.
G. Ht.
Gainsborough [’geinzbərə], Thomas, eng.
Portræt- og Landskabsmaler, f. 1727 i Sudbury
(Suffolk), d. 2. August 1788 i London. Omtr.
14 Aar gl kom G. til London, hvor han lærte under
Kobberstikkeren Gravelot, senere paa Martin’s
Lane Acad. og under den lidet betydende
Historiemaler Hayman; 4 Aar senere var han
atter i sin Hjemstavn, giftede sig, slog sig ned i
Ipswich og levede her en stille Tilværelse i
fortroligt Samliv med Naturen. Opholdet, fra
 |
| T. Gainsborough. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
