Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gagarin - Gagarin, G. G. - Gagat ell. Jet - Gage - Gagea - Gageit - Gagern, Friedrich Balduin - Gagern, Friherre v., Hans Christoph Ernst og Heinrich og Maximilian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nævnes: Les Starovères, l’église russe et le
pape (1857) og La Russie sera-t-elle catolique
(1857). Sikkert falsk er den Beskyldning, der
af mange rettedes mod ham, at have
foranlediget A. S. Pushkin’s Død ved at være Forf.
til de Skandalebreve, der hidførte den tragiske
Duel.
(A. M. B.). L. K.
Gagarin [ga’garjin], G. G., Fyrst, russisk
Maler (1818—93), Vicepræsident for
Kunstakademiet i Petrograd, var i sin Tid et af de
førende Navne i russ. Kunst. Hans Akvareller
mtd etnogr. Emner nød højt Ry.
A. Hk.
Gagat ell. Jet er en Slags Brunkul af et
meget homogent, begagtigt Udseende, mat sort
Farve og muslet Brud. Den anvendes foruden
som Brændemateriale til Smykkesten, navnlig
til Sørgedragter; Hovedforekomsten er Whitby
i det nordlige England; dog skal Udnyttelsen
der i den seneste Tid være helt ophørt, og da
der kommer meget lidt fra andre Steder,
anvender man i nyere Tid i St f. G. dels andre
Kularter (Gannelkul, Antracit) og dels sort Glas
ell. Obsidian.
O. B. B.
Gage [’ga.sjə] (fr. Pant, Sikkerhed, i Ft.:
Løn), Løn, særlig Embedslønning; gagēre
[ga’sje’rə], give G.
Gagea, se Guldstjerne.
Gageit, et Mineral af Sammensætning 8(Mn,
Mg,Zn)O,3SiO2,2H2O, der er fundet som
farveløse Naale i Zinkminerne ved Franklin, N. J.,
U. S. A.
O. B. B.
Gagern [’gagərn], Friedrich Balduin,
Friherre, nederlandsk General, f. 24. Oktbr 1794
i Weilburg, dræbt ved Kandern i Baden 20.
Apr. 1848. Opr. havde han bestemt sig for
Studeringerne, som han havde paabegyndt i
Paris 1809—10 og fortsat i Göttingen. Han
opgav dog snart disse, indtraadte i østerr.
Tjeneste og deltog i det russ. Felttog 1812 samt i
Kampene ved Dresden, Kulm og Leipzig,
hvorefter han gik i nederlandsk Tjeneste og
kæmpede med Udmærkelse i Felttoget 1815. Under
Hollændernes Kampe i Belgien 1830—31 var
han Generalstabschef hos Hertug Bernhard af
Weimar og forfremmedes til General. 1844
sendtes han til Ostindien for at undersøge de
derværende milit. Forhold og blev 1847 Guvernør
i Haag og Højestbefalende i Sydholland. Paa en
Orlovsrejse i Tyskland 1848 modtog han, uden
den holl. Regerings Bemyndigelse, den ham af
Storhertugen af Baden tilbudte Kommando over
de mod det Hecker’ske Oprør bestemte
Tropper. Ved Sammenstødet med Oprørerne søgte
G. at bevæge dem til at opgive deres Plan. Da
dette viste sig forgæves, forberedte G. sig paa
at anvende Magt, men dræbtes forinden
Kampens Beg., efter nogles Sigende paa snigmorderisk Vis.
B. P. B.
Gagern [’ga.gərn], 1) Hans Christoph
Ernst, Friherre v., tysk Statsmand og Forf.,
f. 29. Jan. 1766, d. 22. Oktbr 1852, blev 1786
Regeringspræsident for Fyrstend. Nassau-Weilburg
og 1801 dets Sendemand i Paris, indtil 1811,
da han som født V. f. Rhinen skulde gælde for
Franskmand og ikke maatte tjene nogen
fremmed Fyrste. Som udpræget tysk Fædrelandsven
havde han 1797 søgt at forene Preussen og
Østerrig til fælles Kamp mod Frankrig, og
nu drog han til Wien, hvor han tog Del i
Planen om at vække Opstand i Tyrol. Da
dette misbilligedes af den østerr. Regering, drog
han 1812 til Preussen og blev n. A. Medlem af
Forvaltningsraadet for de tilbagevundne tyske
Landskaber. Særlig fik han Styrelsen af Nassau
og blev tillige første Raadgiver for Prinsen af
Oranien. Han virkede for dennes Indsættelse
som Hersker i Nederlandene og senere for
Belgiens Tilknytning hertil; blev Juli 1814 hans
Repræsentant paa Kongressen i Wien og 1816
i den tyske Forbundsdag, men fjernedes herfra
1818 paa Metternich’s Opfordring, fordi han
ivrig tog Ordet for konstitutionelle Forfatningers
Indførelse. Han virkede 1820 for Forfatningen i
Hessen Darmstadt og var 1821—24 Medlem af
andet Kammer samt siden 1829 af første. Af
hans Skr maa fremhæves »Mein Antheil in der
Politik« (6 Bd, 1823—45).
2) Heinrich, Friherre v., f. 20. Aug. 1799,
d. 22. Maj 1880, ovenn.’s Søn. var 1815 som
Løjtnant med ved Waterloo og var senere som
Student i Heidelberg Medstifter af det første
Burschenschaft. 1821 indtraadte han i
Statstjenesten i Hessen-Darmstadt og blev 1831
Ministerialraad. Han hyldede allerede dengang
frisindede Grundsætninger og skrev et Flyveskrift
imod Finansperiodens Forlængelse fra 3 til 6
Aar; da han 1832 som Medlem af andet
Kammer sluttede sig til Oppositionen, blev han
afskediget, men fortsatte dog Kampen indtil 1836,
da den syntes haabløs over for den herskende
Reaktion. I en Række Aar dyrkede han
Landvæsenet; men da Regeringen 1846 vilde omstøde
Rhin-Hessens fr. Lovgivning, udgav han et
kraftigt Skr. derimod og valgtes n. A. igen til
Landdagen, hvor han blev Oppositionens Fører. Paa
et Møde af sydtyske Liberale Septbr 1847
udtalte han sig aabent for et fælles Overhoved for
Tyskland og vilde ikke nøjes med, at der
oprettedes en Folkerepræsentation ved Siden af
Forbundsdagen; som forberedende Skridt
krævede han konstitutionel Styrelse i de enkelte
Stater. Straks efter Februarrevolutionen 1848
fremsatte han Forslag om Indkaldelse af et tysk
Parlament og om udstrakt politisk Frihed. 5.
Marts blev han Førsteminister i Hessen, men
opgav snart denne Stilling for udelukkende at
virke for Tysklands Enhed, først i
Forparlamentet, senere i Nationalforsamlingen i
Frankfurt, der straks (Maj) med stort Flertal valgte
ham (»den ædle G.«) til Formand og siden gav
ham 52 Stemmer til Posten som Rigsforstander.
Det var ellers ham selv, der foreslog
Oprettelsen af en saadan Post. Som Leder for
Centrumspartiet blev G. 15. Decbr sat i Spidsen
for Rigsministeriet, og han fremsatte nu sit
Program om en Forbundsstat under preuss.
Ledelse, men uden de østerr. Lande, altsaa et
saakaldt »Lille-Tyskland«, der kun skulde staa i
Unionsforbindelse med Østerrig. Da den preuss.
Konge Apr. 1849 afskyg Tilbudet om den tyske
Kejserkrone, blev G.’s Stilling uholdbar; han
trak sig 10. Maj tilbage fra Ministeriet og 20.
Maj fra Parlamentet, men arbejdede saavel i
Gotha-Forsamlingen Juni 1849 som i
Erfurt-Parlamentet Marts 1850 paa at virkeliggøre sin
Plan. Efter Slaget ved Isted drog han til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
