Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gad, Emma - Gad, Gottlieb Ernst Clausen - Gad, Jakob Marius Elieser Kristian - Gadaba - Gadara - Gaddi, Gaddo og taddeo og Agnolo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
spinkel Handling er der grupperet en Række
let og raskt tegnede Figurer og en Del
pudsige Situationer. Undertiden bliver ogsaa Tonen
alvorlig nok hos Fru G., og Tendensen tager
dybere Sigte. Bl. hendes talrige Stykker kan nævnes
»Et Stridspunkt« (1888), »Fælles Sag« (1889), »Et
Sølvbryllup« (1890) — Fru G.’s største
Teatersucces —, »I veldædigt Øjemed« (1891), »Tro som
Guld« (1893), »Et Forspil« (1894), »Rørt Vande«
(1895), »Aabent Visir« (1898), »Gadens Børn (1903),
»Den mystiske Arv« (1906), »Guldfuglen« (1908),
»Fruens Politik« (1909) (i Samarbejde med
Sønnen U. G.); de er alle blevne opførte paa
kbhvn’ske Scener. Paa mange Maader har Fru
G. i øvrigt med sine levende sociale Interesser
taget Del saavel i den offentlige Diskussion som
i Samfundsarbejde — har (sammen med S.
Holten) redigeret Samlingsværket »Vort Hjem«
(1903), med praktisk Initiativ virket for forsk.
Sider af Kvindesagen og øvet en stor
journalistisk Virksomhed.
V. V.
Gad, Gottlieb Ernst Clausen, dansk
Boghandler, f. 25. Septbr 1830 i Kbhvn, d. smst.
21. Juni 1906. G., der var Søn af Biskop, Dr.
theol. P. C. S. G., fik sin Uddannelse i
Gyldendalske Boghandel. 1855 etablerede han sig i
Kbhvn, og Aaret efter blev han
Forretningsfører for Forlagsbureauet, der var grundlagt
1854 af Gyldendalske Boghandel, C. G. Iversen
og G. C. Lose og Delbanco, og som navnlig
havde Udgivelsen af større Foretagender som
Opgave (Ill. Tidende, Nordisk Konv. Leksikon,
Opfindelsernes Bog, Trap’s Danmark, Cantu’s
Verdenshistorie etc.). 1893 overtog han
Forlagsbureauet for egen Regning og sammensluttede
det med sit eget Forlag, der havde naaet en
anselig Størrelse, omfattende særlig teol., hist.
og jur. Værker. Universitetslærebøger etc. Siden
1851 udgiver hans Firma »Dansk
Bogfortegnelse«. For sv. og norsk Litt.’s Udbredelse i
Danmark har han virket meget. G. blev 1882
Universitetsboghandler. 1896—1902 var han
Formand i »Den danske Boghandlerforening«, som
paa hans 70 Aars Fødselsdag udnævnte ham til
sit Æresmedlem. 1897 optog han sine to Sønner,
Oscar G. og Frederik G., som Medejere
af Forretningen, der efter hans Død 1906
fortsættes af disse i Forening under det gl. Firma.
Frederik G. er siden 1. Jan. 1918 Formand i
»Den danske Boghandlerforening«.
J. L. L.
Gad, Jakob Marius Elieser
Kristian, dansk Nationaløkonom og Politiker, f.
8. Apr. 1827 paa Færøerne, d. i Kbhvn 29.
Oktbr 1902. Efter at være blevet Student fra
Kolding (1845) studerede G. Statsvidenskab,
hvori han dog afbrødes ved sin Deltagelse i
den 1. slesvigske Krig, under hvilken han blev
Sekondløjtnant (1863 Premierløjtnant); 1854 blev
han statsvidenskabelig Kandidat, ansattes i
Krigsministeriet, blev 1878 Chef for Statistisk
Bureau, hvilken Stilling han beklædte, indtil
han 1895 udnævntes til Departementschef i
Finansministeriets 2. Revisionsdepartement.
Foruden i over 17 Aar at have forestaaet Statistisk
Bureaus Publikationer, har G. udg. forsk. meget
brugte Lærebøger i Økonomi og Statistik samt
Afh.: »Om Forskellen mellem direkte og
indirekte Skatter« (Konkurrenceafh. om et
statsvidenskabeligt Professorat 1863). — Til
Folketinget valgtes G. først i Fredericia 1858 og var
i 18 Aar Medlem herfra; 1879—95
repræsenterede han Kbhvn’s 6. Kreds. Indtil
Forfatningsforandringen 1866 tilhørte han
Regeringspartiet, var derefter Leder af »Mellempartiet« og
sluttede sig efter dettes Opløsning 1876 til
Højre. Gentagne Gange valgtes han til
Statsrevisor, ligesom hans udpræget praktiske og
administrative Evner fandt Anvendelse i anden
offentlig og privat Virksomhed.
M. K.
Gadaba, kolarisk Folkestamme i Djaipur i
det sydlige Forindien.
Gadara, 1) By SØ. f. Gennesaret Sø, nu
mqēs (egl. djedūr umm-qēs), smukt beliggende
i en frugtbar Egn paa en Klippe, 364 m o. H.
Paa den østre Skrænt er der mange Huler med
Gravkamre, lukkede af Stendøre; i Kamrene
findes Sarkofager, Buster o. a. Ruinerne af den
fordum store By indeholder Rester af to
Teatre, en Basilika, mange Søjlerester o. l., og ind
gennem Ruinerne strækker sig en lang brolagt
Gade. I Jarmuk-Dalen lidt N. f. Byen findes de
varme Kilder (nu el-hammi), som i Oldtiden
gjorde G. til et berømt Badested. Pompejus
opbyggede Byen og gav den en vis
Selvstændighed, fra hvilken Tid den regnede sin Æra.
Den hørte til Dekapolis og var Hovedstad
for et stort Landskab, der naaede til Gennesaret
Sø (»Gadarenernes Land«, Mat. 8, 28). Aar 30
lagde Augustus den under Herodes, men ved
hans Død blev den atter fri. Under den jød.
Opstand var G. romervenlig og fik efter egen
Begæring en rom. Besætning til Beskyttelse.
En Del Mønter haves fra dens Blomstringstid.
— 2) Fra dette G. skelnes ofte i nyere Tid det
G., der af Josefos nævnes som Peræa’s
Hovedstad (hos Ptolemæos: Gadora), der identificeres
med es-salt ved Kilden ’ain djadūr S. f. wadi
ez-zerqā (Jabbōq). Et Spørgsmaal bliver det
da, hvilken By der menes, naar det hedder hos
Polybios og Josefos, at Antiochus den Store
erobrede G. 218 og 198, og at den jød. Konge
Alexander Jannæos senere indtog det. — 3) G.
ell. Gazara nævnes som palæstinensisk
Bispesæde, muligvis det gl. Gezer.
J. P.
Gaddi, florentinsk Kunstnerfamilie,
Stamfaderen var:
1) Gaddo, Maler og Musivkunstner, levede
i Slutn. af 13. og Beg. af 14. Aarh. Han
arbejdede i Cimabue’s Smag og kaldtes 1308 af
Paven til Rom for at udsmykke Kirken S.
Maria Maggiore (bl. a. Scener fra Basilikaens
Grundlæggelse udvendig paa Facaden). Vasari
tilskriver ham en Rk. andre Arbejder, nu dels
forsvundne, dels usikre. Som hans Søn nævnes:
2) Taddeo, f. c. 1300 i Firenze, d. smst.
1366, Giotto’s Elev og Medhjælper, knyttet til
Firenze (selvstændig Mester her c. 1330) og
en Tid (1342) til Pisa. T. G. og nedenn. Søn
fortsatte deri Giotto’ske Overlevering, idet de
udviklede Formen til større Sirlighed og
nuancerede Ansigtsudtrykkene mere. Den Opgave at
rede Mesterens egne Værker, de to G.’s og de
mange andre Giotto-Elevers Værker nøje ud
fra hinanden, er endnu ikke sikkert løst (jfr
Sirén, »Giotto« [1906] og »Giottino« [1908]). Alm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
