Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förster, Ernst Joachim - Förster, Friedrich Christoph - Förster, Wendelin - Foerster, Wilhelm - Førsters Operation - Førstevagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremhæves: »Briefe über Malerei« (1838), »Die
Wandgemälde d. St. Georgenkapelle i Padua« (1841,
med Fremdragning af d’Avanzi’s Fresker),
»Geschichte d. deutschen Kunst« (5 Bd med Afb.,
1851—60), »Denkmale deutsch. Baukunst,
Bildnerei u. Malerei« (12 Bd med 300 Tavler,
1853—69), »Geschichte d. ital. Kunst« (5 Bd
1869—78) og »Denkmale ital. Malerei« (med Afb.,
4 Bd 1870—82) samt Monografier over Fra
Angelico (1859), Rafael (2 Bd, 1867—69) og
Cornelius (2 Bd, 1874).
A. Hk.
Förster, Friedrich Christoph, tysk
Digter og hist. Forf., ovenn.’s Broder, f. i
Münchengosserstädt a. S. ved Altenburg 24. Septbr
1791, d. i Berlin 8. Novbr 1868. Han studerede
først Teologi i Jena, derpaa Kunsthistorie i
Dresden, da Frihedskrigen kaldte paa ham, og
han sammen med sin Ven Th. Körner traadte
ind i det Lützow’ske Frikorps, hvor han som
Officer bidrog til Begejstringen med sine
Krigssange. Efter Krigen, da han var blevet Lærer i
Historie ved Artilleri- og Ingeniørskolen i
Berlin, forfulgtes han af adskillig Modgang. P. Gr.
a. sin Artikel Ȇber die geschichtliche
Entwickelung der Verfassung Preussens« i Ludens
»Nemesis« 1817 blev han stillet for en Krigsret og
afskediget. Da det blev ham forbudt at virke
som Privatdocent, levede han som Redaktør af
forsk. Blade i Berlin (bl. a. »Vossische Zeitung«
1823—26), foretog med sin Broder Maleren og
Digteren E. F. en Kunstrejse til Italien og blev
ansat som Inspektør ved det kgl. Kunstkammer,
senere som Direktør for det etnografiske
Museum. Han har skrevet en Række historiske
Skrifter, af hvilke et enkelt »Preuszens Helden
in Krieg und Frieden«, saa sent som i
1891 fremkaldte en skarp Protest for
Utilforladelighed fra Lattendorfs Side. Hans
Meddelelser om Friedrich Wilhelm II’s private Liv
i »Neuere und neueste Geschichte Preuszens«
(1850) bevirkede, at han atter faldt i Unaade.
F. har forøvrigt skrevet Digte, Fortællinger og
Skuespil — saaledes et historisk Drama »Gustav
Adolf« (1832) og »Peter Schlemihls Heimkehr«,
der er en Fortsættelse af Chamisso’s kendte
Værk.
C. B-s.
Förster, Wendelin, tysk Romanist, f. 10.
Febr 1844 i Wildschütz ved Trautenau, d. 18.
Maj 1915. Han studerede først Teologi i
Königgrätz (1861—65), derefter klassisk Filologi i
Wien (1865—67) og endelig romansk Filologi,
som han dyrkede Resten af sit Liv, og til hvis
Udvikling han har bidraget meget. Efter en
Studierejse i Frankrig og Italien blev han 1874
ansat ved det tyske Universitet i Prag, hvorfra
han 1876 kaldtes til Bonn, hvor han blev Diez’
Efterfølger som Professor i romansk Filologi.
Han virkede her til 1908. F. har behandlet
vigtige Spørgsmaal i de romanske Sprogs Historie,
men han har dog særlig virket som Udgiver og
Tekstkritiker. Han har givet mønsterværdige
Udgaver af en lang Række ældre italienske,
katalanske, spanske og franske Tekster og
desuden grundlagt og ledet »Altfranzösische
Bibliothek« og »Romanische Bibliothek«. Hans
Hovedværk er Udgaven af Chrétien de Troyes’
samlede Værker.
E. M-r.
Foerster [’förstər], Wilhelm, tysk
Astronom, er født 16. Decbr. 1832 i Grünberg
(Schlesien) og var 1865—1903 Direktør for
Berlin-Observatoriet. 1865 blev F. tillige Encke’s
Eftermand som Professor i Astronomi ved
Universitetet i Berlin, og var 1869—85 Direktør for
I »Normalaichungs-Kommission des
Norddeutschen Bundes« (fra 1871 »des deutschen
Reiches«) og ledede Nyorganisationen af den tyske
Mønt og Vægt. F. har i »Metronomische
Beiträge« og dets Fortsættelse
»Wissenschaftliche Abhandlungen« offentliggjort enkelte
Arbejder over Maal og Vægt. Fra 1891 er F.
Præsident for Comité international des poids et
mesures. Fra 1864 har F. været Deltager
i den europ. Gradmaaling og er fra 1883
Medlem af dens permanente Kommission. I Egenskab
af Direktør for Observatoriet har han udgivet
»Berliner astronomisches Jahrbuch« for
1868—83, først alene, senere sammen med Tietjen,
»Astronomische Beobachtungen der Berliner
Sternwarte«, »Beobachtungs-Ergebnisse der kgl.
i Sternwarte zu Berlin« samt »Sammlung von
Hiilfstafeln der Berliner Sternwarte« (1869).
1866—68 var F. Sekretær ved »Astronomische
Gesellschaft« og Medudgiver af dets
Vierteljahrsschrift. Fra 1872 har F. aarlig givet astron.
Materiale til »Kgl. Preussischer
Normalkalender« og har deri publiceret fl. populære
Artikler, som han har samlet i »Populäre
Mittheilungen« (2 Bd, 1878 og 1884). Desuden har han
udgivet 4 Bd videnskabelige Foredrag
(1876—1896; de sidste har Titlen »Sammlung von
Vorträgen und Abhandlungen«), der væsentlig
beskæftiger sig med Astronomiens
Udviklingshistorie og Skildringer af fl. store Forskere.
Sine mere videnskabelige astron. Undersøgelser
har F. samlet i »Studien zur Astrometrie«
(1888), »Astrometrie« I (1905), »Beiträge zur
Ausgleichung der fundamentalen
Ortsbestimmungen am Himmel« (1904). Hans talrige
Observationer og Beregninger af Planeter og
Kometer er publicerede i »Astr. Nachr.«. 1893—
1906 redigerede F. »Mittheilungen der
Vereinigung von Freunden der Astronomie und
Kosmischen Physik«, hvilket Selskab han var med
at stifte 1891. Han grundede »Die deutsche
Gesellschaft für ethische Kultur« 1892. Sin
Selvbiografi har han givet i »Lebenserinnerungen u.
Lebenshoffnungen 1832—1910« (Berlin 1911).
J. Fr. S.
Førsters Operation. Ved forsk.
Rygmarvslidelser er Gangen vanskeliggjort ell. umulig
p. Gr. a. stærk Stivhed af Benene. Denne
Stivhed beror paa, at Impulserne fra Følenerverne
i Hud og Muskler gennem Refleksvirkning i
sygelig høj Grad paavirker Musklerne paa
Benene til at trække sig sammen. Ved F. O.
overskærer man Følenervebundterne, hvor disse
adskilt fra Bevægenervebundterne træder ud fra
Rygmarven i dennes nederste Del. Herved taber
Stivheden sig, uden at Kraften formindskes og
saaledes, at dog kun en ringe Del af Følelsen
gaar tabt.
K. H. K.
Førstevagt (Søv.), Tiden fra Kl. 8 Em. til
12 Midnat og det Personel, der har Vagt i dette
Tidsrum.
H. E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
