Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Kammer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vilde blive undertrykt, hvis den blev blandet
sammen i eet Kammer med hele det øvrige
Folk.
Det er denne Montesquieu’s Lære, der
danner Grundlaget for det i de allerfleste Lande
indførte Tokammersystem med et Første og et
Andet Kammer. Men den nærmere Udformning
af dette F. K. har i de forsk. Lande og til de
forsk. Tider været meget afvigende. Nærmest
ved det høj aristokratiske engelske Overhus
stod indtil før Verdenskrigen de
aristokratiske Overhuse i Preussen, Østerrig, Ungarn,
Bayern, Württemberg og flere andre tyske
Stater, hvis F. K. da ogsaa bar et lignende
højfornemt Navn som Lordernes Hus: Herrehus
(i Preussen og Østerrig), Magnaternes Hus (i
Ungarn), Rigsraadernes Hus (i Bayern),
Standsherrernes Kammer (i Württemberg); i
Sachsen, Baden og Hessen kaldtes det dog
simpelthen F. K. Her bestod Kammeret alle Vegne
hovedsagelig af Prinser, arvelige og livsvarige
Medlemmer, repræsenterende Adel, store
Grundbesiddelser, Rigdom ell. høje Embeder ell.
særlige Fortjenester for Staten; kun undertiden,
som i Baden og Württemberg, kom hertil
valgte Repræsentanter for Erhvervskorporationer.
Nær beslægtet med disse Overhuse er
ogsaa det ital. Senat, der foruden af de kgl.
Prinser og Bisperne bestaar alene af
Medlemmer udnævnte af Kongen paa Livstid, hvilke dog
skal udnævnes inden for bestemte Klasser, samt
Førstekamrene i adskillige eng. Kolonistater,
saaledes i Kanada, Queensland og Ny
SydWales, der bestaar alene af paa Livstid udnævnte
Medlemmer.
Disse aristokratiske Førstekamre, der i
øvrigt ligesom det eng. Overhus, hvilket endnu i
Princippet er Englands Højesteret, til Dels har
dømmende Myndighed, navnlig over for
Ministrene, har dog i Reglen i det lange Løb ikke
kunnet hævde deres Ligeberettigelse med,
endsige deres Overlegenhed over for det stadig
mere og mere demokratisk sammensatte Andet
Kammer. Værst er det dog gaaet ud over selve
Prototypen, det eng. Overhus. Lidt efter lidt,
gennem Aarh.’s Kampe, maatte det afgive det
meste af sin Magt, saavel paa det rent politiske
som paa Finanslovgivningens og den alm.
Lovgivnings Omraade, til Underhuset, der nu
gennem Parlamentarismens Sejr er blevet det
virkelige Overhus og første Kammer, medens
»Overhuset«, er blevet trykket ned til et »Andet
Kammer« med kun suspensivt Veto. Et mægtigt
Vaaben i denne Kamp har det for Underhuset og
de af dettes Flertal udgaaede Regeringer været,
at Overhusets Medlemstal som anført ikke er
fast begrænset, hvorfor Kronen i afgørende
Øjeblikke ved Trusel om ny Udnævnelser af Peerer
i tilstrækkeligt Tal (saakaldt Pairskup) har
haft det i sin Magt at tvinge Overhuset til
Eftergivenhed — en Trusel, der anvendtes
saavel til at gennemføre den store Valgreform af
1832 som ogsaa den endnu mere afgørende
Parlamentsakt af 1911. Ved denne sidste har
Overhuset helt mistet ethvert Veto over for
finansielle Love og har kun beholdt et rent
suspensivt Veto over for alm. Love. Ved denne
Reform synes Overhuset i sin nuværende Form at
have faaet sit Grundstød, og efter at Valgretten
til Underhuset 1918 paany er blevet udvidet,
deriblandt ogsaa for første Gang til Kvinder,
har Kravene om en fuldstændig Reform af
Overhusets Sammensætning faaet ny Styrke. Heller
ikke i de andre parlamentarisk regerede
Lande med aristokratisk F. K. som Italien, Kanada
og de anførte australske Kolonistater har
Førstekamret kunnet hævde sin Ligestilling med
det valgte Kammer. Størst Bet. havde de indtil
Verdenskrigen bevaret i Østerrig, Ungarn,
Preussen og de andre tyske Stater, hvor
Kronen heller ikke altid var i Stand til ved
ny Udnævnelser i Masse at bryde Kamrets
Modstand. Men i alle de sidstnævnte Lande
er disse aristokratiske F. K. sammen med
Monarkiet, hvis Støtter de var, blevne
bortskyllede af den store Syndflod efter
Verdenskrigen.
Af en vidt forsk. Type er F. K. i de fleste
andre Lande. Forbilledet er her dels det amer.,
dels det belg. Senat. Det amer. Senat er
ganske vist ogsaa til Dels Efterligning af det eng.
Overhus — det var da ogsaa opr. foreslaaet
at skulle vælges paa Livstid — og er derfor
ogsaa øverste Statsdomstol ved Anklager for
Højforræderi mod Præsidenten og alle
borgerlige Embedsmænd. Det er imidlertid folkevalgt
ligesom Repræsentanternes Hus og af lige saa
demokratisk Udspring som dette. Alligevel har
det opnaaet tilstrækkelig Uafhængighed i
Forhold til dette, dels derved, at det vælges paa
længere Tid — 6 Aar, medens det andet
Kammer kun vælges for 2 Aar — og kun fornyes
ved successiv Afgang med 1/3 hvert andet Aar,
hvorved det staar mere fast over for
øjeblikkelige Stemninger i Befolkningen, men dels og
navnlig derved, at det paa særlig Maade
repræsenterer de enkelte Stater inden for
Unionen, idet nemlig hver Stat, uanset sin
Størrelse og Folkemængde, vælger det samme
Antal — 2 — Senatorer. De Forenede Staters
Senat har været Mønstret for de øvrige amer.
Forbundsstaters og for den australske
Commonwealth’s Senater samt til Dels for det
schweiziske Stænderraad, idet dette sidste bestaar af
to Repræsentanter for hvert Kanton, uanset
dets Størrelse.
Af noget forsk. Type er det belg. Senat.
Dette ligner det amer., med hvilket det jo ogsaa har
Navnet fælles, deri, at det er folkevalgt, ligesom
det andet Kammer, og det vælges ligeledes paa
længere Tid end dette og med kun successiv
Afgang. Men da det ikke har kunnet gøres til
et særligt. Forbundskammer, saaledes som det
arner., har man paa anden Maade søgt at gøre
det forsk. fra Repræsentanternes Kammer, dels
ved at fastsætte en højere Valgretsalder (30
Aar) til Senatet (imod 25 til det andet Kammer)
og særlige Valgbarhedsbetingelser, og dels
derved, at Senatorerne ikke faar Diæter.
Resultatet er dog blevet en langt mindre Forskel,
mellem de to Kamre i Belgien end i Amerika,,
hvortil ogsaa særlig bidrager, at det belg. F. K..
er lige saa frit opløseligt som Andetkammeret,
medens ingen af de amer. Kamre kan opløses.
Nærmest efterlignet efter det belg. Mønster er
F. K. i Danmark, Sverige, Holland og Rumænien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
