Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Førde - Fører - Førerhus - Førerpatent - Førfremtid - Føring - Føring (se Styring) - Føring (Fødevarer) - Føringspenge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fædrift er den vigtigste Næringsvej. Der er fl.
Mejerier og en F. Sparebank, oprettet 1843. Ved
Gaarden Halbrend var der 1759 en Smeltehytte
for Kobber, tilhørende Grimelien Kobberværk
i Askvold. Hovedvej fører S. fra ind i F.
Herred til Fjordens Bund, hvorfra den fortsættes
op igennem Førdedalen til Jølster; rodelagte
Veje fører fra denne op igennem Angedalen og
Ø. over til Holsen og videre over Rørvikskaret
til Haukeli. Ogsaa gennem Naustdalen gaar
kørbar Vej. Med Bergen staar F. Herred i
Dampskibsforbindelse. Antagen Indtægt (1910)
383580 Kr, Formue 2027200 Kr. Herredets Areal
er 493 km2, hvoraf 40 km2 Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.
Fører (milit.) er nu i Alm. Betegnelse for
den, der kommanderer en militær Afdeling
uden Hensyn til Chargen, men anvendes
navnlig paa dem, der kommanderer mindre Led
(f. Eks. Delings-, Sektions-, Patrouille- og
Korporalskabsfører). Man skelner efter Forholdene
mellem overordnede F. og Underførere.
Fra 16. til 18. Aarh. var F. i enkelte Hære
en Underofficer, der udførte forsk.
Tjenesteforretninger; saaledes bar han Fanen under
Marcher, hjalp til ved Administrationen m. m.
F. skulde være gift, for at hans Kone kunde
assistere ved Sygeplejen.
B. P. B.
Førerhus kaldes det paa den bageste Del af
Lokomotiver anbragte, som Regel af Jernplader
opbyggede Hus, hvori Lokomotivfører og
Fyrbøder har deres Plads under Kørslen, og som
skal skærme dette Personale og de dér
anbragte mange forsk. Apparater m. v. mod
Vejrligets direkte Paavirkninger. Ved
Toglokomotivernes F. mangler i Reglen Bagvæggen,
medens Rangerlokomotiver og Lokomotiver, der
er beregnede for saavel Forlæns- som
Baglænskørsel, ell. som kører meget gennem Tunneler,
er helt lukkede; undertiden er Bagvæggen
anbragt forrest paa Tenderen og er da ikke i fast
Forbindelse med det øvrige F. I Side-, For- og
eventuelt Bagvæggene findes oplukkelige
Vinduer, i Sidevæggene tillige Døraabninger og i
Loftet en Ventilationsindretning. Den hyppigst
anvendte Form for F. er rektangulær, men
ved Lokomotiver, byggede til Hurtigtogskørsel,
gøres F.’s Forvæg undertiden kileformet for at
mindske Luftmodstanden under Kørslen, men
da Fordelene ved denne Foranstaltning, der
første Gang er angivet af Ricour ved de fr.
Statsbaner, i Praksis har vist sig ringe, gaar
man nu mere og mere bort derfra (se
endvidere Lokomotiv).
G. K.
Førerpatent som Flyver, se Flyver.
Førfremtid, se Futurum exactum.
Føring bet. »det man har at føre«, »saa
meget, som kan føres«, f. Eks. af en Mand, paa
en Vogn, i et Skib. I dansk og norsk Søret
er »Retten til F.« blevet Udtrykket for
Skipperens og Mandskabets Ret til fragtfrit at
medtage en vis Mængde Gods, ofte paa den Maade,
at de havde visse Rum i Skibet til deres
Disposition. Ret til F. var en Lønningsmaade, som
vistnok havde sin Oprindelse derfra, at
Skibsfarten i tidlig Middelalder blev drevet af
Interessentskaber, hvis Medlemmer foruden at
være baade Redere og Ladningsejere forrettede
Skibstjenesten. I den nyere og nyeste Tid er
Retten til F. gaaet helt af Brug, og
Besætningen lønnes direkte med Penge. Derved
undgaas, at Besætningens Interesser i
Befragtningen kan komme i Kollision med Reders og
Ladningsejers, at Besætningen skal tage for meget
Gods med for egen Regning, ell. endog under
Rejsen bemægtige sig Gods af Ladningen og
udgive det for Føringsgods.
V. B.
Føring, se Styring.
Føring, Fødevarer, som medbragtes fra
Hjemmet til Gildeslag. Hed ogsaa Forn,
Førning, Medførsel, Stolmad eller
Byrd; paa Latin collatio, forvansket til
Kollats, Kalas. I Hedenold medførtes forn til Blotet;
en Del ofredes til Guderne, Resten fortæredes
paa Stedet i Fællesmaaltid, der opr. holdtes
liggende paa Jorden af de Personer, der
hørte til samme Madlag, Gildeslag. Den
store Høj ved Ingelstad i Smaaland omgaves
endnu i 17. Aarh. af 165 Kredse, satte med
20—30 Stene i hver, og afgav forhen
Siddepladser til henved 4000 Mennesker, der altsaa
har været til Stede ved Højtiderne. Under
Kristendommen holdt Skikken sig; F. medbragtes
til Gudstjenesten og fortæredes før og efter
denne paa Kirkegaarden. Det samme fandt Sted i
de ældste Gildemøder, men her
indskrænkedes Nydelserne senere ti] Drik alene, og
F. udrededes enten i Øl ell. Malt (»at bære
ondt Malt til Gilde« ɔ: at komme ondsindet
derhen). De hedenske Offergaver forandredes
til en F., som ydedes til Præstebordet, efter at
den opr. havde været henlagt paa Alteret ved
kirkelige Højtider, men lever endnu paa Landet
som Konfirmationsgaver, der udredes i Høns.
En Gaardmand gav forhen som F. til Gilder 1
Lam, 20 Æg, en Ost, 2 Pd Smør, Mælk og
Fløde (Gjerrild, Jylland), men den varierede
efter Egnens Skik med Tællelys, Fjerkræ,
Skinke o. s. v. Paa Sjælland gaves tillige rede
Penge efter Evne. F. bragtes i Alm. Dagen før
Gildet af Føringspigerne, for hvem der
holdtes Føringsgilde (Fyn). Indtil 17.
Aarh. strakte F. sig til Bohave og Husgeraad,
der skikkedes forud til Laans, hvilket selv
Kongerne altid maatte ty til ved særlige
Lejligheder. Spor heraf findes endnu sent i Jylland
(Vendsyssel), hvor Omgangspigerne
foruden Brød, et Anker Brændevin og en Tønde
Ø1 medbragte en Sengs Klæder, Gafler, Knive,
Dug, lange Trætallerkener (Diske) o. s. v. Naar
F. var en ren Gave, hed den Send, Skjøn
og anvendtes navnlig som Barsel- og
Sygemad, i Alm. Grød og Mælkemad. Den sendtes
i Føringsspande af Tin, Kobber, Ler, som
findes bevarede paa Dansk Folkemuseum. De
Ydelser, in natura, som tilkom fremmede
Gesandter under deres Ophold i Danmark, hed i
Analogi med Ovenstaaende anførte ogsaa F.
Bernh. O.
Føringspenge kaldtes en ved Frd. om
Betlere 24. Septbr 1708 indført Afgift, der paa
Landet skulde udredes til de samtidig
oprettede Herredskasser, hvorfor Afgiften ogsaa
kaldtes Herredskassepenge. Dens
Øjemed var at dække Udgifterne ved at skaffe
omløbende Betlere bort. Efter 1803 tilfaldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
