Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 272 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fødselsstatistik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

	Gennemsnitlig aarlig Antal Levendefødte i % af Middelbefolkningen
	1901—05	1906—10	1911—15
Hovedstaden	2,93	2,64	2,25
Øernes Byer	2,82	2,64	2,41
Jyllands Byer	3,17	2,95	2,59
Øernes Landsogne	2,74	2,63	2,45
Jyllands Landsogne	3,17	3,10	2,90
Hele Landet	2,93	2,81	2,57

Det vil ses, at Nedgangen i disse 15 Aar er
alm.; Hovedstaden, der tidligere indtog en
Mellemstilling, udviser nu den laveste
Fødselsprocent, og endda maa det erindres, at i
et stort Antal Tilfælde af uægte Fødsler, ved
hvilke Moderen er hjemmehørende andet Steds
end i Hovedstaden, foregaar Fødslen enten paa
Fødselsstiftelsen ell. hos Private i Kbhvn, hvad der
for en Del er Skyld i, at navnlig Øerne kommer
til at staa med saa lave Tal, medens
Hovedstadens Tal omvendt bliver for høje.

For at faa et nøjagtigere Udtryk for
Frugtbarheden bør, som nævnt ovf., Antallet af
Fødsler stilles i Forhold til Antallet af
kønsmodne Kvinder; en Deling efter de fødende
Mødres Alder vil dernæst vise, at
Frugtbarheden er meget forsk, i de forsk.
Aldersklasser, saaledes som det fremgaar af
nedenstaaende Oversigt, der efter Erfaringerne for
Danmark i Femaaret 1906—10 angiver det
gennemsnitlige aarlige Antal Fødsler i Ægteskab i %
af Antallet af gifte Kvinder i de paagældende
Aldre:

Alder ved Nedkomst	Hovedstaden	Provinsbyerne	Landdistrikterne	Hele Landet
16-19 Aar	52,3	60,8	67,2	62,6
20-24 -	38,3	43,4	46,5	44,1
25-29 -	25,0	30,9	36,6	32,7
30-34 -	16,8	22,2	27,7	24,4
35-39 -	10,3	15,3	20,3	17,0
40—44 -	4,1	6,5	9,5	7,7
45—50 -	0,3	0,6	1,0	0,8
Samtlige Aldersklasser	14,8	19,2	22,5	20,1

Disse Tal viser tydeligt, i hvilken Grad
Frugtbarheden aftager med Alderen; endvidere ses
det, at Hovedstadens Tal for samtlige Aldersklasser
er lavere end Tallene for Byerne og disses
atter lavere end Tallene for Landdistrikterne;
forholdsvis er Forskellen stigende med
Alderen; et Begreb om, hvorledes de senere
Aars Nedgang i Fødselshyppigheden fordeler sig
paa de enkelte Aldersklasser, faas ved at
sammenligne de her for hele Landet meddelte Tal
med de tilsvarende for f. Eks. Femaaret 1890—94,
saaledes som det er gjort i flg. Tabel:

Genstl. aarlig Ant. Fødsler pr 100 gifte Kv.:
Alder v. Nedkomst	1890—94	1906—10	Nedg. i %
16—19 Aar	63,3	62,6	1
20-24 -	45,9	44,1	4
25-29 -	36,7	32,7	11
30-34 -	29,5	24,4	19
35-39 -	22,2	17,0	23
40—44 -	10,6	7,7	26
45—50 -	1,1	0,8	27

Herefter er den ægteskabelige Frugtbarhed
altsaa i de gennemsnitlig 16 Aar, der ligger
mellem de 2 Perioder, formindsket med fra 1—27 %,
saaledes at Formindskelsen er jævnt
stigende med Alderen. Denne Omstændighed
karakteriserer Bevægelsen som et socialt, ikke
et fysiologisk Fænomen, hvad der tillige
bekræftes derved, at Bevægelsen er langt mere
udpræget i Hovedstaden end i Provinsbyerne
og her atter stærkere end paa Landet.

Bl. de Forhold, der er bestemmende for
Fødselshyppighedens Størrelse, fremhæves ofte det
paagældende Folks ell. Samfundslags hele
økonomiske Stilling. I 19. Aarh. fremtræder
saaledes Tiden 1816—30 med høje Tal (Reaktion
efter Revolutionskrigene); ligeledes for
Østeuropas Vedk. 1861—65 (Livegenskabets Ophævelse).
Lave Tal viser derimod 1801—15 (Krigene) og
1846—55 (Revolutionstider); paa den anden Side
maa det dog erindres, at der ogsaa er andre
Forhold, der øver Indflydelse, ofte i en Grad,
som stiller det økonomiske Moment ganske i
Skygge; det er jo bekendt nok, at det navnlig
er de økonomisk ringere stillede, der har de
store Børneflokke, et Forhold, der peger i
modsat Retning af, at bedre økonomiske Forhold
skulde bevirke større Frugtbarhed. Foruden
»gode Tider« spiller da ogsaa Forhold som
Ægteskabslovgivning, sociale Sædvaner,
Befolkningens Sorgløshed o. s. v. en meget
betydelig Rolle.

Undersøgelser over Børneavlens Intensitet, set
i Forhold til Familiens sociale Stilling, er det
imidlertid ret vanskeligt at skaffe brugbart
Materiale til, og saadanne Undersøgelser er da
ogsaa sjældne; for Danmarks Vedk. foreligger
der dog dels fra privat Haand i Rubin’s og
Westergaard’s »Ægteskabsstatistik« (1890), og
senere fra den officielle Statistik
(»Ægteskabsstatistik« 1905) Arbejder af denne Art;
i sidstnævnte Publikation, der giver de nyeste
Oplysninger paa dette Omraade, findes bl. a. en
indgaaende Undersøgelse af Børneavlens Intensitet
i de forsk. Samfundslag. Opgøres uden andre
Delingslinier ligefrem det gennemsnitlige Antal
Børn i Familierne, naar disse deles i Grupper
efter Forsørgerens Erhverv, vil Børneantallet
pr Familie naturligvis variere stærkt fra
Gruppe til Gruppe; Ydergrænserne dannes af
Embedsklassen i Kbhvn (2,38 Børn pr Ægteskab)
og Fiskere paa Landet (4,22 Børn pr Ægteskab).
Forholdsvis faa Børn findes i det hele i
Embedsmands- og Funktionærgrupperne, hos de
selvstændige Handlende og deres Medhjælpere,
samt til Dels hos Haandværkssvende;
forholdsvis mange Børn pr Ægteskab er der i
Bondestanden, bl. Lærere paa Landet samt hos
Haandværksmestre i Byerne og paa Landet. De
Erhverv, der er fælles for By og Land, viser
gennemgaaende større Børneantal i Provinserne
end i Hovedstaden.

Disse Oplysninger kan imidlertid ikke give
noget korrekt Billede af den ægteskabelige
Frugtbarhed; Børnetallet paavirkes nemlig
desuden meget betydelig af Ægteskabets Varighed,
der ikke kan anses for gennemsnitlig den
samme for de forsk. Erhverv. Mange Murersvende
bliver saaledes Mestre efter at have været gift
i nogle Aar, og inden Børneavlen er ophørt;
for Kbhvn finder man f. Eks., at Svendene har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>