Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fødsel - Fødsel (jur.) - Fødselsadel, se Adel - Fødselsattest, se Daabsattest - Fødselsdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gerne 5—6 Timer, inden Efterbyrden —
»Skarnet« — er løsnet og udstødt. Hos de af
Husdyrene, som føder fl. Unger i »Kuldet«, afgaar
Efterbyrden enten umiddelbart efter hvert
Foster ell. paa een Gang efter hele F.’s
Tilendebringelse. Det hænder undertiden — særlig hos
Rovdyrene — at Fosteret fødes i Hinderne,
»fødes i Hammen«, som da hurtigst muligt maa
aabnes, hvis ikke det nyfødte Dyr skal kvæles.
Naar Efterbyrden er afgaaet, siges Dyrene »at
være blevne rene«. G. S.
Fødsel (jur.). I al Ret gælder som den
naturlige Hovedregel, at Retsevnen. Evnen til
at være berettiget ell forpligtet Subjekt i
Retsforhold, tilkommer ethvert Menneske. Den
vil saaledes indtræde ved F. i det Øjeblik, da
Barnet ved Fødselsaktens Slutn. begynder sit
selvstændige Liv, og den vil ophøre ved Døden.
Det ufødte Barn, Fosteret, nyder dog lige fra
dets Undfangelse en vis begrænset Retsbeskyttelse
og er ikke alene beskyttet gennem
Moderens Rettigheder. Medens nemlig det
ubefrugtede Æg ikke beskyttes mod Moderens
Handlinger, idet Ovariotomi (s. d.) under
enhver Betingelse er tilladt, og Forhindring af
Befrugtning (se præventive Midler) ikke
er strafbar, er Fosteret beskyttet derved, at
Fosterfordrivelse straffes. Endvidere ydes der
den frugtsommelige Kvinde gennem Reglerne
om Lægens og Jordemoderens Virksomhed, gennem
Understøttelser og ved Begunstigelser under
Strafudstaaelse en Retsbeskyttelse med det
kommende Barns Velfærd for Øje. Paa en
ejendommelig Maade kan Fosterets og Moderens
Interesser støde sammen. Hvor det gælder
Moderens Liv ell. Helbred, kan man retmæssig
foretage Operationer, som dræber Fosteret.
Af samme Grund kan det være rigtigt at indlede
en for Fosterets Trivsel farlig for tidlig F.,
ell, under Fødselsakten at dræbe Barnet, selv
hvor det gennem en for Moderens Liv farlig
Operation maaske kunde reddes. Ved Afvejelsen
bør Lægen tage Hensyn til Moderens Ønske om
at løbe en større Risiko, medens Faderens
Interesse i at faa et levende Barn næppe har
selvstændig retlig Bet. Under Tvivl er det efter
Nutidens Opfattelse det ene rette at foretrække
Moderens Liv for Barnets; i ældre Tider
foretrak man Barnets.
I en Række Tilfælde har man, om end i
Virkeligheden med Urette, talt om, at Barnets
Retsevne strakte sig tilbage til dets Undfangelse.
Det angik Forhold, hvor Erhvervelsen
af en Ret ell. Paadragelsen af en Pligt er
betinget af, at man oplever et vist Tidspunkt.
Man har antaget, at Romerretten gav et Barn
alle de Rettigheder, som vilde være tilfaldet
det, hvis det var født allerede paa sin
Undfangelsesdag. Saa vidt gaar vor Ret ikke.
Den siger det udtrykkelig om det vigtigste og
utvivlsomste Arveforhold, efter dets Forældre,
praktisk taget dets Fader, som er død før dets F.
Denne Regel kan sikkert udvides til at gælde al
anden Arv og tilsvarende Erhvervelser, f. Eks.
af Adel, af Erstatningsret for Tab af Forsørger
ell. Underholdskrav i den afdøde Barnefaders Bo.
Den nøjagtige Bestemmelse af Undfangelsens
Øjeblik er umulig, dette gælder endog, hvor det
kun kan dreje sig om et enkelt Samleje. Det
har ofte Interesse at bestemme, om et Barn kan
være født saa meget før ell. saa meget efter
den normale Tid, at det kan være en given
Mands Barn. Særlig ofte maa et saadant
Undfangelsestidsrum fastsættes, hvor Faderforholdet
til et Barn, der er født uden for Ægteskab,
skal bestemmes, navnlig gennem Ed aflagt af
Moderen ell, den sigtede Mand. I nordisk Ret
udøver de medicinske Autoriteter (hos os
Retslægeraadet) det afgørende Skøn i hver enkelt
Sag; det Spillerum, der sættes, er ofte omtrent
2 Maaneder. I fremmed, f. Eks. tysk Ret,
fastsætter Lovgivningen visse bestemte Frister
(den 180. til den 302. Dag), efter hvad
Lægevidenskaben anser for de i Alm. yderste
Grænser, og fordrer dem anvendte mere ell.
mindre mekanisk.
Beviset for, om og naar en Person er født,
kan føres ved Udskrift af Kirkebøgerne,
hvortil F. skal anmeldes. Uden for Norden bruges
ofte et civilt Register, der føres ens for alle
Landets Indb. I Nutiden gøres der visse Tilløb
til at faa et saadant Register indført ogsaa hos
os. Anmeldelsen paahviler Forældrene, og
Fristen hertil er ganske kort. Bevisbyrden for,
at et Barn er levende født, paahviler den, som
paastaar det. Om Barnet var levende, da F. blev
afsluttet, bliver et Tvivlsspørgsmaal, naar det
utvivlsomt var død kort derefter, og naar det,
ved saaledes at arve f. Eks. sin afdøde Fader,
kunde overføre Arv til sin Moder. Da et Barn
maa arve, hvad enten det er stærkt ell. svagt
ved F., og hvad enten det lever ganske kort
ell. i længere Tid, kan man ikke stille særlige
Krav om Leveevne (Vitalitet). Som Hovedprincip
vil Retsudøvelsen derfor, naar den som i
vor Ret mangler Lovbestemmelser, være
tilbøjeligst til at tilkende Retsevne. Men en
Grænse kan dog komme. Naar F. sker saa meget
for tidlig, at det maa kaldes en Abort, idet
et levende Barn efter Lægeskøn umuligt kan
udvikle sig, hvor der endnu kun er hen gaaet saa
kort Tid efter Undfangelsen, synes man ikke at
burde tale om et levende født Barn (D. L.
5—2- 30), selv om det i et lille Tidsrum viser
Tegn paa organisk Liv. Maaske kunde noget
tilsvarende, saaledes som det gjaldt i rom.
Ret, der krævede »menneskelig Organisation«,
antages ved meget svære Misfødsler. V. B.
Fødselsadel, se Adel.
Fødselsattest, se Daabsattest.
Fødselsdag højtideligholdtes allerede hos fl.
af Oldtidens Kulturfolk, særlig hos Ægypterne,
der bl. a. højtideligholdt Kongernes (se 1.
Mosebog 40, 20) o. a. kgl. Personers F. som
Festdage. De 5 Epagomener ell. aarlige ægyptiske
Skuddage festligholdt Ægypterne som 5 store
Guders F. Hos de semitiske Folk synes man
mindre at have lagt Vægt paa Højtideligholdelse
af F.; derimod var man i fl. Lande meget
omhyggelig for at iagttage Stjernernes Stilling
i selve Fødslens Øjeblik (se Horoskop). Hos
Grækerne højtideligholdtes F. fra tidlig Tid; vi
ser af Tragikerne, at F. i 5. Aarh. f. Kr. fejredes
bl. a. ved Ofre. Hos Romerne højtideligholdtes
F. ogsaa; i Kejsertiden var Kejsernes
og Kejserindernes F. store Festdage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
