Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Færøerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og om Efteraaret til Slagtning. Øernes faste
Faarebestand er omkr. 100000 Stkr. Ulden
tilvirkedes tidligere mest til Beklædningsgenstande
for Befolkningen selv, men i de senere Aar
er store Mængder Uld og Skind udførte;
derimod er Kødeksporten forsvindende ringe. Til
Markedet gaar desuden de saakaldte »islandske
Trøjer«, som strikkes paa F. og ikke paa
Island. Af adskillig mindre Bet. end Faareavlen
er Kvægavlen. Paa de større Bøndergaarde
holdes i Alm. kun indtil en halv Snes Køer, og
Øernes hele Besætning af Hornkvæg udgør
henved 5000 Stkr. Fortrinlige Kvæggræsgange
findes i øvrigt fl. Steder, saaledes paa den for
sine Stude bekendte Møgenæsholm samt paa
Lille Dimon. De faa Heste, som findes paa
Øerne, bruges til Transport, mest af Tørv og
Gødning. Transporten foregaar paa gammeldags
Vis. Til en paa Hestens Ryg anbragt Kløvsadel
fastgøres to »Løbe«: høje aflange
Tremmekasser, en paa hver Side. Dog benyttes langtfra
altid Heste. Oftest bærer den færøske
Almuesmand det, som han skal have transporteret,
paa sin egen Ryg i en Tremmekasse (»Løb«),
hvori der oventil er fastgjort en Rem, som
lægges frem over den Bærendes Isse. En vigtig
Næringskilde er ogsaa Fuglefangsten (se
nærmere herom Fuglebjerge).
Agerbruget spiller kun en underordnet Rolle. Af
Kornsorter dyrkes hyppigst Byg (en Art
treradet Byg, som gaar under Navnet »færøsk
Korn«), undertiden ogsaa Havre. I gunstige Aar
kan der paa heldig liggende Steder høstes
16—20 Fold Byg, paa andre Steder derimod ofte
kun 6—7 Fold. Uheldige Aar indtræffer ofte, i
hvilke Kornet ikke bliver fuldt modent. Af
Rodfrugter dyrkes alm. Kartofler og Roer.
Skibsfiskeriets store Opsving har haft til Følge, at
Landbruget er kommet i en trykket Stilling,
idet det savner Arbejdskraft.
Hvad Handelen angaar, dreves denne i
de ældste Tider af Indbyggerne selv med egne
Skibe. Siden drog Hansestæderne lidt efter lidt
den færøske Handel til sig, idet de drev den
fra Bergen, og i 16. Aarh. havde de den
fuldstændig i deres Hænder. 1607 overdrog
Christian IV, som modarbejdede Hansestæderne,
denne Handel til nogle bergenske Købmænd;
men dette Kompagni ophævedes 1662, hvorpaa
Frederik III gav Landet i Forlening til Chr.
Gabel, der lod Handelen drive ved et
Købmandshus. Efter Gabels Død beholdt hans Søn
Lenet; men ved denne sidstes Død drog
Frederik IV Øerne tilbage under Kronen, og fra
nu af blev Handelen drevet som et kgl.
Monopol. Den øverste Instans, hvorunder alt
vedrørende Handelen sorterede, var det kgl.
Rentekammer. Under dette stod en kgl. færøsk og
grønlandsk Handelskommission (med en
administrerende Direktion), og denne havde saa
atter en Handelsforvalter paa F. med Sæde i
Thorshavn. En stadig Plage for Øerne var de
mange Sørøvere, som idelig gjorde
Handelsforbindelserne usikre. I sidste Halvdel af 16. Aarh.
(under Kong Frederik II) fik den bekendte
Færing Magnus Heinesen kgl. Fuldmagt
til at rense de færøske Farvande for Kapere,
hvilket ogsaa til Dels lykkedes ham. Handelen
blev ved at være kgl. Monopol indtil 1856.
Indtil 1836 var der kun eet Udsalgssted paa Øerne,
nemlig Thorshavn. I Beg. af 19. Aarh. havde
Færingen Skibsfører Poul Nolsøe arbejdet
ihærdig for Indførelse af Frihandel, men hans
tidlige Død (1800) hindrede ham i at se noget
Resultat af sine Bestræbelser. Spørgsmaalet blev
imidlertid i 1840’erne og 50’erne heftigt
genoptaget, særlig af Færingen exam. juris Niels
Winther (Øernes første Folketingsmand), og
førte til Frihandelens Indførelse 1856 (L. 21. Marts
1855). Siden den Tid har Øernes Hjælpekilder
været i fortsat Udvikling. I telegrafisk
Forbindelse med Omverdenen kom F. 1906, og ved
samme Tid lagdes Telefonnet paa og om Øerne
ved Landledninger og Søkabler, og der er
bevilget Penge til Havneanlæg og Vejanlæg. —
1906 aabnedes Føroya Banki, Aktieselskab
(Aktiemajoritet er forbeholdt Landmandsbanken i
Kbhvn). (Litt.: Danmarks Statistik:
»Sammendrag af statistiske Oplysninger om F.« [1918]).
De ældre færøske Huse er opførte af Sten
og Grønsvær med indvendig Brædebeklædning
og tækkede med Grønsvær. De bestaar i Reglen
af to Rum: »Røgstuen« (roykstova) og
»Glasstuen« (glasstova). Den sidste er, som Navnet
viser, en finere Stue og benyttes især ved
Modtagelse af Gæster. Den første (»Røgstuen«), som
er den største af de to og paa een Gang tjener
til Køkken, Dagligstue og Soveværelse, er
Husets Centrum. I St f. de gl. lave, af flade Sten
bestaaende Arnesteder bruges nu alm. høje
murede Ildsteder. Sengestederne i Røgstuen er
Alkover med Skydedøre. Nu opføres Husene af
Tømmer og bestaar af fl. Rum. Tømmeret
indføres fra Norge. (Litt.: Daniel Bruun,
»Gammel Bygningsskik paa F.« [Aarsberetning
for »Foren. til norske Fortidsminders Bevaring«
[Kria 1907]).
Sæder og Skikke. Svarende til den
jyske »Bindestue« har man om Vinteren paa F.
den saakaldte kvøldseta (»Aftensæde«), hvor
Unge og Gamle samles i Røgstuen, hver med
sit Arbejde, og skiftes til at fortælle Sagn,
foredrage Kvad m. m. Disse Sammenkomster har
haft stor Bet. m. H. t. Udviklingen af et eget
Aandsliv; bl. a. har de bidraget meget til
Bevarelsen af de gl. Sagn og Kvad. Af
ejendommelige Folkeforlystelser skal nævnes den gamle
Nationaldans. Denne foregaar paa den
Maade, at alle de Dansende tager hverandre i
Hænderne, danner en sluttet Ring og bevæger
sig fremad i en ensformig Takt. Hvad der giver
denne Dans sit Særpræg, er den Omstændighed,
at den altid ledsages af Sang, som oftest gamle
Kvad og Kæmpeviser. En enkelt synger for, de
andre istemmer efter Behag, medens Omkvædet
synges af alle. Hyppigst er det danske
Kæmpeviser (efter Peder Syv’s Kæmpe visebog), som
nu synges til Dans paa Øerne. De gl. færøske
Kvad høres kun sjælden andre Steder end paa
de sydlige Øer (specielt Sandø og Suderø).
Nyere Kvad (og Skæmteviser) i færøsk Sprog
er derimod temmelig udbredte. Tidsrummet
mellem Jul og Fastelavn er den egl. Dansetid
og har været det fra gl. Tid af. Dog danses
der nutildags hyppig til andre Tider. (Litt.:
Hjalmar Thuren, »Dans og Kvaddigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
