Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fængselsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Selvforsørgelse fornødne Kundskaber.
Præstens Gerning er Gudstjeneste og Undervisning,
individuel Sjælepleje ligger uden for hans
Opgave; han har ingen Indflydelse paa
Oprykningen. Disciplinærmidlerne er
Nedsættelse i lavere Klasse, Kostindskrænkning og
Legemsstraf (Kat).
Frankrig. Straffesystemet hviler paa Code
pénal (1810). Frihedsstraffene er foruden
travaux forcés (paa Livstid ell. fra 5—20 Aar),
der udstaas i Ny-Kaledonien (se Deportation),
a) détention (Fæstningsstraf) fra 5—20
Aar for politiske Forbrydere, b) réclusion
(Tugthus) fra 5—10 Aar, c) emprisonnement
correctionel (Fængsel) med Arbejdspligt, men
med Ret for Fangen til at vælge sit Arbejde,
fra 6 Dage til 5 Aar og d) emprisonnement
de simple police, simpelt Fængsel uden
Arbejdstvang fra 1—5 Dage. Détention, réclusion
og emprisonnement over 1 Aar udstaas i
Centralanstalter (16 for Mænd, 5 for Kvinder);
kortere Fængselsstraffe i Reglen i
Korrektionsanstalter, der tilhører Departementerne, men
forvaltes af Staten. Endvidere findes lokale
Politiarrester for Varetægtsfanger (der i øvrigt
ogsaa findes i Departementsfængslerne), men
hvori ogsaa korte Fængselsstraffe fuldbyrdes;
disse staar under Statens Tilsyn. Ledelsen
udøves af et under Justitsministeriet sorterende
Generaldirektorat med rejsende Inspektører.
Præfekten og Mairen er Mellemorganer. , Et
Fængselsraad konsuleres i alle pønitentiære
Anliggender. Cellesystemet, der næsten var
gennemført 1848, men ophævedes 1853, er l875
genindført for Varetægtsfanger og de til
Fængsel under 1 Aar dømte Forbrydere. De til
emprisonnement i længere Tid dømte Fanger kan
paa Ansøgning udstaa Straffen i Celle, hvis
saadanne findes. Da de obligatoriske Cellestraffe
udstaas i Departementsfængslerne, er Loven
imidlertid langtfra gennemført (i 23 af 382
Fængsler). Som Regel udstaas Fængselsstraf
derfor endnu i Fællesskab med nødtørftig
Klassifikation. Først L. 1893 har tilladt Staten at
tvinge Departementerne til at opføre Celle
fængsler, hvorhos disse ved at overdrage Staten
Fængslerne befries for en stor Del af
Omkostningerne ved Ombygningen. Cellestraf forkortes
med ¼ af den Del af Straffetiden, der
overskrider 3 Maaneder. I Centralanstalterne
hersker Fællesskab om Dagen, som Regel ogsaa
om Natten, uagtet det auburnske System er
paabudt. Arbejdet drives overvejende efter
Entreprisesystemet. Cellefangerne kan derfor ofte
ikke finde Reskæftigelse. Tugthusfanger faar 1/10
af Arbejdsfortjenesten, de øvrige Fanger fra, 5/10
synkende for hver Domfældelse indtil 1/10.
Fangens Udbytte deles i pécule disponible,
hvorover han har Raadighed i Straffetiden, og
pécule de reserve, der udbetales ved
Løsladelse, Sjælepleje og Undervisning er meget
mangelfulde. L. 14. Aug. 1885 har indført betinget
Løsladelse ved Straffe af mindst 6 Maaneders
Varighed, naar Halvdelen af Straffetiden er
udstaaet, for Recidivister 2/3. Afgørelsen sker af
Indenrigsministeriet. Løsgængere straffes med
Fængsel i 3—6 Maaneder og faar derefter
anvist Tvangsopholdssted. Betlere straffes, hvor
et depot de mendicité findes, med
Tvangsarbejde fra 3—6 Maaneder; i andet Fald kun,
hvis det drives sædvanemæssig af en
arbejdsfør, med Fængsel fra 1—3 Maaneder.
Belgien. Code pénal (1867) foreskriver
travaux forcés paa Livstid ell. fra 10—20 Aar,
détention (for politiske Forbrydelser) paa
Livstid ell. fra 5—15 Aar, réclusion (Tugthus) fra
5—10 Aar, emprisonnement correctionel
(Fængsel) fra 8 Dage til 5 Aar og emprisonnement
de police fra 1—7 Dage. Med Undtagelse af
détention og emprisonnement de police er
samtlige Straffe forbundne med Arbejdstvang. L. 31.
Maj 1888 har indført betinget Løsladelse for
Straffe over 3 Maaneder, naar 1/3 af
Straffetiden er forløbet, for Recidivister kun, naar
Straffen overskrider 6 Maaneder og 2/3 af
Straffen er udstaaet. Livsfanger skal have udstaaet
henh. 10 og 14 Aar. Mellem Fængsel og
Tugthus bestaar Forskellen kun i Straffetidens
Længde og Arbejdsfortjenesten, der er 5/10 af
Indtægten i Fængsel, 3/10—4/10 i Tugthus. Samtlige
Straffe udstaas i Celle Dag og Nat, obligatorisk
ved Straffe indtil 10 Aar, derover fakultativt.
Cellestraffe forkortes ved alle Straffe over 1
Maaned med 3/12 i det første Aar, og derefter
stigende med Straffetidens Varighed indtil 9/12.
20 Aar udstaas i Celle i 9 Aar og 9 Maaneder.
Efter at Cellestraffens Maksimum er naaet,
overføres Fangen til Fællesanstalter, hvor
Resten af Straffen udstaas efter
Progressionssystemet i 3 Klasser. Til Tugthusstrafs
Udstaaede findes for Mænd Cellefængsel i Louvain, den
blandede Fælles- og Celleanstalt i Gent
(maisons centrales). Til maisons sécondaires
henføres Cellefængslerne St Gilles og Forest i
Bryssel og Fællesanstalten i Mons for kvindelige
Tugthusfanger, samt de 24 Cellefængsler til
Fængselsstraffes Udstaaelse. Arbejdet drives
dels efter Regie-, dels efter Akkord-Systemet.
Undervisning er obligatorisk til Fangens 40. Aar.
Centralledelsen er hos 3 Generalinspektører, der
deler Forretningerne mellem sig under en Chef
og bistaas af stedlige Tilsynsraad. For
Fængselsbetjente findes en Skole i Louvain.
Disciplinærmidlerne er Berøvelse af
Begunstigelser, Kostindskrænkning, Arbejdsberøvelse,
mørk Celle og Kombinationer af disse Straffe.
Straffe af større Omfang kræver Tilsynsraadets
Approbation. Betlere og Landstrygere anbringes
fra 2—7 Aar i depots de mendicité, der styres
af Staten, medens Kommunerne bærer
Forplejningsomkostningerne.
Holland. Strfl. 3. Marts 1881 foreskriver 2
Arter Frihedsstraffe, Fængsel paa Livstid eller
fra 1 Dag til 15 Aar, undtagelsesvis 20 Aar,
Arrest fra 1 Dag til 1 Aar, undtagelsesvis 16
Maaneder. Arbejdstvang gælder ved begge
Straffe, dog kan ved Arrest Fangen vælge sit
Arbejde. Fængsselstraffe under 5 Aar udstaas
fuldstændig, længere Straffe i de 5 første Aar
i Celle, og Forlængelse kan bevilges af
Justitsministeriet. Fællesfangerne er inddelte i 3
Klasser, i 1. Klasse de, der opfører sig slet, i 2.
Klasse Recidivisterne, i 3. Klasse alle andre.
Livsfanger holdes altid for sig. Betinget
Løsladelse kan gives efter 3 Aars Forløb, naar 3/4
af Straffetiden er forløbet. Arrest fuldbyrdes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
