Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 185 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fürstenberg - Fürstenberg, Pontus - Fürstenwalde - Fyrsteret - Fyrstespejl - Fyrstikker - Fürstner, Adolph - Fyrsvamp - Fyrtaarn - Fürth

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Münster. Han styrede med stor Dygtighed de
münsterske Lande, hvor han gennemførte
betydelige Reformer, og selv efter at han 1780
var traadt tilbage fra Ministerstillingen, vedblev
han som Generalvikar at øve en afgørende
Indflydelse paa disse Landes Styrelse.
P. M.

Fürstenberg [’fyrst_ənbærj], Pontus, svensk
Mæcen, f. i Göteborg 4. Oktbr 1827, d. smst.
10. Apr. 1902. F. blev efterhaanden en højt
anset og rig Købmand i sin Fødeby, i hvis
kommunale Liv han ogsaa kom til at spille en
stor Rolle, i mange Aar som Medlem af
»stadsfullmäktige«. F. var ogsaa meget
interesseret af Folkeoplysning, men især
sværmede han for Kunst. Som Medlem af
Göteborg Museums Kunstnævn arbejdede han ivrigt
for gode Indkøb, og som Formand i »Göteborgs
Konstforening« virkede han yderligere til Kunstens
Fremme. 1880 giftede han sig med Göthilda
Magnus, med hvem han fik en betydelig
Formue, og han kunde nu i endnu højere Grad
selv samle Kunstskatte og gavmildt understøtte
Kunstnere. Hans Hus blev gennem det »F.’ska
galleriet« en af Göteborgs største
Seværdigheder. Galeriet indviedes 1885 i en særlig
Tilbygning til F.’s Hus, og Samlingerne bestaar
især af nyere nordisk og fr. Kunst. I sit
Testamente bestemte F., at Samlingerne skulde
tilfalde Göteborg. Mange af Sveriges ypperste
Kunstnere kan takke ham for Hjælp, da
saadan bedst behøvedes. 1885 blev F. Æresmedlem
af »Akadiemien för de fria konsterna«.
Sammen med sin Hustru øvede han en vidtstrakt
Velgørenhed.
A. M. D.

P. Fürstenberg.

Fürstenwalde [’fyrst_ənvald_ə], By i preuss.
Prov. Brandenburg, Regeringsdistriktet
Frankfurt, ved Spree og ved Oder-Spree-Kanalen,
Knudepunkt paa Jernbanelinien
Berlin—Frankfurt a. O., har betydelig Industri (Ølbryggeri,
Jernstøberi, Fabrikation af elektriske Lamper,
Teglbrænderi m. m.), en Filial af Rigsbanken,
Gymnasium og Garnison. (1910) 22626 mest luth.
Indb. 6 km S. f. F. ligger de Rauenske Bjerge
med Brunkulsgruber. 1385—1598 var F. Sæde
for Biskopperne af Lebus. Ved Forliget i F.
15. Aug. 1373 gav den bayerske Markgreve Otto
Afkald paa Brandenburg til Gunst for Kejser
Karl IV.
G. Ht.

Fyrsteret, ogsaa ofte kaldet Privatfyrsteret,
Reglerne om den høje Adels og de regerende
Fyrstehuses Familie- og Arveret. I tysk Ret er
slige Regler ofte givne i særlige saakaldte
»Huslove«, der navnlig ofte hjemler Husets
Overhoved en vidtgaaende Husherremyndighed
over de enkelte Medlemmer af Fyrstehuset. I
dansk Ret gav Kongeloven af 14. Novbr 1665 en
Række Regler vedrørende det danske Kongehus,
og af disse Regler blev i Efterskriften til
Grl. 5. Juni 1866 Art. 21 og 25 vedblivende
endnu holdt i Kraft, indtil der ved en Huslov
maatte blive anderledes bestemt derom. En
saadan Huslov er dog aldrig blevet givet, og Art.
21, hvorefter ingen Prins af Blodet, som
opholder sig her i Riget, uden Kongens Samtykke
maa gifte sig ell. rejse ud af Landet ell. begive
sig i fremmede Herrers Tjeneste, saavelsom
Art. 25, hvorefter Prinserne og Prinsesserne
af Blodet — det samme maa i øvrigt gælde om
Dronningen og Enkedronningen — ikke skal
svare for nogen alm. Domstol, men alene for
Kongen ell. den Domstol, han særligt
bestemmer dertil, gælder derfor stadig endnu, men
vil dog kunne ændres ved en alm. Lov. (Litt.:
Rehm, »Medernes Fürstenrecht« [1904]).
K. B.

Fyrstespejl kaldes Værker, der indeholder
Regler for Fyrsters Liv og Regering. I
Middelalderen skreves adskillige Skrifter med Titlen
Speculum regale, og bl. dem kan fremhæves
det norske Kongespejl (Konungsskuggsjà), s. d.
Af andre Skr. der kan regnes med til denne
Art Bøger, maa nævnes Machiavelli’s Il
Principe (Firenze 1532), Jesuitten Mariana’s De rege
et regis institutione (Toledo 1599), Frederik den
Store’s »Antimachiavelli« og Friedrich Karl v.
Mosers »Der Herr und der Diener, geschildert
mit patriotischer Freyheit« (Frankfurt 1759).
Kr. E.

Fyrstikker, se Tændstikker.

Fürstner [’fürstn_ər], Adolph (1833—1908),
grundlagde 1868 et Musikforlag i Berlin og
udvidede det 1872 ved Købet af C. F. Meser’s
Forlag i Dresden.
S. L.

Fyrsvamp, se Poresvampe.

Fyrtaarn, se Fyrvæsen.

Fürth [fyrt], umiddelbar By i det bayerske
Regeringsdistrikt Mittelfranken, 6 km NV. f.
Nürnberg, med hvilken den er forbundet ved
en elektrisk Bane, ligger 300 m. o. H. ved
Pegnitz’ Udmunding i Regnitz, en Biflod til Main,
og er Knudepunkt paa Jernbanelinierne
München — Bamberg — Hof, Passau — Nürnberg —
Würzburg. (1910) 66555 Indb., hvoraf 46028
Protestanter, 16754 Katolikker og 2814 Jøder. Bl
Byens Kirker maa fremhæves den gl. got.
Michaelis-Kirke. Raadhuset er bygget i ital. Stil
og har et 55 m højt Taarn. F. er en vigtig
Fabrikby og danner med Nürnberg ligesom een
Industriby med en i begge Stæder i Hovedsagen
ens Industri, der i F. begunstiges ved Pegnitz’
og Regnitz’ betydelige Vandkraft. Der findes
Fabrikation af de saakaldte Nürnberg-Varer,
Glas, navnlig Spejle og Briller, endvidere af
Metalgenstande, optiske Instrumenter, Maskiner
(særlig til Bryggerier), Cikorie, Papir, Legetøj.
Handelen støttes ved Filialer af den tyske
Rigsbank, den bayerske Seddelbank o. a.
Banker. F. er Sæde for en Kredsøvrighed, en
Landsret og en Amtsret og har Garnison. Der
findes et Gymnasium, to Realskoler, et
Stadbibliotek, et Sanatorium og to Vaisenhuse. F.
er opstaaet omkr. et Kapel, som Karl den Store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>