Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fussing, Hans Nielsen - Fussingø - Fust, Johan - Fustage - Fustan - Fustanelle - Fustel de Coulanges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en meget betydelig Virksomhed saavel i Kbhvn
som ved Opførelsen af Kirker og Herregaarde
paa Landet. I det offentlige Liv deltog han
som Borgerrepræsentant, Raadmand og
Landstingsmand.
Fussingø, Stamhus og Hovedgaard i
Sønderlyng Herred VNV. f. Randers, oprettet 1583
af Albert Skeel i St f. en ældre Gaard, Gjendrup,
som blev ødelagt ved Brand i Grevens Fejde.
3. Juli 1688 oprettede Stiftsbefalingsmand
Mogens Skeel Stamhuset F. Ved Ægteskab med
hans Datter Charlotte Amalie Skeel kom den til
Geheimeraad Christian Ludvig v. Plessen, som
af F. og Selsø paa Sjælland oprettede et
Stamhus for Slægten Scheel-Plessen. F. udgør nu en
Del af det grevelige Scheel-Plessen’ske Forlods.
F, hvis nuv. Hovedbygning er opført 1796—98,
ligger overordentlig smukt paa en Halvø i F.
Sø.
B. L.
Fust, Johan, Borger i Mainz i 15. Aarh.,
bekendt ved sin Forbindelse med Joh.
Gutenberg, Bogtrykkerkunstens Opfinder. F. synes at
have drevet Bankierforretning; omtr. 1450
laante han Gutenberg 800 Gülden til 6 % Rente;
Gutenberg var da utvivlsomt i Færd med at
trykke Bøger, men Arbejdet maa være gaaet
for langsomt, thi F. anlagde Sag mod Gutenberg
til Betaling af de Penge, han havde laant. Da
Gutenberg ikke kunde betale, maatte han
udlevere sit Trykkermateriale til F., som derefter
begyndte at trykke Bøger sammen med sin
Svigersøn Peter Schöffer fra Gernsheim; deres
Navne findes paa det 1457 i Mainz trykte
Psalterium, og senere trykte de Durandi Rationale
divinorum officiorum (1459), Clemens V’s
Constituliones (1460), en lat. Bibel (1462),
Dekretalernes 6. Bog, af Bonifacius VIII (1465) og
Cicero’s De officiis (1. Udg. 1465, 2. Udg. 1466).
Det fortælles, at F. 1466 rejste til Paris for at
forhandle sine egne Tryksager, men døde dér
s. A.
(E. G.). C. S. P.
Fustage [-’sta.sjə], Transport- og
Opbevaringsbeholder saavel for Vædsker som for mere
ell. mindre faste Varer, som Gement,
Farvestoffer, Frugt, Kemikalier, Smør, Sæbe, Æg
m. v. Træfustager fremstilles i buget Form
(Tønde form) af Staver, somsammenholdes af
Baand af sejgt Træ (Vidjer, Hassel o. l.) ell.
Baandjern. F. af Jernplader haves i buget ell.
cylindrisk Form. Ogsaa af Papir fremstilles F.
H. J. N.
Fustan, se Fustanelle.
Fustanelle kaldes et Skørt af hvidt, foldet
glittet Tøj, der danner en Del af den gr.
Nationaldragt og naar fra Midje til Knæ. I
tidligere Tid bares det af den gr. Almue paa
Landet, men ikke i Søkøbstæderne, under den gr.
Frihedskrig (1821) endnu af Klefterne, og deres
Klædeskik blev efter Grækenlands Oprettese
til Kongerige gjort til den nationale. F.
kaldes saaledes efter Tøjet, den er syet af:
Fustan, en Krydsning af Bomulds- og Lintraad,
der tog Navn efter en af Kairo’s Forstæder, Fostan.
Som fûtaine blev det udbredt i Frankrig
(i England fustian) i 13. Aarh. og vævedes
der allerede i Middelalderen. Det farvedes her,
og Navnet gik over paa andre krydsede Stoffer, i
f. Eks. Plys sammensat af Gedehaar og Bomuld,
som virkedes af Fløjlsvævere, af Gedehaar
og Lintraad af fûtainiers; det er det
samme som Bombast, Bombasin ell. Basin,
Silke krydset med Lin ell. Bomuld, der
vævedes i Milano.
Bernh. O.
Fustel de Coulanges [fy^stæl-dö-ku’lã.з],
Numa Denis, fr. Historiker, f. i Paris 18.
Marts 1830, d. smst. 12. Septbr 1889, tog 1858
Doktorgraden i Historie, 1860—70 var han Prof.
i Strassburg, 1870—75 ved l’École normale i
Paris, 1875—80 ved Sorbonne, 1880—83 Direktør
for l’École normale, siden atter Prof. ved
Sorbonne. Hans Doktordisputatser om
Vesta-Dyrkelsen og om Polyb var hentede fra den
klassiske Oldtid, og om denne handlede ogsaa hans
første Hovedværk, La cité antique (1864, 7. Udg.
1879). Dette Værk, der var bygget paa meget
omfattende Kundskaber, saa hele Oldtidens
Udvikling under et bestemt Synspunkt. Oldtidens
Mennesker, udviklede han, havde betragtet
Døden blot som en Forandring i Livsmaaden,
hvilket havde medført en Dyrkelse af de Døde og
deres Grave, der var bleven Udgangspunktet for
Oldtidens Familie- og Statsliv; alle Forhold i
disse satte han i Forbindelse med de gl.
religiøse Anskuelser. — Efter 1864 rettedes hans
Studier mod Overgangen fra Oldtiden til
Middelalderen, 1872 fremsatte han i Revue des
deux mondes Hovedtrækkene i sin Opfattelse af
denne, og 1875 udgav han første Bd af sin
Histoire des institutions politiques de l’ancienne
France, hvormed han vandt en Plads bl.
Frankrigs allerførste Historikere. Han hævdede her
med Styrke den Opfattelse, at Germanerne ved
Folkevandringen ikke havde bragt noget
positivt nyt ind i Frankrig; de kom som et Folk i
fuld Opløsning, ikke som sejrrige Fjender. Det
var hans Hensigt i 3 flg. Bd af tilsvarende Art
at give en Oversigt over fr. Historie helt ned til
1789. Dette hindredes imidlertid ved den
hvasse Kritik, der vendtes mod hans Opfattelse som
et teoretisk System uden hist. Grundlag. Denne
bevirkede, at han dels gennem en Række Afh.
optog Forsvaret for de enkelte Punkter i sine
Meninger, dels paabegyndte en ny og større
Udgave af sit Værk, hvor hver Paastand
ledsagedes af de Kildesteder, der skulde bevise
den. Saaledes fremkom 5 ny Bd handlende om
den samme Tid: La Gaule romaine (1891),
L’invasion germanique et la fin de l’Empire (1891),
La monarchie franque (1888), L’alleu et le
domaine rural pendant l’époque mérovingienne
(1889), Les origines du regime féodal: le benefice
et le patronat (1890). Dette Arbejde optog
Resten af hans Liv, og en Del af det naaede
endda først at blive udgiven efter hans Død.
Under disse Aars Undersøgelser uddannedes hos
ham den strengeste Kildekritik, og han krævede
nu paa hvert Punkt den nøjeste Detailundersøgelse,
men dette hindrede dog ikke, at han
stadig kun tillagde Enkeltheder Værd, naar han
ud fra dem kunde vinde et Overblik over hele
Udviklingen. — I Overensstemmelse hermed
mente han at kunne drage Lære af Fortidens
Historie for Nutidens Politik, og han har
efterladt sig en Række Optegnelser fra Krigstiden
1870—71, der viser, at alle hans Tanker da
optoges af at finde Midler til Frankrigs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
