Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Furness, Christopher, Sir - Furnival, Frederick James - Furol - furor - Furor - Furore - Furrer, Jonas - Furth im Walde - furtim - furtiva res - furtum - Furtwangen - Furtwängler, Adolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dampskibsselskab F. line, interesseret i
Kulgruber og mange andre store Foretagender,, og var
Godsejer i stor Maalestok, idet hans
Landejendomme omfatter over 30000 acres. 1891—95 og
1900—05 sad F. i Parlamentet som Repræsentant
for sin Fødeby, West Hartlepool, der ogsaa
genvalgte ham 1906; han tilhører det liberale
Parti. Overordentlig Opsigt vakte F. ved et
Foredrag, han 7. Oktbr 1908 holdt for en
Konference af Fagforeningsdelegerede. Han
fremlagde her en original Plan for et
Udbytteandelssystem, der vandt Tilslutning saavel bl.
Arbejderne som inden for Arbejdsgiverkredse. F.
satte straks sit System i Virksomhed ved sine
egne Værfter. Hver af hans Arbejdere fik
Adgang til at indtræde som Parthaver i Firmaet
med 10 Aktier à 1 £, disse Aktier indløses af
Arbejderne ved, at der i Løbet af et Aar
ugentlig sker et lille Afdrag i deres Løn. Alligevel
forrentes disse Aktier forlods med 4 %, før
andet Overskud kommer til Fordeling, og
den yderligere Udbyttefordeling sker ligelig til
samtlige Aktier. Ved Indgaaelsen af den
stedfundne Overenskomst om et Prøveaar
forpligtede Arbejderne sig til i dette Tidsrum ikke
at strejke, Arbejdsgiverne til ikke at iværksætte
Lockout. F. fik 1910 Peerstitlen. (Litt.: Sir
Christopher F., Industrial Peace and
Industriel Efficiency [West Hartlepool 1908]).
K. V. H.
Furnival [’fə.nivə£], Frederick James,
engelsk Filolog og Litteraturhistoriker,
(1825—1910), studerede Jura i London og senere i
Cambridge, hvor han 1849 blev M. A. Siden
1854 har han været Sekretær ved det
filologiske Selskab i London og har indlagt sig stor
Fortjeneste ved at stifte en Række Selskaber til
Fremme af Kendskabet til den ældre eng. Litt.
Disse Selskaber er: Early English Text Society
grundlagt 1864, Chaucer Society og Ballad
Society 1868, New Shakspere Society 1873,
Browning Society 1881 (senere opløst), Wiclif
Society 1882, Shelley Society 1885. Paa Opfordring
af disse Selskaber har F. udg. en Mængde gl.
Bøger og sjældne Manuskripter, hvoriblandt
særlig maa nævnes A six-text print of Chaucers
Canterbury Tales (7 Bd, 1868—75). Han var en
Tid Redaktør af The New English Dictionary
(nu Dr. Murray).
(T. L.). I. O.
Furol, se Furfurol.
fūror (lat.), Raseri, Begejstring, Lidenskab.
f. poēticus, Digterbegejstring; f. teutōnicus,
omtrent, = Bersærkergang, Udtryk først brugt af
Lucanus.
H. H. R.
Furor (Raseri) kan optræde som
Symptom ved forsk. Sindssygdomme, især ved Mani,
og desuden som Anfald hos Epileptikere; hos
de sidste er Raserianfaldene ledsagede af
Bevidstløshed.
K. H. K.
Furore (ital.), stormende Bifald; gøre F.,
vække Opsigt, høste stærkt Bifald, gøre
stormende Lykke.
Furrer, Jonas, schweiz. Statsmand,
(1805—61), blev 1829 Sagfører i Zürich og var
1834—39 Medlem af Kantonforsamlingen, samt 1839
dens Formand. Han hørte til det frisindede
Parti og trængtes derfor til Side, da
Reaktionen fik Overhaand. 1842 blev han genvalgt
og 1844 paa ny Formand. Han var Ophavsmand
til det store Folkemøde i Zürich Jan. 1845,
hvor Jesuitternes Udvisning af Schweiz
forlangtes; blev i Apr. Formand for Kantonets
Regering og dermed tillige for Forbundsdagen.
Han indtog her en mæglende Stilling, modsatte
sig det radikale Partis Krav, men tillige det
Tryk, som udenlandske Magter søgte at øve
og medvirkede 1847 til at kue »Sonderbund«.
Han tog ogsaa væsentlig Del i Gennemførelsen
af den ny Forbundsforfatning og valgtes
straks til »Ständeraadet« og derefter til
Forbundsraadet, hvor han havde Sæde til sin Død. Han var
den første Forbundspræsident og indtog siden
denne Stilling 3 Gange, ledede ellers
Retsvæsenet og gennemførte en alm. godkendt
Praksis mellem Forbund og Kanton.
E. E.
Furth im Walde [’furt-em-’valdə], By i det
bayerske Regeringsdistrikt Oberpfalz, ligger 407
m o. H. ved Floden Cham, er Knudepunkt for
den bayerske Statsbanelinie Schnelldorf—F. og
den østerrigske Linie Pilsen—F., har betydelig
Glasindustri og (1910) 6029 mest kat. Indb.
G. Ht.
furtim (lat.), Adverb.: hemmelig, stjaalent.
Med samme Bet. Adjektivet furtiv, af lat.
furtivus.
H. H. R.
furtiva res (lat.), en stjaalen Ting. Efter
Romerretten kunde den korte, etaarige, civile
Hævd (usucapio vetus) ikke erhverves over en
saadan Ting.
K. B.
furtum (lat.), Tyveri. Inden for dette
Begreb, der dog ogsaa omfattede mange
Handlinger, som efter moderne Opfattelse henhører
under Bedrageri, skelnede Romerretten mellem
f. manifestum, det, under hvilket Tyven var
blevet grebet, og f. nec manifestum. I det
sidste Tilfælde kunde den Skadelidende mod
Tyven ved actio furti rejse Krav paa det
dobbelte af Tingens Værdi, i det første Tilfælde
derimod paa det firedobbelte; Ved Siden deraf
kunde Ejeren dog ogsaa ved rei vindicatio
søge Tingen tilbage og ved condictio furtiva
fordre Erstatning efter de alm. Regler.
K. B.
Furtwangen [’furtvaŋən], By i Baden, Kreds
Villingen i det sydlige Schwarzwald ved Brege,
en af Donaus Kildefloder, og Jernbanelinien
Donaueschingen—F., 872 m o. H., er
Hovedsædet for den finere schwarzwaldske
Urfabrikation og har Fabrikation af Musikinstrumenter,
Telegrafapparater og Trævarer, (1910) 5002
mest kat. Indb. F. er opstaaet omkr. det
Benediktinerkloster, som Karl den Store stiftede her
792. 1307—76 var F. en fri Rigsstad.
G. Ht.
Furtwängler [’furtvæŋlər], Adolf, klassisk
Arkæolog, f. i Freiburg i Baden 30. Juni 1853,
d. i Athen 10. Oktbr 1907. F. studerede i sin
Fødeby, i Leipzig og München, tog
Doktorgraden 1874, opholdt sig fra 1876 en Aarrække
i Grækenland, først som Stipendiat ved det
arkæol. Institut, senere som Medarbejder ved
Udgravningen af Olympia. 1879 habiliterede han
sig som Privatdocent i Bonn; 1880 blev han
ansat ved Museerne i Berlin, hvor han tillige
fra 1884 var Prof. 1894 overtog han efter
Brunn’s Død Professoratet i klassisk Arkæologi
i München. Han virkede her tillige som
Museumsmand (Direktør for Glyptoteket) og tog
Initiativet til Udgravningerne ved Templet paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
