- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
142

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fuldmagt - fuldmyndig - Fuldmyndighedsbevilling - fuld og bi - Fuldsild - Fuldskarp

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bemyndiget uden Pligt til at udføre Hvervet,
er ikke en Gang personlig Myndighed
nødvendig. Derimod maa der til Gyldighed af
Mandantens Forpligtelse kræves Fuldmyndighed hos
denne p. Gr. a. hans Pligt til at erstatte
Udlæg og eventuelt yde Vederlag for Mandatets
Besørgelse. I øvrigt vil det oftere være et
tvivlsomt Spørgsmaal, hvor langt
Bemyndigelsen rækker, og hvornaar Bemyndigelsen
mellem Parterne hører op. I sidstnævnte
Henseende maa det være Reglen, at hvis ikke andet
lovligt er vedtaget, maa Bemyndigelsen altid
kunne kaldes tilbage, naar det skal være;
derimod bortfalder den ikke i Alm. straks ved
Fuldmagtsgiverens Død. En uigenkaldelig F.
kan dog gives, men i Virkeligheden foreligger
der da næppe, nogen F. i egl. Forstand, men
snarere en Retshandel af anden Art, f. Eks. en
endelig Ejendomsoverdragelse, der kun iklædes
Formen af en uigenkaldelig F. til at raade over
Ejendommen i egen Interesse.
K. B.

fuldmyndig kaldes den Person, der af
Loven er erklæret moden til paa egen Haand —
altsaa uden Værges ell. Kurators Mellemkomst
— at kunne paadrage sig Pligt ved Indgaaelsen
af forpligtende Formueretshandler. Den
Aldersbetingelse, Loven i saa Henseende opstiller, er
i de fleste fremmede Lande 21 Aars Alderen,
saaledes ogsaa i Norge siden 1869 samt i
Sverige allerede siden 1721, men er i Danmark
betydelig strengere, nemlig 25 Aars Alderen. Opr.
var i Danmark alle Kvinder med Undtagelse af
Enker altid umyndige, men ved L. 29. Decbr i
1857 blev ugifte Kvinder i Henseende til
Myndighed ligestillede med Mænd og iflg. § 10 i
L. 7. Apr. 1899 om Formueforholdet mellem
Ægtefæller er dette nu ogsaa Tilfældet med
gifte Kvinder. Enker er dog stadig fuldmyndige
uanset deres Alder, altsaa selv om de kun
er lidt over 16 Aar, medmindre der er
beskikket dem en fast Lavværge, og lige med dem I
stilles i Praksis fraskilte og fraseparerede
Hustruer. Siden L. 13. Marts 1903 kan Kvinder
ogsaa nu opnaa Fuldmyndighedsbevilling under
samme Betingelser som Mænd, saaledes at
danske Kvinder nu, hvad Myndighed angaar, i det
hele er ligestillede med Kvinder i andre europ.
Lande. Herved erindres dog, at den gifte
Kvindes Myndighed, forsaavidt hun ikke har
Selverhverv ell. Særeje, normalt ikke er af stor
Bet. for hende, fordi Manden vedblivende
normalt alene raader over Fællesboet, jfr L. 7.
Apr. 1899 § 11.

Ved Umyndiggørelsesdekret kan en f. Person
af Øvrigheden atter gøres umyndig (se
Umyndiggørelse), hvorhos Lovgivningerne ofte
stiller Sindssyge i Klasse med Umyndiggjorte.

Men ikke alene for Evnen til at indgaa
forpligtende Formueretshandler er Fuldmyndighed
en Betingelse. Den er ogsaa ofte ved specielle
Lovbud positivt sat som Betingelse for at kunne
beklæde en vis Stilling ell. udøve visse
Næringer, hvormed Paatagelsen af
Formueforpligtelser normalt ell. dog ofte vil være forbundet,
ell. som dog kræver en særlig Modenhed.
Saaledes er efter dansk og norsk Ret Fuldmyndighed
Betingelse for at opnaa Borgerskab eller
Næringsbevis samt for at kunne beklæde et
Dommerembede.
K. B.

Fuldmyndighedsbevilling, en Bevilling,
hvorved en Person undtagelsesvis erklæres
fuldmyndig før den i Loven foreskrevne Alder.
Efter dansk Grl.’s § 27 afhænger Kongens Ret
til at meddele ell. lade meddele Bevillinger af,
om Meddelelsen af saadanne har været i Brug
før Junigrundl’oven, ell. Hjemmel dertil findes
i en senere Lov. Herefter kan F. gennem
Amtmændene (i Kbhvn Overpræsidenten) meddeles
Mænd under 25 Aar, naar Vedk. er fyldt 22
Aar, efter troværdige Vidnesbyrd har opnaaet
tilstrækkelig Modenhed, og det i øvrigt maa
anses for at være til hans sande Gavn, at han
erklæres fuldmyndig. F. for Personer under 22
Aar kan derimod kun faas gennem
Justitsministeriet og meddeles meget sjælden, naar Vedk.
er under 21 Aar. Kvinder, som tidligere —
ogsaa efter L. 29. Decbr 1857, — antoges ikke at
kunne opnaa F., fordi saadanne Bevillinger
aldrig var givne før Grl’. 1849, kan nu efter
L. 13. Marts 1903 opnaa F. under, samme
Betingelser som Mænd.

I Norge meddeles ikke længere F., efter at
L. 27. Marts 1869 har nedsat
Fuldmyndighedsalderen til 21 Aar.

Ved F. opnaar Personen i det hele samme
Retsstilling som en iilg. Loven fuldmyndig,
altsaa 25-aarig Person, og kan saaledes forpligte
sig ved Retshandler, løse Borgerskab o. s. v.
(se fuldmyndig). Dog mærkes, at hvor
senere Love udtrykkelig kræver 25 Aars Alder
og ikke Fuldmyndighed for en Rets Erhvervelse,
som f. Eks. Ret til at opnaa Bestalling
som Sagfører, kommunal Valgret, Valgbarhed
til Rigsdagen o. s. v., der er F. ikke nok, men
Aldersbetingelsen maa være opfyldt.
K. B.

fuld og bi (Søv.) betegner, at et Sejlskib
ligger bi-de-Vind ɔ: hverken for nær ved ell. for
langt fra Vindretningen, saa at Sejlene rigtig
stillede (kantsatte) netop staar fulde. —
Brase fuldt, en Manøvre med Raasejlene,
hvorved disse fra at være bakke drejes
(brases) saaledes, at Vinden kommer
tilstrækkelig ind paa Agterkant, til at de kan pose
ud (fylde).
H. E.

Fuldsild kaldes Silden, naar den har godt
udviklet Rogn og Mælke, i Modsætning til den
fine Jomfrusild (Maatjesharing) ell. Fedsild,
hvis Kønsredskaber endnu er lidet udviklede.
Ad. J.

Fuldskarp kaldes massive Projektiler i
Modsætning til hule Projektiler (Granater,
Granatkardæsker og Kardæsker). De skal kun virke ved
deres Anslagskraft og benyttes til Geværer og
Mitrailleuser samt ved Kyst- og Marineartilleriet
til Skydning mod Panser, til hvis Gennembrydning
der fordres den størst mulige Styrke af
Projektilet. De massive Projektilers ydre Form
var i ældre Tider, da man brugte glatløbede
Kanoner, Kugleformen, og de kaldtes
Fuldkugler; til det riflede Skyts anvendes
cylindro-ogivale Skarp, hvis Bagstykke er
cylindrisk og bagtil afsluttes med et Plan lodret
paa Længdeaksen, medens Forparten er
ægdannet. Ved denne Form opnaar man, at
Luftmodstanden under Projektilets Bevægelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free