Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frøer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tempererede og tropiske Egne, hvor der findes
fersk Vand. Men der er ikke faa Arter, som
kun i Forplantningstiden holder sig til Vandet
og uden for den færdes paa Enge, Marker og i
Skove, og adskillige Arter lever endog i Træer
ligesom Løvfrøerne, fra hvilke de næppe er til
at skelne i det ydre. — Kun een af Familiens
22 Slægter, nemlig den ægte F. (Rana),
forekommer i Europa og er i Danmark
repræsenteret ved 4 Arter, som kan adskilles ved flg.
korte Skelnemærker:
A) Svømmehuden naar lige ud til Langtaaens yderste Taaled — Vandfrøen.
B) Svømmehuden naar i det højeste kun til Langtaaens næstyderste Taaled.
a) Baglemmerne naar, naar de drejes fortil,
med Hæl (tibio-tarsal)-leddet ikke til Snudespidsen.
1) Hovedet kort og tykt, Snuden but, afrundet (Fig. 1, b). Knuden under mindste Bagtaas Rod lille (1/3 af Taaens Længde), oval, blød (Fig. 2, p) — den butsnudede F.
2) Hovedet noget langstrakt, Snuden
tydelig spids (Fig. 1, a). Knuden under
mindste Bagtaas Rod stor (2/3 af
Taaens Længde), sammentrykt, haard
(Fig. 2, o) — den spidssnudede F.
b) Baglemmerne naar, naar de drejes fortil,
med Hæl(tibio-tarsal)-leddet forbi Snudespidsen — Springfrøen.
Larverne har et Aandehul paa venstre Side,
Gattet liggende lidt til højre og Øjnene
rygstillede. De 4 danske Arters fuldt udviklede
Haletudser kan skelnes fra hverandre ved flg.
Karakterer:
a) 2—3 *over* 3 Rækker Læbetænder.
1) Afstanden mellem Øjnene mindst 2
Gange saa stor som Afstanden mellem
Næseborene — Vandfrøen.
2) Afstanden mellem Øjnene kun lidt
større end Afstanden mellem Næseborene — den spidssnudede F.
b) 3—5 *over* 4 Rækker Læbetænder.
1) Halen ender but — den butsnudede F.
2) Halen løber ud i en bestemt Spids —
Springfrøen.
Vandfrøen ell. den grønne F. (R.
esculenta L.) bliver 7 (Hannen) til 9 (Hunnen)
cm lang fra Snudespidsen indtil Gattet, uden
for Danmark indtil 12,5 cm lang. Overkroppen
er mørkere ell. lysere grøn med sorte Pletter
og 3 lyse Længdestriber, nemlig een midt ad
Ryggen og een paa hver Side (de sidste
mangler dog hyppig). Hannen har paa hver Side i
Mundvigen en Lydblære, der krænges ud, naar
Dyret kvækker. Vandfrøen er udbredt over
største Delen af Europa, forekommer endvidere
i det nordvestlige Afrika, i Vestasien samt i
Kina og Japan. I Danmark er den langt
almindeligere paa Øerne end i Jylland; i Sverige er
den fundet i Skaane og Østergötland, i Norge
mangler den. Det er et udpræget Vanddyr, som
sjælden fjerner sig mere end nogle faa Spring
fra sit Opholdssted, hvortil den foretrækker
Damme, Mergel- og Tørvegrave e. l. mindre
Vandsamlinger; den tager Insekter, Insektlarver,
Edderkopper og Snegle, stedse dog kun
saadanne, som den ser bevæge sig. Hannen
lader sin Stemme høre ogsaa uden for
Forplantningstiden. Midt i Oktbr gaar den i
Vinterkvarter, borer sig ned i Dyndet, hvorfra de
Voksne kommer frem i Slutn. af Apr. ell. Beg.
af Maj, Ungerne et Par Uger tidligere.
Parringen begynder meget sent, i Beg. af Juni.
Æggenes Slimmasse er ikke saa voluminøs som hos
de to flg. F., og selve Æggene er forholdsvis
smaa, men talrige og lægges i store Klumper
mellem Vandplanter. Larverne kommer frem
en Uge senere, og den hele Forvandling, hvorunder
Haletudsen ofte naar en anselig Længde (indtil
10—11 cm), fuldendes først i Løbet af 3 Maaneder.
I mange Lande fanges Vandfrøen i stor Mængde
og spises; det er dog kun Bagbenene, der
anvendes. Den fanges let med et Medetøj, agnet
med en Stump rødt Tøj, som man lader hoppe hen
over Vandfladen. Den butsnudede F.
(R. platyrrhinus Steenstr.) opnaar
samme Størrelse som foregaaende Art.
Overkroppen er brunlig med mørke Pletter, Bugen
i Alm. plettet (sortladen, rødlig). Hannen
har to indre Kvækkeposer og udmærker sig i
Parringstiden, medens den er i Vandet, ved et
blaaligt Skær. Den butsnudede F. er udbredt
over største Delen af Europa, hvor den gaar
højere mod N. end nogen anden Springpadde
(i Norge til 70½° n. Br.), samt i det
mellemste og østlige Asien; i Danmark er den alm.
Den forekommer baade i Sletten og paa
Bjergene; den gaar højt til Fjelds, i Mellemeuropa
over 2000 m o. H., og paa Skt Gotthard op i
de øvre Alpesøer, som hyppig er dækkede af
Is lige til Juli Maaned. Den lever af Insekter,
nøgne Snegle o. a. Smaadyr. Uden for
Legetiden træffes den ofte meget langt fra Vandet,
hyppigst paa skyggefulde Steder (Skove e. l.).
De fleste af Hannerne overvintrer paa Bunden
af Vandet, Hunnerne paa Land. Forplantningen
foregaar meget tidlig om Foraaret, idet begge
Køn er til Stede i Vandene straks, naar Isen
er smeltet, og Æglægningen er i Reglen
afsluttet i første Halvdel af Apr. Æggene lægges i
store Klumper, der (i Modsætning til de andre
Arters) flyder i Overfladen. Forvandlingen
 |
| Fig. 1. a Hoved af den spidssnudede Frø (Rana arvalis ♀); b Hoved af den butsnudede Frø (Rana platyrrhinus ♂); c Hoved af Springfrøen (Rana agilis ♀). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
