Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Front - Front (Krigsbygningskunst) - Frontalangreb - frontalis - Frontalitetsloven - Frontera de Tabasco - Frontignan - Frontīnus, Sextus Julius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forandring af den indtagne F. benævnes
Frontforandring. F. betegner ogsaa
Fægtningslinien, ell. de over for Fjenden
nærmest værende Tropper. Man taler saaledes om
at være ved F., hvorved menes, at Vedk.
tilhører Tropperne, der er nærmest Fjenden.
Fægtnings-F. er den under Fægtning besatte
Linie.
B. P. B.
Front er i Krigsbygningskunsten Betegnelse
for den Strækning af en Fæstnings Omkreds, |
hvor de udførte Anlægs Hovedskudretninger er I
parallelle, idet de ligger paa samme
Polygonside i den Polygon, der kan tænkes at
omslutte Fæstningen, og F. vil altsaa i en
Voldlinie gaa fra Brudpunkt til Brudpunkt, i en
Fortlinie fra Fort til Fort. Ved Organisationen
af en Fæstnings Forsvar bruges imidlertid
ogsaa Betegnelsen F. for den Strækning af
Omkredsen, hvis Forsvar ledes af en Brigade-
ell. Divisionsgeneral, og disse Strækninger faar
da ofte Navn efter Verdenshjørnerne, f. Eks.
Nord-F., Syd-F., Nordvest-F. o. s. v., ganske
særlig betegnes den Strækning, hvorpaa
Hovedangrebet finder Sted, for Angrebsfronten.
Sch. P.
Frontālangreb kaldes det Angreb, der
udelukkende rettes mod Forsvarerens Front.
Angrebet kan enten føres jævnt over det
hele, Parallelangreb, Træfningsslag,
hvilken Form for F. lover det mindste
Resultal, da Forsvareren kastes tilbage ad sin
Tilbagetogslinie; ell. Hovedangrebet kan rettes
mod Fjendens Centrum, medens Fløjene
beskæftiges (det gennembrydende Angreb). Dette
Angreb rummer den Fare, at Angriberen
risikerer at blive taget i begge Flanker, og er
blevet vanskeligere efter Indførelse af de
langtrækkende Vaaben (Franskmændenes
Gennembrudsforsøg ved Metz [Noisseville 31. Aug.
1870] og Paris [Champigny 30. Novbr—2. Decbr
1870]). Endelig kan Hovedangrebet rettes mod
den ene ell., hvis Angriberen er meget
overlegen, mod begge Fløje. Dette Angreb sker som
Regel i Forbindelse med Omfatning. De stærkt
forbedrede Ildvaaben har bevirket, at F. er
meget vanskeligt og kun gennemførligt over for
en ved Ild stærkt rystet Modstander, hvilket
talrige Eksempler fra Verdenskrigen viser.
Allerede de dansk-tyske Krige 1864 viste F.’s
Vanskelighed uden forudgaaende Forberedelse,
saaledes_ved Lundby, Dybbøl og paa Als.
B. P. B.
frontālis (lat., Adjektiv af frons, Pande).
Nervus f. er en i den øverste Del af Øjehulen
liggende Nerve, der forsyner Pandehuden med
Følenervetraade.
K. H. K.
Frontalitētsloven (af lat. frons, Pande). F.
er en Lov, der med ganske forsvindende og
saa godt som altid forklarlige Undtagelser gør
sig gældende i Oldtidens primitive Billedkunst.
Det var Danskeren Jul. Lange, der først fik
Øje for denne Lov og paaviste den i dens
Følger (»Billedkunstens Fremstilling af
Menneskeskikkelsen i den ældste Periode«, Kbhvn 1892);
af Oldtidsforskere som Furtwängler blev
Opdagelsen af denne Lov betegnet som
epokegørende for Kunsthistorien, idet en Mængde hidtil
dunkle kunstneriske Foreteelser i Lys af den
stod fuldt opklarede. Lange slaar flg. Lov fast
for Statuefremstillingen i Indledningskunsten
ɔ: den ægypt., gammelbabylonske,
assyriske og den gr. før Perserkrigene til c. 500
f. Kr. F. samt vilde Folkeslags Kunst. Statuerne
kan gengive Legemet i mangfoldige Stillinger,
staaende, gaaende, siddende, knælende o. s. v.,
»men hvilken Stilling Figuren saa indtager, saa
gælder den Regel, at det Midtplan, som, kan
tænkes lagt paa langs gennem Legemet, altsaa
gennem Rygrad, Isse, Næse, Brystben, Navle,
Kønsdele, og som deler det i to symmetrisk
formede Halvdele, ikke kommer ud af sin
plane Holdning, ikke bøjes ell. drejes til nogen
Side. En Figur kan altsaa vel bøje sig forover
ell. bagover: derved bringes Midtplanet ikke ud
af at være et Plan; men der foregaar ingen
Vending ell. Sidebøjning i dens Hals ell.
Underliv«. Naar Fig. fremstilles i Grupper, er
følgelig al Fremstilling af indbyrdes Samforhold
udelukket; Frontaliteten kræver ikke absolut
Symmetri (forsk. Stilling af Arme og Ben), og
den gælder paa ingen Maade Dyrestatuer; naar
F. brydes f. Eks. til Tider ved Fremstillingen
af udenlandske Folkefærd, ligger det netop i,
at disse Udlændinge af vedk. herskende
Folkeslag betragtes saa højt oppe fra nedad, at de
for Betragtningen flyder sammen med Dyrene
og derfor i Kunsten heller ikke kræver det
Hensyn til Menneskeværd, der ligger bag ved
F. Under Overgangsstilen i gr. Kunst opløses
Statuens frontale Holdning.
A. Hk.
Frontera de Tabasco [från’tæra-ðæ-ta’waskå],
Søstad i den sydlige Del af
Republikken Meksiko, Stat Tabasco, ligger 80km NNØ. f.
San Juan Bautista ved Mundingen af Grijalva.
C. 4000 Indb. Udførsel af Mahogni, Kaffe og
Bananer.
G. Ht.
Frontignan [frå’ŋja~], By i det sydlige
Frankrig, Dept Hérault. Arrond. Montpellier
(Languedoc), ved Lyon-Banen og ved Étang
d’Ingril, 22 km SV. f. Montpellier, er kendt for
sine udmærkede Muskatvine og har desuden
Saltudvinding og Mineralkilder. (1911) 5174
Indb.
G. Ht.
Frontīnus, Sextus Julius, rom. tekn.
Forf., f. c. 40, d. c. 103 e. Kr., var to Gange
Konsul, dellog som Yngre i Krigen mod Civilis
(70), beklædte senere med Dygtighed Posten
som Statholder i Britannien (c. 76—78), levede
tilbagetrukket under Domitian, men blev Aar
97 af Nerva udnævnt til Direktør for Roms
Vandvæsen (curator aquarum). F. nød alm.
Agtelse for sin Hæderlighed og Dygtighed. Han
har efterladt to Skr: Strategemata (4 Bøger,
hvoraf dog den 4., strategica, synes en senere
Tilsætning), en Samling Eksempler paa
Krigslist, mest hentede fra den rom. Historie, og de
aquis urhis Romæ (udg. c. 97) om Roms
Vandledninger, vigtigt ved talrige hist.
Efterretninger og opbevarede Dokumenter. I Udtog er
endvidere bevaret et Skr om Landmaalerknnst
(se agrimensor); et Værk om
Krigskunstens Historie er tabt. F.’s Sprog er jævnt og
klart, ikke uden Paavirkning fra Folkesproget;
fra direkte Smiger for Kejserne, selv Domitian,
afholder han sig ganske. — Samlet Udgave af
A. Dederich (Leipzig 1855), Strategemata ved
Oudendorp (Leyden 1731, 1779), Gundermann
(Leipzig 1888), de aquis ved Dederich (Wesel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
