Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frisland - Frisler - Frisluse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Labrador-Kysten var Grønlands Østkyst. Dette medførte, at
Grønland i 200 Aar afbildedes paa alle Kort og
Glober som gennemskaaret af Frobishers
Stræder. Anbringelsen af disse Stræder i Grønland
var igen en væsentlig Anledning til
Geografernes besynderlige Fejltagelse, at henlægge den
gl., grønlandske »Østerbygd« til Grønlands
Østkyst. F. har i det hele taget haft en stor,
vildledende Bet. for Geografiens Historie i det
nordlige Atlanterhav. Halvandet Hundrede Aar
efter F.’s første Fremkomst i Zeno’s Kort
hævede sig Røster, som nægtede Øens
Tilstedeværelse, og efter den Tid og lige til vore Dage
har den ofte været Genstand for vidtløftige og
lærde Diskussioner. Nogle antog, at der
virkelig havde eksisteret en saadan Ø, der senere
var gaaet under ved en Naturomvæltning; men
nøjere Undersøgelser har vist, at Øen aldrig
har eksisteret, men at den paa Zeno-Kortet er
fremkommet ved en Sammenblanding af flere
Lande, i Særdeleshed Færøerne, taget fra
Olaus Magnus’ Kort fra 1539, og Island, taget
fra et Kort, der indeholdt denne Ø under Navn
af F. (Litt.: G. Storm, »Om Zeniernes
Rejser« [i »Norsk geogr. Selsk.’s Aarb. for 1890
-91«]).
G. F. H.
Frisler er en Benævnelse, der bruges baade
om en særlig Infektionssygdom,
Svedfrisler (Suette miliaire, den eng. Sved, Sudor
anglicus), og om de Blegner (Miliaria, Sudamina),
der deis ledsager denne Sygdom, dels kan
optræde ved forsk. andre Sygdomme, der
ledsages af stærk Sved (Gigtfeber, tyfoid Feber,
Barselfeber o. fl.), ell. ogsaa under normale
Forhold ved stærk Svedsekretion. Blegnerne,
Svedblegnerne, er smaa — omtr. hirsekornstore
— i Reglen vædskefyldte Ophøjninger paa
Huden, især paa Underlivet og Steder af Legemet,
der er varmt tildækkede, snart paa rød Bund
(Miliaria rubra), snart uden saadan og med
uklart Indhold (Miliaria alba), hyppig lgn.
Dugdraaber (Miliaria crystallina), og maa vistnok
opfattes som fremkaldte ved den stærke
Svedsekretion. Efter nogle Dages Forløb tørrer de
ind efter Bristning og Udtømmelse af deres
vandige Indhold ell. ved simpel Skrumpning.
Den dem tidligere tillagte kritiske Bet. er de
næppe i Besiddelse af og er for øvrigt et ret
betydningsløst Symptom, der øjensynlig var
hyppigere i fordums Tid, da Svedekure og
stærk Tildækning af de Syge var almindeligere
end nu.
Medens Blegnerne saaledes kun er et
Symptom, kan dog Eksistensen af en særlig
Infektionssygdom, der hyppig ledsages deraf, næppe
benægtes, skønt dens nærmere Forhold endnu
er ret uopklaret. Den optraadte første Gang
som Epidemi af betydelig Udstrækning og til
Tider med meget stor Dødelighed i 15. og 16.
Aarh. i England (den eng. Sved). Den bredte
sig derfra til Dele af Kontinentet, saaledes
ogsaa til Danmark, hvor der i Kbhvn deraf
paa en Dag skal være død 400 Mennesker. I 17.
—18. Aarh. optræder der i Frankrig en lgn.
Lidelse (Suette picardie), og her som ogsaa i
Tyskland, Schweiz og Italien optræder i de
flg. Aarh. talrige lokale Epidemier, som særlig
i Frankrig har gentaget sig helt op til
nuværende Tid. Men denne Lidelse er sædvanlig
langt mere godartet end »den eng. Sved«.
Sygdommen begynder efter nogle Dages
Forløbersymptomer af alm. Natur med en voldsom
Sved, ledsaget af Beklemmelse, Hovedpine,
Svimmelhed, undertiden Kramper, stærk
Feber. Efter 3—4 Dages Forløb indfinder
Svedblegnerne sig paa Huden, og under Tiltagen af
de alm. Symptomer kan Døden da indtræde.
Selv i de gunstig forløbende Tilfælde, der i
Reglen varer en Uges Tid, er Rekonvalescensen
meget langvarig. Det fremhæves, at efter
Døden indtræder Ligets Forraadnelse særdeles
hurtig. Nogle Epidemier har haft en
Dødelighed af indtil 99 %, andre har været
overordentlig lette. Sygdommens Aarsag er endnu
ukendt. (Litt.: Grüner og Häser,
Scriptores de sudore angelice superstitis etc. [Jena
1847] og Hirsch i »Virchow’s Aren.«, VIII).
(A. F.). H. J. B.
Frisluse, Frivandssluse, Goldsluse, betegner
en Sluse, der tjener til Afledning af det
saakaldte Frivand. Ordet stammer fra Mølledriften
og er altsaa meget gl. Da man i ældre Tider
ikke kendte andre bevægelige Lukker for Vand
end Stigbord og ved Mølledrift heller ikke
havde Brug for til Tider at skaffe Afløb for større
Vandmasser, saaledes som ofte ved Nutidens
Stemmeværker, var F.’s Lukker altid Stigbord,
og Ordet F. betegner derfor nu kun de Sluser,
der tjener til Afledning af Frivand, hvis Lukker
er Stigbord, medens øvrige Afledningssluser,
hvor Lukkerne er Naale, Klapper, Tavler,
Jalousier o. s. v., betegnes som Naale-, Klap-,
Tavle-, Jalousidæmninger o. s. v. (se
Stemmeværk).
F. bygges som Regel i en Kanal, der
forbinder det opstemmede Vand med Afløbet, og er
forsynet med et bevægeligt Lukke. Kanalen kan
enten være aaben ell. lukket (dækket); er den
aaben, kan den være en i Jorden gravet Kanal
med ubeklædte Sider, dog maa i Reglen, p.
Gr. a. den til1 Tider kommende Strøm, Bund
og Sider, i alt Fald paa den nærmest
Stigbordene liggende Strækning, beklædes med Træ,
Murværk ell. Beton; er Kanalen lukket,
danner den en Ledning af Træ, Murværk ell.
Beton, sjældnere af Jernrør. Lukket er som
omtalt altid Stigbord af Træ ell. Jern. Skal F.
have større Vidde, og er tilmed Vandtrykket
paa Stigbordet stort, vil dette blive meget
vanskeligt at trække, og man deler da F.’s
Aabning ved Hjælp af Mellemstolper i fl. mindre
Afdelinger og lukker hver af disse ved sit
Stigbord; ligeledes har man delt Stigbordene efter
Højden i fl. Dele, hvoraf een ad Gangen
trækkes. En saadan Deling af Stigbordene tilsteder
ogsaa en let Regulering af Mængden af det
bortstrømmende Vand. Stigbordene manøvreres
(trækkes ell. sættes) gennem Kæder ved Vinder
ell. Spil anbragte paa en over F. bygget
Løbebro. Stigbordenes Modstand (Friktion)
formindskes betydeligt, naar de forsynes med Ruller,
de benævnes da »Rullestigbord«. Ved mindre
Stigbord kan Bevægelsen ske umiddelbart ved,
at Stigbordene er forsynede med en lodret
Stang, der løftes eller sænkes, enten direkte
eller ved et Drev idet Stangen foroven er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
